Adobe Flash player udfases i 2020

Illustration: Adobe Systems Incorporated
Flash gav helt nye muligheder på webbet, og den klassiske plug-in spillede også en rolle i kampen mellem iPhone og Android. Nu bliver den gamle kæmpe lukket ned.

Adobe planlægger at udfase sin Flash player plug-in i 2020, skriver BBC.

Teknologien var engang blandt de mest brugte plug-ins på nettet til brug af både animation og spil, men er med tiden blevet kritiseret for usikkerheder i koden, der åbnede mulighed for at inficere værtscomputeren.

De seneste år er meget af funktionaliteten blevet matchet af HTML5-teknologien, der ikke kræver plug-ins.

Læs også: Microsoft-produkter og Flash er de foretrukne mål for exploit-kits

Govind Balakrishnan fra Adobe udtaler, at firmaet udfaser Flash fordi andre løsninger som HTML5 er »modnet nok og er i stand til at give et funktionsdygtigt alternativ til Flash-afspilleren.«

Han tilføjer, at »få teknologier har påvirket internet æraen så dybtgående og positivt.«

Faldende popularitet

Da smartphones gjorde sit indtog på markedet, var en af de største forskelle på iPhone og Android, at Apples telefoner ikke tillod Flash.

Den tidligere leder for Apple, Steve Jobs, skrev i et offentligt brev, hvilke fejl og mangler der i hans øjne gjorde Flash en risiko for sikkerhed og ydelse.

Læs også: Google Chrome tager langsomt livet af Adobe Flash

I 2005 havde over 98 procent af alle computere Flash installeret, men kigger man på nyere tal fra Google, så var det til i 2014 kun 80%, og i dag helt nede på bare 17 procent.

»Denne trend viser, at sider skifter til open-web teknologier, der er hurtigere og mere effektive end Flash,« siger Googles rapport, der også tilføjer: »De er også mere sikre.«

Der var masser af reaktioner på Twitter, da Adobe annoncerede, at de vil udfase deres Flash player. Nedenfor er et lille udsnit af reaktionerne.

Illustration: Screenshot af Twitter

Læs også: Rapport: 53 procent af virksomheders Flash-installationer er forældede og usikre

Læs også: Google Chrome giver Flash dødsstød til september

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

Formater

Hvis flash skal dø fordi det er et proprietært format der kræver 3-parts installation og har sikkerheds-issues, hvorfor sender gud og hver mand så stadig Word-dokumenter til mig?

Fordi Office Open XML er en åben standard så docx filer er åbne...

Bortset fra det så kan du bede din firewall/mailserver/spamfilter om at afvise vedhæftningen med fejlen: "Unsupported attachment format" eller lign.

Flash skal primært dø fordi det er et resourcesvin ud over alle grænser - helt uden grund og sekundært fordi det tilsyneladende er meget svært at gøre den sikker. Jeg tror så ikke at det kommer til at forbedre sikkerheden synderligt - når en dør bliver lukket så går man bare efter en anden, så næste angrebsvinkel bliver nok JavaScript motorerne i de forsk. browsere.

  • 2
  • 0
Gert Agerholm

Udfordringen er måske ikke så meget PC/MAC/Tabler/telefonerne men al det udstyr med embedded software.

Vi bruger f.eks. i professionelle sammenhæng ofte D-link switche af deres professionelle modeller. Meget af det indbyggede analyse software bygger på f.eks. Java. For at analysere trafik på den enkelte port skal man have installeret Java. Java hævede for et stykke tid siden sikkerheden ved at ting nu skal være "High secure". Det er de lidt ældre switche så ikke. Det betyder at man skal ind og lave undtagelser for HVER ENESTE IP ADRESSE, man kan ikke lave et subnet, hvilket kan være meget irriterende. Vi taler jo ikke kun om de interne switche men i høj grad det vi har kørende hos kunderne. Og vi kan på ingen måder sælge nye switche til alle kunderne ud fra det argument.

På tilsvarende måde forudser jeg udfordringer når Flash udfases. Man bør i det mindste fortsat have mulighed for at installere et plugin.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize