Adobe-brugere ramt af langvarigt sky-nedbrud

Adobes nyeste software udnytter cloud computing. Nu mærker brugerne bagsiden af medaljen, efter Adobes tjenester har været nede siden onsdag.

Adobes nyeste software er bundet op til Adobes cloud-platform, som blandt andet holder styr på licenserne. Det giver nu problemer, fordi tjenesten har været nede i timevis.

Adobe Creative Cloud har været nede siden før midnat onsdag dansk tid, og det har blandt andet forhindret brugere i at logge ind eller oprette nye brugerkontoer.

Ifølge Adobe skulle det stadig være muligt at benytte desktop-applikationer samt skrifttyper, der er knyttet til skyen, men flere brugere hævder, at de også har problemer med desktop-applikationer som Adobe Premiere og skrifttyper.

Adobe udsendte tirsdag sikkerhedsopdateringer til selskabets software, hvor der også var opdateringer til Acrobat og Illustrator, men det er uvist, hvorvidt der er nogen sammenhæng med Creative Cloud-problemerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mette Jensen

Adobe spilder folks tid med sky-nedbrud, dårlig eller ingen support med uendelige svartider, ingen dansk telefonsupport eller klageadgang og licens-styring som en spændetrøje. Og så så vil de oven i oven købet ha' dobbelt betaling med cloud. Kan kun opfordre til at bruge desktop-applikationer. Forstår godt, at folk er sure. Og nedbruddet berører alle, der skal bruge deres adobe-id.

martin nyhjem

Jep.. @adobecare har tralv I disse timer :P
Premier Pro CC virker I øvrigt slet ikke.. tænker programmet laver et opkald til licens serveren, og dette går så I en uhåndteret exception.. :/

Deres andre desktop programmer virker, men programmerne skal "forny" deres licens hver 30. dag, så er man lidt uheldig, står man I dag med en stribe prøveversioner af sine programmer I stedet..

En del designere bruger også adobes svar på skydrive/dropbox til at gemme arbejdet I.. det er også nede, og forms central virker selvfølgelig heller ikke.

Vores største bekymring er dog om der igen er tale om et hacker angreb, og om vi igen har fået stjålet vores kreditkort oplysninger...
Synes godt lige Adobe kunne svare på det ret vigtige spørgsmål så fremt de altså ved det..

Venligst Slet Min Bruger

Deres andre desktop programmer virker, men programmerne skal "forny" deres licens hver 30. dag, så er man lidt uheldig, står man I dag med en stribe prøveversioner af sine programmer I stedet..

Vi har netop rullet Adobe CC ud, og visse af vores brugere er hjemkommet fra rejser i dag. Gæt engang om de er glade for, at de ikke kan arbejde, fordi Adobes servere er nede.

Synes godt lige Adobe kunne svare på det ret vigtige spørgsmål så fremt de altså ved det..

De skrev på Twitter, at det var et "server maintenance issue" og ikke et angreb. Men det skal de jo sige.

Michael Peters

Jeg er enig med dig i at de godt kunne svare, men selvom vi bruger store summer på Adobe licenser, er der ingen - absolut ingen, der er mere arrogant end Adobe. At det skal køre i skyen er som mange andre, men at undlade tydeligt at informere om nedbrud og om forventet opstart er noget helt andet, og noget helt almindeligt fra Adobes side.

Adobe har de bedste værktøjer og vi kan ikke undvære vores CC Master Collection og netop derfor købte vi den også som installation, selvom Adobe har sagt igen og igen, at vi ikke skal være nervøse for nedbrud.

Tak Adobe fordi vi har en installation - jeres ord var værdiløse.

Hans Henrik Jakobsen

Netop lige derfor valgt jeg at droppe Adobe og skifte platform.
Håber virkelig de mister mange kunder så de (Adobe) kan finde tilbage til en ordenlig løsning.
Hvis jeg har været ud at skyde så skal der ikke være problemer med software så jeg ikke kan levere til tiden.

Dennis Nielsen

Lyder spændende, hvad er det for en platform du er skiftet til ??

Vi har valgt at have CS6 pakken installeret parallelt sammen med CC bare for at kunne modstå lidt af cloudens luner :S Det er jo dagligt at vores brugere melder ind at nu er deres Adobe CC løsning gået ned eller har omstillet sig til prøve version.

martin nyhjem

En lille update..
Systemet var nede I 24 timer, og vi får ingen compensation.
Adobe har lagt et kort blogindlæg op om problemet, og det var åbenbart noget database opdatering der gik I 'ikke så godt', og I stedet for blot at rulle tilbage, tjekkede de alt igennem og endte så med en rollback på databasen.
Vi er mange der håber Adobe, og andre, har lært af dette, og at det ikke sker igen lige foreløbigt :)

Hans Henrik Jakobsen

Jeg er skiftet til Linux (Kubuntu) og har helt droppet Windows platformen.
Generelt bruger jeg Aftershot Pro og Darktable til masse editering og organisering.
Desværre har jeg ikke fundet en fuldkommen erstatning for Photoshop, men må veksle mellem Gimp (8-bit pr. kanal) og Krifa.
Det skal dog nævnes at jeg er ikke fuldkommen tilfreds, men Kubuntu og hele open source miljøet passer perfekt til mig.
At jeg har mulighed for at lave nogle smårettelser til software så det lige passer til mig er fantastisk.
Jeg har dog af og til overvejet om jeg skulle skifte tilbage, heldigvis er det kun et svagt øjeblik. Kubuntu er lige det OS der passer til mig og jeg kan støtte projekterne økonomisk når det passer ind.
Det skal siges at jeg er en privat person og tjener ikke penge på min foto hobby.
Jeg tager ca. 30-40.000 billeder om året så jeg har et forholdsvis stort behov for at håndtere og strukturere min billeder.
Hvis jeg skulle skifte tilbage så vil det nok blive til MacOS, men får jeg valget mellem en dyr computer og et dyrt objektiv til kameraet, så har Mac'en allerede tabt på forhånd.

Log ind eller Opret konto for at kommentere