Adblock Plus vil have flere synlige annoncer på websites

På en ny Adblock Plus-markedsplads kan bloggere og websideejere godkende annoncer efter nærmere regler.

Du læste rigtigt. Adblock Plus lancerer en ny tjeneste, der vil øge antallet af annoncer på din skærm, skriver The Verge.

Frem for at spærre for visning af annoncer har Adblock Plus nu en mission om at erstatte dårlige annoncer - dem, som mange synes er for store, for grimme eller for påtrængende - med såkaldt gode annoncer, der er mindre, pænere og mindre irriterende.

Tjenesten har etableret en annoncemarkedsplads, som vil give bloggere og andre websideejere mulighed for at at håndplukke såkaldte 'acceptable' annoncer og placere dem på deres sider.

Hvis en bruger, der har installeret Adblock Plus, kommer til den pågældende blog eller side, vil man kunne se disse 'acceptable annoncer'.

»Det giver mulighed for at behandle de to forskellige økosystemer helt forskelligt,« siger Ben Williams, der er drifts- og kommunikationschef hos Adblock Plus.

»Og mere afgørende kan man tjene penge på adblockere - på sine egne præmisser.«

Nuværende program om acceptable annoncer fungerer ikke

Markedspladsen er en udvidelse af et program om acceptable annoncer, som Adblock Plus etablerede i 2011.

Det indebærer, som det er mange Version2-brugere bekendt, at adblockertjenesten viser annoncer, som er 'whitelisted', så de dukker op, selv når brugerne har blockeren slået til.

Programmet er ikke særlig udbredt, da udgivere og annoncenetværk er nødt til specifikt at udvikle deres annoncer og betale Adblock Plus for at få en accept af deres annoncer.

Det er ifølge Ben Wiliams en tidskrævende proces, hvilket har begrænset, hvor mange websteder der viser annoncer til adblock-brugere.

Adblock Plus håber, at den nye markedsplads vil øge antallet af ​acceptable annoncer.

Ingen sider må tracke brugerne med cookies, og viste annoncer er begrænset til bestemte størrelser og placeringer, som defineres af Adblock Plus.

Adblock Plus forlanger seks procent af den samlede omsætning for tjenesten.

Den nye annoncemarkedsplads lanceres i en betaversion i dag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Jeg vil have en adblocker der blokerer hele skidtet.

Mest fordi jeg nu har vænnet mig til at der ikke er reklamer på siderne, men også fordi man bare ved at smarte rekvalme folk nok skal finde en smart måde at lave irriterende reklamer på, som omgår det nye tiltag.

  • 6
  • 0
Thomas Jensen

Det er en helt forkert strategi at åbne op for at lade flere reklamer slippe igennem. Folk bruger adblock for at slippe for reklamer, og hvis ikke produktet leverer dét, så finder man et andet.

Hvis de vil tjene penge, så skal de lade brugeren betale for at slippe for reklamer. Lad brugeren vælge hvilke reklamer man vil betale for at få blokeret. Jo flere man blokerer, jo mere betaler man. Det vil også give reklamebranchen incitament til at lave reklamer brugerne gider se/ikke betale for at blokere.

  • 6
  • 0
Ro Bjerning

Jeg havde Adblock Plus installeret, men fjernede det igen, fordi flere sider ikke kunne tilgås, selv om programmet var slået fra. Selv efter afinstallation er der stadig flere sider, jeg ikke må se, fordi de kan se, jeg har adblocker. 00? Og programmet kan ikke findes på min com.
Er der andre, der har samme erfaring - eller gode råd?

  • 1
  • 2
Bent Jensen

De har solgt deres sjæl.

Privacy Badger + uBlock Origin Samt måske Block af flash/java auto afspilning.

Alt efter hvor meget man gider se, samt bruge af tid på at klikke til og fra.
Mange offentlige sider, har "mærkelige link" , en oversigt på siderne og forklaring ville hjælpe til at låse op.

Men jeg bruger en browser til surf, og en anden til Nemid og bank. Med forskellige opsætninger.

  • 5
  • 0
Ivo Santos

Er der andre, der har samme erfaring - eller gode råd?

Det korte svar:
Deaktiverer javascript.

Det lange svar:
geninstaller browseren, eller og tjek at alle plugins er deaktiveret eller fjernet.
En anden mulighed kunne være at bruge den funktion som sætter ale instilliinger til standard.

En anden alternativ er en blanding af en opdaterede host fil og evt. Opera browseren hvor det er nemt at slå javascript fra.

  • 1
  • 1
Jakob Damkjær

Det er røv irriterende at betale for vare i butikker så hvis man fore en indkøbspose med staniol er det teknisk muligt at undgå den sporing butikker har på deres vare...

Der er så meget få butikker der har en marketing medarbejder ansat til at skyde en sporingschip ind under huden på kunderne eller rdif SoC chips på vare etiketterne så de ved hvor man bor og sladre til google om hvilke andre butikker man har været i og hvilke andre vare man har købt...

Og ja det er fint at Amazon sender mig et tilbud på en vare jeg har langt i indkøbskurven men ikke har købt... (katten er lidt ude af sækken at jeg er interesseret i at købe den dims) men det er ret creepy at et besøg på et firmas webside og så får jeg vist reklamer for den producents produkter på alle dimser på alle websider med annoncer...

Så før vi får spændt sølvpapirshjælmen alt for hårdt skulle vi så ikke lige trække vejret og kræve at det bliver lovpligtigt med høje bøder (say 1000 euro per gang de overtræder den lov) Google et al respektere "do not track"...

For alle de milliarder af folkets Google tjener på profiling og reklamer er ikke en modstander i et teknologisk våben nogen kan opnå en vedvarende sejr overfor....

  • 1
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize