Accenture dropper FESD'en

Accenture har fået tilladelse af Økonomistyrelsen til at komme ud af den fælles leveranceaftale af dokumentbehandlingssystemer til det offentlige ? også kaldet FESD.

Når kommuner og offentlige institutioner i fremtiden skal indkøbe løsninger til dokumenthåndtering, vil de ikke længere kunne finde Accenture i feltet af leverandører.

Accenture har ellers været en af de tre udvalgte leverandører til de offentlige kunder i den såkaldte leveranceaftale kaldet FESD.

Men nu oplyser Acccenture, at de ikke længere er en del af FESD'en og har overladt det til samarbejdspartneren Traen at fortsætte FESD-aftalen. Accenture og Traen har først og fremmest hentet ordrer i den kommunale sektor.

»Vi har oprindelig sammen med Traen fået tildelt en rammeaftale, og i mellemtiden har vi løst en række gode projekter sammen, men nu går projekterne fra at være implementering til drift, og det egner Traen sig meget bedre til end vi,« siger kommunikationschef i Accenture Claus Wilkki til Version2.dk.

Ifølge kommunikationschefen ønsker Accenture at fokusere sin indsats på først og fremmest de største virksomheder, staten og regionerne.

»Det passer bedre til den overordnede strategi i Accenture ? også på globalt plan. Vi arbejder bedst sammen med store organisationer, og der kigger vi først og fremmest inden for det offentlige mod regionerne og staten,« siger Claus Wilkki.

I Traen Informationssystemer er administrerende direktør Camilla Gullits glad for, at Økonomistyrelsen har besluuttet at overføre den oprindelige FESD-kontrakt fra Accenture til Traen.

»Det må man kalde for endnu en blåstempling af den vækst og fremgang, som Traen Informationssystemer oplever,« siger hun i en pressemeddelelse.

Ud over Accenture (nu Traen) er CSC/Scanjour og Software Innovation også en del af FESD.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere