Årsag til teledatafejl: Timer-funktion sendte ufærdigt materiale videre

Illustration: josefkubes, BigStock
Rigspolitiets it-system til konvertering af teledata har i årevis haft en egenrådig timerfunktion, som har afbrudt konverteringsprocessen, før den reelt var færdig. Derfor er ufuldendte bunker med telebeviser blevet leveret til politiets efterforskere.

En timer-funktion og en systemopdatering spiller hovedrollerne i Rigspolitiets årelange fejlkonvertering af teledata. De to elementer har betydet, at efterforskere og advokater har siddet med et mangelfuldt og hullet datamateriale mellem hænderne i forbindelse med efterforskning og retssager.

Det fremgår af en næsten 100 sider lang redegørelse, som Rigspolitiet og Rigsadvokaten har lavet til Justitsministeriet i kølvandet på teledatasagen.

Redegørelsen er en direkte konsekvens af afsløringer tilbage i juni, hvor det kom frem, at Rigspolitiet i årevis har lavet fejl, når politimyndigheden har skulle konvertere teleselskabernes rådata til et mere læsbart format, så det kan bruges som efterforsknings- eller bevismateriale.

Konverteringsfejlene har blandt andet ført til, at de konverterede teledata har været mangelfulde, fordi politiets konverteringssystem har frasorteret, glemt eller slettet oplysninger fra rådata, som ikke skulle slettes.

Hidtil har politiet ikke villet fortælle, hvad fejlen skyldes, men i redegørelsen løfter Rigspolitiet sløret for, hvad der er gået galt i it-systemet og i politimyndighedens telecenter, som står for konverteringen.

»Telecentret vurderer, at fejlen bestod af to elementer; dels aktivering af en timer i it-systemet, dels en opdatering af it-systemet,« lyder det i redegørelsen.

Timer gik for tidligt af

Først og fremmest skyldes fejlene som sagt en såkaldt timer-funktion, som Rigspolitiets telecenter selv har udviklet ovenpå konverteringssystemet.

Timerfunktionen blev tilføjet til konverteringssystemet i 2012, og den har løbende været indstillet til at tælle ned fra forskellige tidspunkter såsom 30 minutter, 1, 3, 6 og 24 timer.

Timerfunktionen skulle sørge for, at de konverterede data blev sendt til de efterforskerne eller advokater, som havde spurgt efter materialet, hurtigst muligt.

Det er altså gået ud over selve konverteringsprocessen, at de konverterede teledata skulle sendes til modtagerne hurtigst muligt.

»Timerfunktionen har gjort, at data i nogle tilfælde blev afsendt, selvom den samlede konvertering endnu ikke var færdiggjort, således at der blev leveret ukomplette konverterede datasæt til rekvirenten (personen, som har bedt om materialet, red.),« lyder det i redegørelsen.

Burde have sendt ekstra datasæt

Rigspolitiet påpeger i undersøgelsen, at »det var hensigten,« at det komplette datasæt skulle sendes efterfølgende, hvis der opstod en situation, hvor konverteringssystemet havde sendt et ufuldstændigt datasæt. Det har dog ikke altid været tilfældet.

»En sådan automatisk genfremsendelse af teledata ses dog ikke at være sket i alle tilfælde, og politikredsene har derfor i disse sager ikke automatisk modtaget komplette konverterede datasæt,« lyder det i redegørelsen.

Opdatering forstørrede problemerne

Konsekvenserne ved timerfunktionens tidligere afsendelser voksede, da Rigspolitiets it-systemer blev opdateret i maj 2013.

Opdateringen medførte nemlig yderligere to fejl. For det første ændrede opdateringen den måde, systemet indlæste konverterede teledata, så konverteringen i praksis blev langsommere.

»Den langsommere dataindlæsning - i kombination med timeren - vurderes at have medført, at it-systemet i øget grad har leveret filer med konverterede data til rekvirenterne, inden al data er kommet med i filerne,« skriver Rigspolitiet og Rigsadvokaten i redegørelsen.

Den anden fejl i opdateringen bestod i, at konverteringen nogle gange stoppede midt i en filsektion. Idet konverteringen blev genoptaget senere hen, sprang systemet blot videre til næste filsektion, fordi afbrydelserne ikke blev registreret af systemet selv, fremgår det af redegørelsen.

De to konsekvenser ved opdateringen medførte altså, at der i stigende grad var datamateriale, som ikke endte med at komme ud til politiets efterforskere i konverteret og let læsbart format.

Har ramt både store og små bunker data

På trods af, at timerfunktionen i it-systemet i nogle tilfælde har været indstillet til først at sende materialet afsted efter at have konverteret data i et helt døgn, har konverteringsprocessen ikke altid været færdig på det tidspunkt.

Det skyldes ifølge Rigspolitiet, at der har været sager, »hvor den bestilte datamængde har været så omfangsrig, at den konverterede data ikke i sin helhed har kunnet indlæses med henblik på levering til rekvirenten inde for den tid, som timeren har været indstillet til«.

Og heller ikke de små konverteringsopgaver er nødvendigvis gået fri fra fejl, lyder det i redegørelsen.

»Fejlen er også set i sager med datamængder, der hver for sig ville kunne håndteres inden for den tidsbestemte kapacitet, som systemet har været underlagt, men hvor der i tilfælde, når systemet har modtaget mange mindre filer på samme tid, er opstået “kø” i systemet, hvorved al konverteret data ikke er blevet indlæst inden for den fastsatte tidsramme, som timeren har været indstillet til.«

Timerfunktion fjernet helt

Ifølge redegørelsen har Rigspolitiets telecenter nu fået styr på de problematikker, som i årevis har ført til mangelfuld datakonvertering.

Fra 2017 og frem til foråret 2019 har timeren været indstillet til at sende konverterede data efter senest 1 time, men den 8. marts i år har telecenteret fjernet funktionen helt fra systemet.

»Herudover har telecentret ændret metoden for, hvordan systemet indlæser konverterede data for herved at gøre det muligt at indlæse store mængder data på samme tid,« lyder det i redegørelsen.

Rigspolitiet har også »foretaget tilpasninger i systemet«, som skal sørge for, at filsektioner ikke bliver sprunget over, hvis indlæsningen bliver standset, inden den er færdiggjort.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Hansen

Altså set ud fra de senere års erfaringer, så er der IMO kun en vej at gå.

Det handler om at få skilt arbejdet med data ud fra politiets øvrige arbejde, da de åbenbart ikke magter opgaver af denne type. Og nok også til en myndighed, der ikke hører under justitsministeriet, der er tilsyneladende en række embedsmænd med ikke helt rene fingre impliceret,

Samtidig handler det også om snarest at få skovlen under den ulovlige dataindsamling,

  • 7
  • 1
Ditlev Petersen

Jeg er ikke bonde. Jeg ved ejheller meget om leverpostej. Men at sende halvbagt levrpostej rundt til patienterne eller beboerne, som er afhængige af mine eksperimenter i det glade køkken, ville føre til tragedie. Hvis jeg altså lavede leverpostej.

Jeg ved ikke, hvordan politiets postejafdeling er organiseret. Så jeg tager nok fejl. Men skal vi gætte på en lille afdeling (20 mand?), lav løn efter lønrammer, egenrådige chefer, også fra andre afdelinger, der gerne råber højt, når de ikke får postej til tiden. Måske nogle konsulenter, der er uddanet med regnestok eller engang har fået kørt noget på en GIER. Altså regnestokken er god nok, det var GIER også. Men de har aldrig været præseneteret for den flodbølge af mystiske data, som man kan indsamle.

Læg dertil den evige strid mellem FE og PET om magten og æren.

Jeg tror, man skal begynde ret meget forfra. Desværre skal man også smide en masse penge i sumpen. Men jeg tror heller ikke, at penge alene kan tiltrække typer, der kan rydde op i det der.

Jeg er blank. Men måske skulle jeg lave leverpostej?

  • 5
  • 1
Mogens Lysemose

Det lyder meget som et problem med Cron jobs/scheduled tasks der er afhængige af at et andet job er færdigt men ikke tjekker det.

Jeg døjede i årevis med sådan et problem hvor et af Danmarks største it-konsulenthuse havde sat jobs op som:
Kl 2: Klon Produktionsdatabase til testdatabase
Kl 5: start testdatabase pba. Klonede data

Men Produktionsbasen voksede hver dag og fik derudover mere og mere travlt, så det skete oftere og oftere at testdatabasen som vi afhang meget af var nede. Jeg endte med at måtte guide supporter en og sige at med præcis den ORA-fejl så var det nok kloningen der var gået galt igen; elllers brugte de hele dagen på fejlsøgning.

....

Tænk at man ikke kan lave et sekventielt job som 1 bearbejdet data og 2 sender data når job 1 er færdig - men i stedet ender ud i sådan noget tidsbaseret juks!

  • 6
  • 0
Lars Skovlund

Det lyder meget som et problem med Cron jobs/scheduled tasks der er afhængige af at et andet job er færdigt men ikke tjekker det.


Det er helt med vilje:

Først og fremmest skyldes fejlene som sagt en såkaldt timer-funktion, som Rigspolitiets telecenter selv har udviklet ovenpå konverteringssystemet.
[...]
Timerfunktionen skulle sørge for, at de konverterede data blev sendt til de efterforskerne eller advokater, som havde spurgt efter materialet, hurtigst muligt.

Man har altså lagt en timer ovenpå det konsulent-udviklede system, med det formål at dræbe batchjobbet hvis ikke batchjobbet bliver færdigt hurtigt nok. Hvordan nogen kan have undladt at overveje/teste hvad der sker med de ubehandlede data er mig en gåde. Eller dvs. jeg ved det jo godt: Inkompetence.

  • 6
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Det lyder som en forklaring som man regner med at menigmand kan forstå og acceptere.

Vi andre er nødt til at sige WTF
Man kan da ikke blot afbryde sådan et job. Skal det kunne bruges juridisk, er man altid nødt til at lade det køre til ende.

  • 4
  • 0
Jan Heisterberg

Dette er på flere plan en skandale - måske mest fordi de tidlige signaler om fejl blev ignoreret. Det blev med rette i Berlingske kaldt et kulturproblem.
Men det er samme kultur som er set i Danske Bank, Nordea, Carlsberg, måske Bagmandspolitiet (SØIK), ja endog tilsyneladende Justitsministeriet senest.

MEN inder der kommer endnu flere kommentarer, så læs dog den 80+ sider store rapport fra Deloitte !
Der kommer fortsat lidt for mange “overskrift-kommentarer”, som ikke alle har belæg i rapporten - som er eneste autoritative kilde indtil videre.

  • 4
  • 1
Gert Madsen

Tænk at man ikke kan lave et sekventielt job som 1 bearbejdet data og 2 sender data når job 1 er færdig - men i stedet ender ud i sådan noget tidsbaseret juks!


Det er ganske rigtigt, men skandalen er, at man ikke validerer sine data. Der kan være så mange andre ting, som kan medføre fejl i data.
Og ikke nok med at man ikke på eget initiativ validerer data. Man gør det heller ikke, når man får rapporter om fejl i data.
Så er man langt på den anden side af, hvad der burde være kriminelt.

  • 3
  • 0
Mogens Lysemose

Relevante citater fra "God adfærd i det offentlige":
https://modst.dk/media/17886/god-adfaerd-i-det-offentlige_web.pdf

Offentligt ansattes arbejde skal holde sig inden for de faglige standarder, der er almindeligt anerkendte inden for det pågældende område. I tilfælde af, at der er forskellige synspunkter,
træffer ledelsen en beslutning, som medarbejderne skal følge.
...
Hvis en ansat ikke følger en lovlig ordre, er der principielt tale om en tjenesteforseelse, som behandles efter de ansættelsesretlige regler. I særligt grove tilfælde vil der tillige kunne blive tale om strafferetligt ansvar.
...
Offentligt ansatte skal inden for deres arbejdsområde gøre deres overordnede opmærksom på eventuel tvivl om ... det faktiske eller faglige grundlag for en beslutning.
...
Der er ikke tale om en tjenesteforseelse, hvis den ansatte ikke er i stand til at levere den arbejdsindsats, der i almindelighed kan forventes i stillingen (ikke er dygtig nok) eller ved samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen.
...
Strafansvar vil normalt kun komme på tale ved meget grove tjenesteforseelser. Sager herom
overgives til politiet til efterforskning og afgøres af domstolene.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... har overdreven tillid til det digitale univers mon skabt kaos og fejlbeslutninger/dårlig forskning? Det er i hvert fald ikke kun hos politiet, man tager lovligt løst på kvalitetssikringen af data:
https://www.sciencemag.org/news/2016/08/one-five-genetics-papers-contain...https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fwww.sciencemag.org%2Fnews%2...https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten/

  • 3
  • 0
Knud Larsen

Deres kodeks for arbejdets udførelse er officielt og gengives her:
2017- Jura anbefaling til forbedring af forholdene

Til at imødegå de mange ministerielle skandalesager nedsættes et udvalg med Bo Smidt som formand.

I udvalgets konklusion anbefales det at ministerierne etablere en 'jura funktion' i hvert ministerie. Opagven for denne funktion skulle være at rådgive de øvrige funktioner vedr. juridiske forhold!

Det er udmøntet i et Kodeks VII: "Der er 7 pligter"
1- Overhold loven

2 -tal sandt

3 -husk din faglighed

4 -bistå ministeren, så godt du kan [andetsteds: udvikling og samarbejde]

5 -adlyd ministeren ([red. også hvis det er ulovligt?]

6 -lær af dine fejl [kræver et kvalitetssystem]

7 -og husk din partipolitiske neutralitet [red. tænk På Erling Andersen's nepotisme med Thorning sagen]

Man må undre sig.

De fleste ministerier bortset fra miljøministeriet er fyldt med jurister, så hvori består den særlige jura faglighed?

  • 2
  • 0
Mogens Lysemose

så læs dog den 80+ sider store rapport fra Deloitte !
Der kommer fortsat lidt for mange “overskrift-kommentarer”, som ikke alle har belæg i rapporten - som er eneste autoritative kilde indtil vider

Du har principielt ret! Men det kunne dog være flinkt om du påpegede hvad du mener er forkert i stedet for bare at sige man ikke har ret til at udtale teorier hvis man ikke har læst rapporten på 100 sider.
Jeg er stadig igang med at læse den. Jeg kan se der er meget mere om hvem gjorde hvad hvornår end hvad skyldes fejlene teknisk.

Jeg bider sig mærke i følgende:
* Politiets telecentret sender mastesug og andre informationer som bryder med meddelselshemmeligheden og privatlivets fred (grundloven) i email, DVS. Formodentlig ukrypteret og ukontrolleret.
* Telecentret modtager data i form af adskillige "regneark" (excel-filer?) Fra teleoperatørerne.
* Telecentret sender rådata + "konverteret data" til rekvirenten.
* Retsplejeloven kræver at telecentret sletter data der aldrig har ført til retsforfølgelse; men efter skandalen har det vist sig at telecentret kun har slettet 25% af de data som Retsplejeloven kræver de sletter. DVS. Deres fejl og udeladelser kan måske gøre det nemmere at analysere og spore problemerne i ældre sager; men til gengæld viser det også at der ikke var styr på ret meget i telecentret; data der skulle slettet blev kun slettet i 25% af tilfældene...

  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

...med frihed og demokrati og afskaffelse af den ulovlige logning i Danmark fremover. Regeringen vil igangsætte massivt øget overvågning i Danmark:
Statsministeren er forberedt på, at et forslag om at øge overvågningen i Danmark vil blive et varmt debatemne i Folketinget.
- Jeg håber så, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmål om frihedsrettigheder og retten til privatliv. "

http://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/statsminister-bebuder-massivt-%...​-

Nej, hvorfor skulle man dog forholde sig til irriterende begreber som frihedsrettigheder og ret til privatliv?

Hørte nogen Mette Frederiksen gøre dette tema til genstand for valgkamp? Nej vel? Det er - som så mange gange før - blevet sneget igennem udenom folkelig debat og mulighed for indflydelse.

Bare tonefaldet i den udtalelse gør mig meget utryg ved Frederiksen og hendes regering. Det er ikke begreber, som siger MF noget særligt, det er helt tydeligt. Danmark har nu fået sin BigBrotherMother i form af Mette Frederiksen (som tydeligvis ikke har læst sin Zuboff), og al snak om det offentliges respekt for borgernes ret til privatliv er fremover til at grine ad, for som det fremgår af citatet, så er begreber som ret til privatliv (og dermed menneskerettigheder) og frihedsrettigheder ikke noget, der fremkalder andet end irritation i toppen af Socialdemokratiet.

Og da det ikke er begreber, som siger ledende socialdemokrater noget, så bliver næste skridt massivt overvågning af vore sundheds- og andre data, og hen ad vejen påtvungne wearabels - for det kan jo også bruges til så meget nyttigt, når man er socialdemokrat, som værner om sine lukkede partikasseregnskaber!

I mine øjne er fortalerne for denne udvikling kupmagere mod menneskerettigheder og demokrati. Vi går barske tider i møde, når vore ledende politikere har mistet respekten for disse begreber.

MF og hendes regering er i gang med at (forsøge at) afskaffe demokratiet, for demokati kan ikke trives side om side med massiv overvågning.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... end masseovervågning, hvis man vil passe godt på Danmark: Afskaf Mørklægningsloven og åben Socialdemokratiets parti- og kandidatstøtteregnskaber, så vi kan se, hvem der faktisk styrer Danmark!

Statsautoriseret korruption (= mørklagt partistøtte) er et dårligt grundlag for et sikkert samfund. Det er i mine øjne et (ikke nødvendigvis ulovligt, men det burde det være) kup mod demokratiet og udtryk for 5. kolonne-virksomhed.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize