Aarhus Universitet tilbage i normal drift efter frygt for Log4shell-angreb
Aarhus Universitet (AU) er tilbage i normal drift, efter at universitetet lukkede ned for adgangen til en række centrale systemer, da man frygtede en ondsindet udnyttelse af Log4Shell-sårbarheden.
Det skriver Computerworld.
AU gennemførte efter nedlukningen – der blandt andet betød, at skriftlige eksaminer blev aflyst – en skanning af alle AU's systemer for at identificere, hvilke installationer der indeholdt sårbarheden.
»Vi har kørt et par runder. I første omgang gjorde vi det selv med nogle systemer, som vi selv satte op. Derfra valgte vi at tage et eksternt firma ind og køre en runde mere, for at være fuldstændigt sikre. Og vi gjorde det på alle vores interne net også, så det har været rimeligt omfattende. Alt dette var vi færdige med onsdag morgen,« siger Søren Christensen, der er drifts- og teknologichef ved Aarhus Universitet, til Computerworld.
Skanningerne viste ingen udnyttede sårbarheder.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.