Aarhus Universitet og DR vil kortlægge vores psykologiske profil med spil

Forskere vil anvende brugerinput fra spil til forskning indenfor både fysik, kemi, matematik, psykologi, kognitionsforskning og adfærdsøkonomi. Det skal 'supplere og støtte menneskeheden.'

DR og Forskergruppen ScienceAtHome er gået sammen i et projekt, hvor formålet er at drive såkaldt Citizen science. Det betyder, at den danske befolkning psykologisk set skal kortlægges ved at spille en række ‘spil’, der afkoder hvordan vi forstår og håndterer forskellige situationer.

Ifølge DR’s pressemeddelelse er målet at lure danskernes intuition:

»De valg, som spillerne træffer, registreres og bliver til data om, hvordan den menneskelige intuition fungerer. Den samlede data kan forskerne så bruge til at skabe en fremtidig kunstig intelligens, som ikke modarbejder, men supplerer og støtter menneskeheden.«

Lektor Jacob Sherson, Aarhus Universitet Illustration: Aarhus Universitet

Vi har spurgt professor med særlige opgaver (MSO), lektor Jacob Sherson fra ScienceAtHome, Aarhus Universitet, hvorfor netop deres kunstige intelligens er god og ‘supplerer og støtter menneskeden’:

Hvordan kan en kunstig intelligens, ‘modarbejde menneskeden’?

»Formuleringen er muligvis lidt kluntet. Idéen og tanken er, at man har en idé om kunstig intelligens som noget, der er en trussel mod mennesker. Det bliver set som noget, der tager vores job, og gør os arbejdsløse. Der er en tendens til at personificere den kunstige intelligens, men det vil vi gerne gøre op med.«

»Frygten udløber af singularitetstanken, der blev formuleret af Raymond Kurzweil. Den siger, at i 2045 kan kunstig intelligens overgå mennesker i alting. Det er et problem, for hvad er så menneskets rolle?«

»Modsat tanken om kunstig intelligens som en skræmmende ting, er der også en anden side af forskningen i kunstig intelligens, der handler om, at vi ikke ved, hvad det vil sige at være menneske. Man kan snakke om Big data processing overfor Smart data processing. Det første er maskinernes domæne, det andet menneskers. Det er ret fantastisk, hvad mennesker kan med ret lidt data. Hvordan det sker, har vi ikke forstået. Derfor er singulariteten ikke på tale de næste mange årtier.«

Hvorfor er jeres markant anderledes?

»Vores vinkel er empowerment. I forhold til den kommercielle tilgang, så har de europæiske universiteter en tilgang, der handler om human-computer interaction, og om hvordan mennesker og maskiner supplerer hinanden. Hvis vi bliver bange, kunne politikerne lukke for al forskning i kunstig intelligens på deres universitet og det ville være en katastrofe. I så fald efterlader vi det alene til de kommercielle spillere, som er svære at kontrollere. Vi må ikke lukke ned for eget alternativ, for det har vi i det mindste en mulighed for at påvirke.«

»Og med Citizen science bliver vi klogere på skellene mellem menneske og maskine. Det kortlægger den menneskelige intelligens. Jo mere vi kigger, des mere ser vi små nuancer, hvor mennesker er overlegne, og dermed bliver vi mere sikre på, at det bliver en synergi. Vi kommer længere og længere væk fra at »algoritmitisere« mennesket.«

Hvis man ved, hvordan menneskers intuition fungerer, endda på individniveau, bliver de så ikke meget nemme at manipulere med?

»Jo, men den viden findes allerede hos de store kommercielle spillere. Det er et demokratisk problem, at hvis man ikke har lighed i viden, så kan man ikke beskytte sig. Man ved jo dermed ikke, hvad man skal beskytte sig imod.«

»Tanken i Citizen science er netop at der skal være et alternativ til disse spillere. Når vi er færdige med vores undersøgelser, bliver det muligt for alle forskere med et godt projekt at ansøge om at få adgang til denne viden. Målet er en transparent ansøgningsproces, der munder ud i peer-reviewed forskning, der er tilgængelig for alle.«

Hvad håber I at kunne bruge dataene fra spillet til?

»I de samfundsvidenskabelige fag snakker man om en reproducibilitetskrise. Meget af det vi troede, vi vidste, viser sig at være svært at reproducere, og dermed ved vi ikke så meget alligevel. Problemet er dataopsamling (i tilpas store mængder, red.). Der er brug for en helt anden tilgang end i dag. Citizen science er del af de bestræbelser.«

»Med tilpas store datamængder forsvinder problemerne om repræsentativitet.«

Når jeg melder mig til spillet skal mine data deles med Ya’akov (kobi) Gal i Israel. Hvorfor?

»Det er også frustrerende, men det er en konsekvens af vores åbne samarbejde. Ya’akov Gal forsker i spilsystemer, som prøver at se, hvornår folk dropper ud. Han prøver at se, hvordan vi kan se, at folk er ved at droppe ud. Hvis brugeren er ved at droppe ud, så skal de have en pop-up, der holder dem i spillet og siger at deres input er væsentligt. Vi oplever at folk nogle gange holder op med at spille, fordi de tror, man kan svare forkert. Men vi kan bruge alle input.«

»Ya’akov Gal er især med i kalibreringsfasen, han kommer ikke til at have adgang til aggregerede data omkring folks adfærd.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Intentionerne er måske gode, men det her er alligevel storslemt. Alene det, at forskerverdenen nu mener, at så nærgående profilering er nødvendigt for at hamle op med AI er jo i sig selv storslemt. Og så finder man på et "modtræk" mod udviklingen - som man så tror, man kan styre.

En masse søde, rare, velmenende unge mennesker, hvis man skal dømme efter billeder på hjemmesiden. Man forstår jo godt, at de er fascinerede af dette, men hvor er det både ubehageligt og naivt at tro, at man kan styre udnyttelsen af den viden og de data, der bliver opsamlet.

Vinklen er empowerment, og det lyder så pænt. Men hvordan vil man sikre, at det bliver den eneste udnyttelse af data? Og er formålet egentlig empowerment, eller at give fornemmelsen af empowerment - for Sherson lyder til at fokusere mere på at undgå, at vi "sølvpapirshatte" får for meget vind i sejlene:
"Hvis vi bliver bange, kunne politikerne lukke for al forskning i kunstig intelligens på deres universitet og det ville være en katastrofe. I så fald efterlader vi det alene til de kommercielle spillere, som er svære at kontrollere. Vi må ikke lukke ned for eget alternativ, for det har vi i det mindste en mulighed for at påvirke."

Og:
"Hvis man ved, hvordan menneskers intuition fungerer, endda på individniveau, bliver de så ikke meget nemme at manipulere med?
»Jo, men den viden findes allerede hos de store kommercielle spillere. Det er et demokratisk problem, at hvis man ikke har lighed i viden, så kan man ikke beskytte sig. Man ved jo dermed ikke, hvad man skal beskytte sig imod.«"

Jo - men burde vi ikke i stedet allerede for længe siden af taget dette alvorligt og reguleret det, så de store spillere ikke var endt med at sidde med al magten? Og hvordan vil man forhindre dem i at få fingre i denne nye viden også, og misbruge den? Var det ikke på tide, at vi i stedet greb fat om nældens rod, og fik standset disse store spilleres fremmarch - som andre dele af Århus Universitet gladelig betjener for diverse fondsmidler og forskningsamarbejder?

Et par forståelsesspørgsmål:

  • Det fremgår, at data skal samles på individniveau. Da man slår på åbenhed og gennemsigtighed, kan vi så få lagt selve forsøgsprotokollen, deltagerinformationen og samtykket frem her i al offentlighed? Hvad får deltagerne - helt ned til 16 år - helt konkret at vide, inden de kaster sig ind i dette med ingen vej tilbage?

  • Hvem bliver databehandlere? Er der databehandlere i udlandet? Hvordan fører man tilsyn med dem?

  • Hvilke data og registre samkøres de opsamlede data med? Sundhedsdata? Sociale medier-data? Andet?

  • Det fremgår af hjemmesiden, at man fra 1. maj 2018 har taget nogle af spillene ned midlertidig for at få dem til at leve op til GDPR. Det vil jo sige, at nogle af spillene allerede har været i gang. Hvilke data er så allerede opsamlet, inden GDPR er trådt i kraft? Og hvordan har samtykket og informationen tidligere set ud?

  • Har projektet nogen som helst forbindelse til Ipsych, IBP og "the usual suspects" bag en del i mine øjne lidt "dodgy" projekter omkring samkøring, gensekventering, profilering etc? Er der gengangere af nøglepersoner?

  • Er der nogen "offentligt-private" samarbejder i projektet?

  • Har Jacob Sherson og projektets andre nøglepersoner nogen som helst bindinger til kommercielle aktører?

https://www.scienceathome.org/

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere