Aarhus Universitet: Der er plads til to danske blockchain-centre

I sidste uge åbnede Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet. Centret skal forske i blockchain-teknologi med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og generel anvendelighed.

Det er støttet af pengetanken Concordium Foundation, der har rigmanden Lars Seier i formandsstolen, med 50 millioner kroner over fem år.

Målet er at samle erfaringer fra tidligere generationer af blockchains, og sammenholde det med den forskning, universitetet har bedrevet de seneste ti år.

Sådan begrunder professor Jesper Buus Nielsen, der leder Concordium Blockchain Research Center på Aarhus Universitet, eksistensberettigelsen for det nye center.

Danmark har allerede et blockchain-forskningscenter, på IT-Universitetet i København.

Men Jesper Buus Nielsen mener godt, at der er plads til to forskningscentre, der beskæftiger sig med blockchain, i vort lille land.

»Vi har allerede kontakt med ITU’s blockchain-center, og har tænkt os at arbejde sammen med dem.«

Det er meget forskellige ting, de to centre beskæftiger sig med:

»Det, vi kommer til at arbejde med, og hvad vi har arbejdet med på AU i 20 år, er grundlæggende forskning i kryptografi. Det er det teknologiske og teoretiske fundament nedenunder blockchain: Hvordan man bygger ‘konsensus-protokoller’ og sikker kryptografi,« fortæller Jesper Buus Nielsen.

»ITU’s center arbejder derfra, hvor vi slutter, og videre opad. De arbejder med ‘smart contracts’ og applikationer. Vi er mere med til at designe fundamentet for disse ting. Der er plads til begge centre, og jeg tror vi får et rigtigt fint samarbejde.«

Farvel til den ‘krypto-anarkistiske’ drøm

Der er vel ikke mange virksomheder i Danmark, der benytter blockchain-teknologi i produktion i dag?

»Ikke decideret. Det primære sted, jeg ser at det vil komme ind i fremtiden, er de steder hvor der er transaktioner af en eller anden slags.«

Seminar: Sådan tiltrækker du it-talenter til industrien

Hvad er fordelen med blockchain, i forhold til gammeldags klient-server-teknologi som EDI, EDIFACT, VANs mm., der kan nogenlunde det samme som blockchain på det funktionsmæssige plan?

»Indtil videre har blockchain i høj grad været bygget af folk, der var der for at blive rige hurtigt, og ikke vidste hvad de lavede, eller havde en ‘krypto-anarkistisk’ drøm om, at man erstatter stater med teknologi.«

Der skal skabes et open source-fundament, med fokus på teknologi, hvor man kan have anonymitet.

»Men hvis en konto bliver brugt til noget ulovligt, kan stater gå ind med en dommerkendelse og finde ud af, hvem der står bag. Det er det, der har manglet, for at få en bred anvendelse af teknologien. Banker og stater vil ikke røre ved blockchain, fordi det er bygget til at gå imod disse. Vi vil bygge teknologi der kan anvendes, hvor man i dag har finansielle transaktioner – i banker, og måske endda nationalbanker. Hvis det lykkes, er det et marked der er tusind gange større end det nuværende. Vi vil bygge noget, som er solidt og lovligt, og så må markedet tage den derfra.«

Flere transaktioner pr. sekund

Hvad med antallet af transaktioner pr. sekund, der i dagens blockchain, som eksempelvis Hyperledger, er en brøkdel af, hvad SWIFT og andre ‘rigtige’ systemer kan klare?

»Det er blandt de ting, vi vil arbejde med. ‘Bleeding edge’ i forskningen lige nu er skalering. Den grundlægende tekniske ide hedder 'sharding.' Det bruges fx i Rapidchain i dag, men vi arbejder på nogle nye ting, som er omkring ti gange hurtigere i første ombæring.«

Det giver en slags ‘magi’ oven på de enkelte blockchains, som sørger for, at systemet er konsistent. Slutresultat er ifølge Jesper Buus Nielsen, at man kan man skalere antallet af transaktioner pr. sekund lineært, lige så højt som man har brug for.

»Et andet punkt er den tid, det tager, fra transaktionen startes, til at du kan stole på, at den er gennemført. Vi arbejder på at bygge et ‘finalization’-lag oven på blockchain, som kan garantere, at en transaktion er gennemført i systemet. Så kan vi komme ned på tider for transaktioner på minutter, i stedet for timer og dage.«

Her er AU blandt de første forskningshold, som har et bud på en løsning, bedyrer professoren.

Tillid er det drivende punkt

Hvad er bedre med blockchain i forhold til de tidligere nævnte gammeldags teknologier? Er det billigere?

Sponseret indhold

Microsoft tilføjer AI til enterprise-software - og det sker fra Lyngby

AI

»For mig er det drivende punkt det, at det ikke er ejet af nogen. Når systemer er ejet, skal der også tjenes en frygtelig masse penge på dem. SWIFT tjener reelt 100 gange så meget på en transaktion, i forhold til, hvad det koster at gennemføre den. Det er fordi de er ejet af bankerne. Hvis du kan skabe et system, som ikke er ejet af nogen, og heller ikke kan ‘lægges ned’ af nogle, vil du kunne få en tillid, som gør at det kan anvendes globalt. Det er min vision.«

Jesper Buus Nielsen forestiller sig, at det kan anvendes i skrøbelige stater, hvor systemets natur garanterer, at store geopolitiske spillere ikke kan undermine finanssystemet.

Er der behov for mere blockchain end IBM’s open source-produkt Hyperledger?

»Hyperledger er meget lukket, hvor ideen er, at det kører igennem kendte parter. Vi arbejder meget sammen med de folk, der har været med til at bygge Hyperledger. Ideen med IBM’s teknologi er, at du skal have eksempelvis Mærsk og tre andre firmaer til at arbejde sammen, og hver af dem kører en server. Det er den gode gamle database, der blot står i tre kældre i stedet for én. Det er det, IBM skal sælge.«

Sponseret indhold

Mange virksomheder har en farlig tilgang til NIS2

ISO 27001

Der er nogle rigmænd, der har lagt penge på bordet for, at I kan starte dette center?

»Det er rigtigt, og det er også derfor, at det er sat op, som det er: Fuldstændig ‘hands off’ åben forskning. Vi vidste at det spørgsmål ville blive stillet. AU er ikke bange for at lave erhvervssamarbejde. Vi får pengene, og så gør vi stort set, hvad vi selv vil. Teknologi til blockchain skal under alle omstændigheder være total open source. Vi leverer ikke software, men grundforskning.«