Aarhus-professor bliver 'guldmedlem' af amerikansk datalogiklub

Aarhus-datalogen Christian Søndergaard Jensen kan nu kalde sig Fellow ved det ameríkanske datalogiselskab ACM.

20 års udforskning af en af datalogiens mange, smalle gyder har ikke været forgæves for Christian Søndergaard Jensen.

Han er til daglig professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. Men frem over kan han også kalde sig 'fellow' - en slags æresmedlem - ved det amerikanske datalogiselskab ACM, Association for Computing Machinery. Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»Det sender et meget vigtigt signal i it-kredse, at Aarhus Universitet er et topseedet universitet,« udtaler Christian Søndergaard Jensen.

ACM er ikke en hvilken som helst organisation inden for datalogien. Den står blandt andet bag datalogiens svar på en Nobel-pris, Turing-prisen, der uddeles til forskere i datalogi en gang om året.

Læs også: 61-årig brite får datalogiens Nobelpris for forskning i maskinlæring

Christian Søndergaard Jensens har forsket i lagring og søgning inden for emnet 'temporal og spatio-temporal data-management'.

Han har konkret undersøgt, hvordan it-systemer kan håndtere data med tidsreferencer.

Den slags data bliver for eksempel genereret, når der hæves penge til gaver her i juleperioden. Og igen, når julegaven købes i supermarkedet. De data kan bruges til forskellige former for forretningsanalyser.

»Jeg har kigget på, hvordan man håndterer sådanne data, herunder hvordan man lagrer dem på en hensigtsmæssig måde. Og jeg har været med til at udvikle sprog, som gør det let at udtrække ønskede informationer fra disse data,« udtaler Christian Søndergaard Jensen.

Smartphone og bærbare åbner nye muligheder

I dag er eksempelvis GPS'er en integreret del af mange mobiltelefoner, vi har med på farten.

Det åbner nye døre for Christian Søndergaard Jensens forskningsområde, der før har været overset af industrien:

»Over de senere år har vi fået en helt ny infrastruktur i form af smartphones, bærbare computere og GPS’er, der i stigende grad konstant er forbundet til internettet. Vi har dem med os, når vi er på farten, og så kan man positionere alt og alle. Det betyder, at internettet er på vej til at få en geografisk dimension, og det giver endnu flere teknologiske muligheder,« udtaler professoren.

Christian Søndergaard Jensen er i år også blevet hædret med Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Aarhusiansk datalog blandt førende forskere

Professor Christian S. Jensen er netop blevet udnævnt til ACM Fellow. Han får titlen for sit bidrag til temporal og spatio-temporal data-management. Dermed er han en blandt ganske få danskere, der af fagkollegaer får denne udmærkelse for sin forskning inden for datalogi.

ACM har netop offentliggjort årets ACM Fellows. Professor Christian Søndergaard Jensen fra Institut for Datalogi, AU er i blandt, og han har fået titlen for sin forskning gennem mere end 20 år inden for temporal og spatio-temporal data-management.

Med titlen sætter Christian S. Jensen Aarhus Universitet på verdenskortet blandt de førende internationale universiteter.

"Det sender et meget vigtigt signal i it-kredse, at Aarhus Universitet er et topseedet universitet," understreger han.

Internet med geografisk dimension
Christian S. Jensen, der blandt andet også fik Villum Kann Rasmussens årslegat i 2011, står for fremragende og nyskabende forskning inden for databasemanagement og data-intensive systemer. Han er verdensledende inden for effektiv lagring og søgning i relation til temporale og spatio-temporale data, dvs. data hvor tid, henholdsvis position og tid, indgår. Håndtering af sådanne data indgår både i mange administrative systemer, i lokations-baserede services og i intelligente transportsystemer (fx GPS) og road-pricing.

"Over de senere år har vi fået en helt ny infrastruktur i form af smartphones, bærbare computere og gps’er, der i stigende grad konstant er forbundet til internettet. Vi har dem med os, når vi er på farten, og så kan man positionere alt og alle. Det betyder, at internettet er på vej til at få en geografisk dimension, og det giver endnu flere teknologiske muligheder," siger Christian Søndergaard Jensen.

"Brugerne påvirker hele tiden den teknologiske udvikling. De søger på bestemte ord og steder, benytter bestemte ruter og giver på den måde feedback, så vi kan forbedre systemerne. Så jo flere brugere der er, des bedre bliver systemerne. Det er en del af mit primære forskningsområde – at se på meget store mængder af data, der forandres hurtigt – båd i tid og sted. Og der kommer til at ske meget mere på den front i de kommende år."

Fremragende og nyskabende
Christian Søndergaard Jensens forskning omfatter videreudvikling af de sprog, der anvendes til søgning i databaser. Derudover har han bidraget væsentligt til udvikling af nye metoder til indeksering af data, så en bred vifte af avancerede søgninger kan udføres effektivt.

"Jeg har kigget på, hvordan it-systemer kan håndtere data med tidsreferencer. Når du eksempelvis hæver penge til julegaver, bliver der genereret data om, hvornår pengene blev hævet. Og når du køber gaverne i fx Føtex registreres det igen, hvornår købene fandt sted. Disse data finder herefter vej til et såkaldt datawarehouse, som så danner grundlag for en række forretningsanalyser. Jeg har kigget på, hvordan man håndterer sådanne data, herunder hvordan man lagrer dem på en hensigtsmæssig måde. Og jeg har været med til at udvikle sprog, som gør det let at udtrække ønskede informationer fra disse data," forklarer han.

Det var de store it-virksomheder ikke voldsomt interesseret i for 10-15 år siden, men Christian S. Jensen kan se, at det er industrien i dag. Han søgte selv mod nye horisonter og begyndte at forske i spatio-temporale data. Det er noget, der også har vist sig at holde aktualitet.

"I dag har vi GPS i rigtig mange mobile enheder. Det gør, at vi får flere data, hvor vi både har lokation og tidspunkt. Vi opbygger lige nu enorme mængder af GPS data. Det forudså vi for 10-15 år siden. Vi fik travlt med at lave den teknologi, der kunne håndtere dem," siger han.

Også lidt held
Han har været rigtig god til at vælge gode problemstillinger at arbejde med. Selv understreger han, at der også er held med i spillet.

"Som forsker må man hele tiden navigere efter, hvordan man tror verden kommer til at se ud om 10 år. Vi kunne den gang lave noget, der kunne anvendes, men det blev ikke brugt i stor målestok før nu, siger han og forklarer;"

"For 10 år siden var det svært at ”se” den udvikling i mobile enheder og kommunikation, vi har oplevet de seneste år og som fortsætter med stor hast. Det var ikke klart at vi ville stå overfor meget store og hastigt voksende spatio-temporale databaser. Nu forventes det at mængden af mobil/trådløs kommunikation i 2020 vil være 1000 gange større end i dag. Det er den virkelighed, vi nu skal forholde os til i vores forskning."

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017