Aarhus dræber myte: Så let rykker man 4 ud af 5 pensionister over på net-betjening

På få måneder er pensionsansøgninger via nettet gået fra 15 procent til 80 procent i Aarhus. Myten om de ældre it-analfabeter er dræbt med enkle - og analoge - midler.

Pensionister bliver ofte fremhævet som ofre for den frembrusende digitalisering – måske på grund af flittigt lobbyarbejde fra Ældre Sagen – men tidens pensionister er på ingen måde tabt bag nogen it-vogn.

Det er i hvert fald erfaringen i Aarhus Kommune, hvor man valgte at satse på pensionsansøgninger som et oplagt område at bede borgerne bruge computeren i stedet for papirblanketten. Og med stor succes, fortalte kommunen på konferencen Digitaliser Danmark 2012 i Aarhus.

»De nye pensionister er helt parate til det. Vi er på få måneder gået fra 15 procent til cirka 80 procent, som bruger nettet til ansøgningen, gennem en målrettet indsats,« forklarede Lene Hougaard-Enevoldsen, som har stået i spidsen for pensionsudbetalinger i Aarhus Kommune men nu er skiftet til nyt job hos Udbetaling Danmark.

Men målrettet er ikke ensbetydende med, at der skulle bruges mange kræfter og ressourcer på at nå dette resultat. Den primære ændring har været blot at sende et brev til de kommende pensionister med en opfordring til at klare ansøgningen på nettet.

Tidligere fik de snart 65-årige en hel bunke information med posten, hvor en pjece om digital selvbetjening blot var en af mange stykker papir i kurverten.

»Nu sparer vi penge på ikke at skulle pakke kuverter, men kan sende brevet med fjernprint. Eller med Digital Post, til dem der er tilmeldt det,« sagde Lene Hougaard-Enevoldsen.

Ud over at skære budskabet til de kommende pensionister ind til benet blev hjemmesiden med ansøgningsskemaet også forbedret. Og så viste det sig undervejs også, at de ellers populære infomøder, hvor borgerne kunne møde op og få alting forklaret, ikke havde særlig meget effekt.

»Det var hyggeligt, syntes folk, men ingen fik noget ud af det. Derfor afskaffede vi dem,« sagde den tidligere kontorchef.

Kommunen skal rykke sig - ikke borgerne

Allerede i den første måned med de nye tiltag var det 70 procent af de snart pensionerede aarhusianere, som brugte websiden til at ansøge om pension. Og moralen, som kommunen gerne vil dele med resten af landet, er klar: Man skal ikke undervurdere de nye pensionister.

»Ingen troede, vi kunne nå så høj en andel, for vi troede ikke, at denne gruppe var parate til det. Men i dag sidder den gruppe jo i forvejen på internettet hver dag. Det er ikke dem, men os, der skal rykke os og glemme myterne om, at ældre borgere ikke er it-parate,« sagde Lene Hougaard-Enevoldsen.

Den største udfordring havde faktisk været at få ændret tankegangen hos kommunens personale, forklarede hun, mens resten var ret ligetil.

»Det var så simpelt, at man bliver helt flov over, at vi ikke har gjort det før,« sagde hun.

Aarhus Kommune har 38.000 pensionister, og hver måned ansøger 200 om at få udbetalt pension.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Esben Damgaard

Jeg tvivler på at en befolkningsgruppe hvor utrolig mange slet ikke har været på internettet før, hvor over halvdelen er utrygge ved computere og færre overhovedet har en computer bare lige pludselig selv logger ind og benytter sig af selvbetjening på nettet.
Men positivt er det i hvert fald. De har nok fået en del hjælp fra familien. Det ville være spændende at få af vide hvor meget de ældre selv har gjort for, og hvor stor en del familien (eller biblioteket) har.
Det mest positive ved historien synes jeg er at de har gjort hjemmesiden enkel. Det er for mange ældre én af de største forhindringer. At finde ud af hvordan en specifik hjemmeside virker. Der er en masse bannere og information man skal abstrahere fra (og forskellige menu-systemer), som de ældre ikke er vant til på samme måde.

Asbjørn Jensen

det er da glædelig at det kan gøres i aarhus. Så har kommunen nok også satset noget på at få det til at virke. Sidst jeg skulle ansøge om noget (byggetilladelse) brugte jeg link fra min kommunes hjemmeside, men da kommunen havde glemt at tilmelde sig systemet virkede det ikke.
Det almindelige problem er manglende test, man overlader simpelthen test til brugerne, og kommunens / statens medarbejdere ved så efterfølgende ikke hvordan de skal håndtere tilbagemeldinger om fejl.

Martin Filtenborg

Pensionsansøgere er næsten alle - i sagens natur - et sted i tresserne.
Laver man samme undersøgelse med eksisterende pensionister, lægger man vel rask væk en ti års penge til gennemsnitsalderen, og målgruppen vil nu indeholde en pæn portion mennesker, som ikke i deres erhvervskarriere har skullet betjene EDB-udstyr.
Mon man så vil få en 'hitrate' på 80% som resultat? Næppe.

Steffen Schultz

umiddelbart vil jeg mene at du fortsætter fordommende. (ikke at de nødvendigvis ikke er berettiget) Jeg vil dog mene at de erfaringer Århus kommune ligger inde med nok ikke er helt ved siden af virkeigheden. i og med at der er tale om nye pensionister, der for en stor dels vedkommen sandsynligvis har haft et arbejde hvor de i en eller anden forstand har benyttet computer, og derved har fået en del erfaring i brugen af sådan en.
Hvis der er den nødvendige vejledning i kommunens pjece til at komme igang, og at den elektroniske ansøgning ellers sørger for at guide dem, kan det da hurtigt blive lang bedre end de papiransøgninger man ellers kan høre om.

Tom Paamand

Vel er det smart at putte information på nettet, og hvis det virkelig er pensionisterne selv, der nu kan finde ud af registrere sig via kommunens systemer, er det flot gået. Men når det drejer sig om tungere økonomiske forhold, foretrækker jeg at sidde med papirerne i hånden, at kunne bladre og strege under etc - og at arkivere resultatet på papir. At printe ud selv er dyrere og tungere end at få det med i kuverten - så det håber jeg fortsat sker.

Janus Holmgaard

Jeg synes nu at 'spørgsmålet' som Esben pointere er lige i øjet. Det er såmænd ikke så lang tid siden, (et par år), at jeg skulle hjælpe mine forældre med at opsætte deres første computer og finde ud af det der med internettet osv. Dette til trods for at den éne brugte en computer på arbejde... Begge er ved at nå pensionsalderen og ville aldrig have fundet af det selv... Jeg kan levende forestille mig ældre som ikke har en computer, hvilket stadigvæk gælder for mange ældre uanset om de arbejder med en computer til dagligt på deres arbejdsplads...

Det er da positivt at kurven går fra 15% til 80%, men det er da ikke uden grund ! Og hvis en forvaltning, læs kommune, skal rykke sig er det da vigtigt at årsagen bliver analyseret grundigt og de ikke blot mener at det er fordi de har ændret deres webside til at være mere brugervenlig.

Esben's spørgsmål er relavant i alle henseender.

Peter Warholm

Rigtigt dårligt hvis dette forstås som at dette betyder at nu hvor fleretallet kan, så er det OK at indfør det med tvang.

Dem der skal søge om pension er jo på definition de yngst og mest frisk pensionister, de er også meget motiveret til at få det til at fungere.
Så er der stadig 'tabt' 20% !

Men Digitalisering skal være på denne måde - et tilbud som man arbejder hårdt og målretted for bliver brugt mest muligt.

Men der SKAL være andre muligheder for dem der ikke kan (eller vil)

Jeg syntes sammenligningen med Skat er godt, eller hvad med Licence ;-)

Å&F
Petere Warholm

Jesper Lund

@Niels Nørgaard,

Det var da den mest glædelige nyhed i lang tid, nemlig at når man tog fat i problemet kunne det selvfølgelig løses.

Når NemID og den offentlige tvangsdigitalisering bliver kritiseret i debatindlæg på version2.dk, er det generelt med et andet udgangspunkt end den (i øvrigt berettigede) kritik som kommer fra ældre borgere der aldrig har brugt en computer i deres liv (og ikke kan se nogen grund til at begynde på det nu).

Hvis der er folk som gerne (frivilligt) vil bruge NemID og den offentlige digitalisering, men ikke kan på grund af manglende forudsætninger, er det fint at man hjælper dem med at komme i gang. Jeg håber blot at de også har fået hjælp til at håndtere de mange sikkerhedsproblemer som der er ved NemID (jeg vil dog ikke ane hvordan man skal kunne hjælpe folk med dette, da NemID ikke kan sikres).

Når jeg ikke vil bruge OCES NemID og den offentlige digitale post, er det ikke fordi jeg ikke kan. Det er fordi jeg ikke vil tvinges til at udstede en blanco fuldmagt til DanID (OCES NemID), og lade et andet firma i Nets koncernen opbevare min post, begge dele på vilkår som bedst kan sammenlignes med Facebook: du er ikke kunden, du er produktet. Facebook kan jeg heldigvis fravælge.

Jeg vil heller ikke tvinges til at afgive et "frivilligt" samtykke til et bestemt privat firma. Men det er nødvendigt for at jeg kan læse min "egen" post. Eller nej... det er jo ikke min post, for jeg er produktet.

Hvordan skal jeg i øvrigt kunne trække det samtykke tilbage når staten tvinger mig til at afgive det?

Torben Nielsen

Jeg sidder nu og regner på om jeg skal få mit førtidspensionsbidrag udbetalt, eller fortsætte i ordngen. Jeg er 56 år, og har været på arbejdsmarkedet siden jeg fik papir på at være civilingeniør i 1983.

Jeg har brugt ca 14 timer på at sætte mig ind i efterlønsregler, mine egne og kones pensionsordninger, samt de tilhørende skatteregler.

Jeg kan ikke forestille mig at hovedparten af kolleger der er 10 år ældre ikke kan benytet internettet aktivt. Min svigermor på 75 er på nettet hver dag for at surfe nyheder fra aviser, samt kommunikere med venner og bekendte. Hun har ikke fået specialundervisning, men har dog fungeret på et kommunalt lønningskontor siden hulkortenes tid.

Anonym

Man kan ikke tvinge en befolkning til at anvende noget, som 20 % af befolkningen ikke kan finde ud af. Det holder bare ikke.
Her på V2 debatten, skal man holde sig for øje, at vi er mange der kunne kode en CBM for 30 år siden, men sådan er det ikke i den almindelige befolkning.
Min kone, aner f.eks. ikke hvad en mailklient er, hun tror at e-mail, er noget der SKAL hentes via web.
Tilsvarende, så har hun ikke den mindste anelse om, hvor hun skal henvende sig, hvis hun f.eks. skal søge om pension via nettet. ( Det har jeg i øvrigt heller ikke )
Det er helt hjernedødt, at man forlanger en sådan infrastruktur anvendt, når man ikke fra offentlig side, har det mindste styr på det selv.

Der er ingen sammenhæng i noget som helst offentligt IT.
Der er ingen sammenhæng, der afspejler de almindelige offentlige strukturer. Der er ikke engang styr på de basale funktioner, som kendetegner borgerens relationer til samfundet.

Man skal fra offentlig side, se at få styr på sit skrammel, så kan man forlange at borgerne benytter det. Så slipper man tilsvarende for problemet med, at 20 % er IT-analfabeter, for det vil demografisk løse sig selv, når det offentlige er klar.

Steffen Schultz

Som der er nævnt tidligere i debatten så er det interresante for så vidt ikke de 80% der der udfyldte ansøgningen digitalt, men mere de 20 % der ikke gjorde, der bliver man nødt til at gå ind og kigge på hvorfor de fravalgte den digitale løsning.
Der kan jo være mange grunde til at den enkelte fravælger den digitale løsning. De grunde er noget som den offentlige administration bliver nødt til at forholde sig til, og samtidig respektere, det kunne jo sagtens være en simpel tilpasning eller bedre information fra starten af, der erogså dem der ikke ejere muligheden for det, for jeg tror ikke vi skal regne med at der er ret mange der sætter sig ned på det lokale bibliotek for at få ordnet sådanne ting, det er det for privat til.

Ældre Sagen

Det er dejligt med solstrålehistorier, og det er godt, at Aarhus har haft held med at gøre så mange pensionsansøgninger digitale.

Dog må det stå for journalistens egen regning, når han skriver, at: ”pensionister bliver ofte fremhævet som ofre for den frembrusende digitalisering – måske på grund af flittigt lobbyarbejde fra Ældre Sagen – men tidens pensionister er på ingen måde tabt bag nogen it-vogn.”

De borgere der nu søger pension digitalt i Aarhus Kommune, er endnu ikke pensionister – de er kommende pensionister. Altså er de ved at forlade arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse af ældres it-vaner, bruger 79 % af de 60-64-årige internettet mindst hver tredje måned. Det er altså ikke overraskende, at denne gruppe søger pension digitalt.

Dem, som vi derimod frygter, kan blive ofre for digitaliseringen er gruppen over 65 år og især over 75 år, hvor to tredjedele aldrig nogensinde har brugt internettet. Kan Aarhus Kommune fortælle, hvordan de 270.000 over 75 år kommer på nettet?

Claus Blendstrup, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize