Aarhus-forskere får 2,8 millioner kroner til AI-projekt mod børssvindel

4. september 2019 kl. 12:562
Aarhus-forskere får 2,8 millioner kroner til AI-projekt mod børssvindel
Illustration: Lars Kruse / Aarhus Universitet.
Alexandros Iosifidis skal lede et projekt, der via kunstig intelligens skal afsløre mistænkelige handler på børserne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Forskere fra Aarhus Universitet har netop fået bevilget 2,8 mio. kr. til et projekt, der skal bruge kunstig intelligens til at afsløre børssvindel. Det fortæller Aarhus Universitet selv i en pressemeddelelse.

Den kunstige intelligens skal bruges til at overvåge mistænkelige handler automatisk, hvilket i dag bliver gjort via manuelle stikprøver. Man anslår, at der alene i USA årligt svindles for et tocifret milliardbeløb i dollars.

En del af projektet bliver at designe nye metoder, der kan hjælpe en algoritme til at foretage systematiske analyser og genkende mønstre i kurser og handler.

»Vi arbejder ud fra en hypotese om, at handler i én aktie påvirker den fremtidige handel med andre aktier i særlige mønstre, der kan genkendes med data-drevne analyser. Vi fokuserer på registrering af handelsaktivitet baseret på hop i gennemsnitspriser af aktier, og vi vil detektere disse i faktiske børsdata for at afdække relationer mellem aktiehandler og irregulære handelsaktiviteter,« siger Alexandros Iosifidis, der er ekspert i machine learning og leder af teamet, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet har fået navnet Data-Driven Inter-Stock Predictive Analytics eller DISPA og løber i tre år.

Pengene gives til Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet af Danmarks Frie Forskningsfond.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
5. september 2019 kl. 13:37

I denne tid, hvor alt skal være transparant når der bruges offentlige midler, skal vi som offentlighed, vel også have adgang til både resulatat og algoritmer af denne forsking mod svindel?

Hvilket selvfølgelig leder mig til det åbenlyse spørgsmål:

Tror den generelle befolkning, de kriminelle ikke læser nyheder og derved ikke kan tilpasse sit snyderi?

Under den store poker tid, læste min makker og jeg poker bøger. Jeg læste dem for at lære; min kammerat læste bøgerne som facit liste til hvordan folk spillede. De var nemme at spotte, fortalte han og derefter endnu nemmere at spille mod. Naturligvis stoppede jeg også med at læse og fandt min egen stil. Do'h!

Pointen er selvfølglig, som vi også oplever i nyhederne, når endnu en journalist der igen opremser alle klubber med mistankte til hash salg.

Hvor pokker tror i alle brugerene står den næste dag?

1
4. september 2019 kl. 13:09

... et formål, der lyder særdeles fornuftigt...

Der er sikkert noget, jeg ikke har forstået..