Årets mobil 2011: Samsung Galaxy S II

Android-mobilen Samsung Galaxy S II er kåret som året bedste mobiltelefon 2011.

Apples iPhone er uden tvivl en populær smartphone blandt danskerne.

Men spørger man læserne af det danske onlinemagasin Mobilsiden.dk, er det Android-mobilen Samsung Galaxy S II, der fortjener titlen Årets Mobil 2011.

Faktisk mente cirka 42 procent af læserne, at Samsung Galaxy S II var en fortjent vinder, mens Apple iPhone 4S indtager andenpladsen med omkring 15 procent af stemmerne, oplyser Mobilsiden.dk.

Læs også: Superhurtig Samsung Galaxy S II får anmeldere til at juble

Afstemningen er gennemført mellem den 23. december 2011 og 2. januar 2012, og i år sendte lidt færre end 5.000 læsere deres stemme ind via hjemmesiden.

Læserne kunne stemme på 39 telefoner, som alle har været gennem testmøllen, på Mobilsiden.dk i 2011.

Top 5 for 2011 endte med at se sådan ud:

  1. Samsung Galaxy S II
  2. Apple iPhone 4S
  3. Galaxy Nexus
  4. Nokia Lumia 800
  5. HTC Sensation

(Kilde: mobilsiden.dk)

Listen viser, at der ud over personlige erfaringer med mobilerne også må være stemt lidt med mavefornemmelsen, da Nokias første Windows-telefon, Lumia 800, først kommer i handelen herhjemme senere på måneden. Den opnåede en fjerdeplads i afstemningen.

Chefredaktør John G. Pedersen, Mobilsiden.dk, mener ligesom læserne, at Samsung Galaxy S II er en velfortjent Årets Mobil 2011.

Afstemningen siger intet om salgstal, men Samsung Galaxy S II blev også det mest efterspurgte produkt i 2011 på Mobilsiden.dk.

Køberne har talt: Her er ”Årets Mobil 2011”

Én smartphone har fået hovedparten af stemmerne, da mobilkøberne blev bedt om at udpege, hvad der var årets bedste mobil i 2011.

Der er ingen tvivl om, at Apples iPhone stadig er en af de allermest populære smartphones, men det er ikke den telefon, at læserne på Danmarks største online magasin om mobiltelefoner, Mobilsiden.dk, peger på, når de bliver spurgt om, hvilken telefon der fortjener titlen som ”Årets Mobil 2011”.

Blandt de telefoner der deltog i afstemningen, var der én HELT sikker vinder, nemlig Samsung Galaxy S II, der løb med 41,85 procent af stemmerne.

Sagt på en anden måde, så har Galaxy S II fået flere stemmer, end de øvrige fire produkter på top fem, har fået tilsammen.

Nummer to var Apple iPhone 4S med 14,51 procent af stemmerne, mens et andet Samsung-produkt satte sig på tredjepladsen, Galaxy Nexus, som Samsung har produceret i et samarbejde med Google. Mobilen nåede først de danske butikker i slutningen af 2011.

På prissammenlignings-siden Mobilpriser.dk blev Samsung Galaxy S II det mest efterspurgte produkt i 2011.

Nokia overrasker
Nokia har siden Nokia N95, der i 2006 var banebrydende, været dømt totalt ude af smartphone-markedet – særligt den første iPhone i 2007, fik Nokia til at falde ud af købernes bevidsthed.

Afstemningen tyder dog på, at Nokia får et godt 2012. Nokia Lumia 800, den første med det nye Windows Phone-system fra Microsoft, nåede overraskende ind på fjerdepladsen.

Dermed må HTC, der de sidste par år har været ganske dominerede, tage til takke med en femteplads for produktet HTC Sensation.

HTC er ikke hot mere
I 2010 og 2009 var det HTC der løb med den eftertragtede titel. Det var for produkterne HTC Desire og HTC Hero, men tallene fra 2011-afstemningen viser tydeligt, at HTC ikke længere er så hot et brand i Danmark, som det har været.

Mens HTC på ét produkt i 2011 fik hver fjerde stemme, må producenten nu nøjes med under 10 procent af stemmerne, fordelt på ni forskellige produkter.

En bruger udtaler:
- ”Jeg kører selv HTC og er glad - men må nok erkende at det er Samsung der sidder på den innovative trone lige nu”.

--Mobilsiden.dk: Galaxy S II er det bedste valg Samsung brugte 2010 på at køre sig i position til at ville noget mere i vores del af verden. Produktet Samsung Galaxy S, der var nummer tre i 2010, var en god comeback-mobil. Men efterfølgeren Galaxy S II var både mere innovativ og et mere ”færdigt” produkt.

Særligt på skærmkvaliteten viser Samsung både købere og konkurrenter, at de i 2011 havde noget, der var ganske særligt.

Ifølge Mobilsiden.dk’s brugere, samt chefredaktør John G. Pedersen, er Samsung Galaxy S II helt klart, og uden diskussion, Årets Mobil 2011.

Om afstemningen
Afstemningen er udført mellem den 23. december 2011 og 2. januar 2012.
Der er afgivet lidt under 5.000 stemmer. De 39 telefoner der har deltaget i afstemningen, er alle testet af Mobilsiden.dk i det forgangne år.

Afstemningen siger ikke noget om, hvilken telefon der er den mest solgte.

Mobilsiden.dk er Danmarks største online mobilmagasin, der i 15 år har fulgt udviklingen på mobilmarkedet.

Hovedparten af læserne er mænd mellem 20 og 39 år, der besøger mobiluniverset i et privat ærinde.

Top 5 for 2011 - valgt af brugerne

  1. Samsung Galaxy S II
  2. Apple iPhone 4S
  3. Galaxy Nexus
  4. Nokia Lumia 800
  5. HTC Sensation
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Madsen

Samsung Galaxy S II er en fin app afvikler. Og sikkert den bedste på markedet. Den kører stærkt og har en dejlig skærm (bortset fra lysstyrke reguleringen).

Men det er desværre en dårlig telefon. Altså til at føre en gammeldags telefonsamtale med. Det bliver desværre ikke meget bedre af at tage fx HTC Desire eller diverse iPhone varianter. Jeg har lige haft lejlighed til at låne en Galaxy S II i en uges tid. Og jeg var lidt lunken da jeg afleverede den igen. Men efter et par dage med min N8 igen er der ingen tvivl. Den er bare bedre som telefon. Nå ja - og som kamera og musikafspiller.

Hvad skal man have hvis man gerne vil have en telefon som er god at tale i, har ordentlig lydkvalitet til musikafspilning (med ørebøffer), kan holde batteri hele dagen. Gerne med SmartDial, aktiv standbyskærm (eller lignende) hvor man kan se om der er nye beskeder, missede opkald og gerne hvad klokken er.

En stor del af Nokia´s Symbian modeller lever op til ovenstående. Men den platform forsøger Nokia tilsyneladende at aflive, så hvor skal man så gå hen?

Og hvor kan man finde anmeldelser af telefoner som berører de helt basale kvaliteter ?

Det ende måske med en Nokia i den ene lomme og en Galaxy i den anden. Men nu er vi lige sluppet af med PDA´en - og så indfører vi den igen.

Øv.

  • 4
  • 4
Rune Kjær

Jeg har det på samme måde. Græsset var grønnere på den anden side, og jeg måtte have en Desire HD. Jaja, Android er fint, men det er alt for hyped. Jeg blev lidt skuffet, og ønsker mig nogle gange tilbage til mine Nokia'er, som var rigtige mobiler. Især i forhold til batteritid og lydkvalitet.

  • 3
  • 3
Jesper Ringe

Jeg har en HTC Legend, og jeg frygter den dag den bryder hulkende sammen. Tidligere (for ganske få år siden) blev telefonerne mindre og mindre, men nu går vi den anden vej. Samsung Galaxy S II er ALT for stor. Den kan jo dårligt være i en almindelig lomme. Jeg er meget glad for Android's funktionallitet, men jeg har svært ved at se behovet for disse kæmpe skærme.

  • 1
  • 3
Lars Tørnes Hansen

Sådan en har jeg og de problemer der er skrevet om den oplever jeg ikke.

Den er god at tale, og også god til musik (ogg, 192 kbps), og den er lynhurtig til alt.

Det at de er så hurtig til alt gør så at den er lidt rigelig strøm forslugen ligesom som min 1. smartphone: Nokia N95 II (8 GB), så den skal lades op hver eneste dag, men det er til at overkomme.

Jeg har tænkt mig at teste den med min (Bluetooth/USB) eksterne GPS for at se hvordan det faldet ud med strømforbrug.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med den.

  • 3
  • 1
René Blumensaadt

Blot for at komme med min mening omkring lyden;

192kbps er absolut IKKE god kvalitet til musik. Hvis man vil nyde alle tonerne, de fyldige dybder og de små fine distinkte piv i musikken, er alt under 320kbps ubrugeligt. Dernæst kommer det med at gengive alle disse toner i et par gode ørebøffer... Jeg holder mig også til Nokia (Endnu), da de som de eneste kan levere god lyd, uden susen og skrat.

192kbps kan man spise de travle teenagere af med, som i forvejen kun bruger de medfølgende ørepropper eller de for 149,- kroner indkøbte T-Hansen-boller.

Og jo, man kan godt høre forskel.

  • 1
  • 6
Flemming Seerup

Om det er 192 eller 320kbps kommer ikke an på om der står Nokia eller Samsung (eller æble) på enheden, men hvad man vælger at afspille på den.

Har selv al min musik liggende som FLAC, men syntes det er overkill at benytte FLAC på en mobiltelefon. Men der kan man jo heldigvis nedskalere til hvilket format man ønsker (og hvilken kvalitet).

  • 3
  • 0
Rasmus Rask

192kbps er absolut IKKE god kvalitet til musik

Lydkvalitet kan IMO ikke koges ned til bitrate alene.

OGG og WMA slår i mine øjne klart MP3 ved samme bitrate.

Selv indenfor hvert format kan der være stor forskel. MP3 @192 kbps er f.eks. ikke bare "MP3 @192 kbps". Hvordan behandler encoderen originalen? Hvor mange passes? Bruges constant/variable/average bitrate?

Endelig afhænger det også af musikgenren og hvor komplekst lydbilledet er. Klassisk musik komprimerer typisk dårligt, hvorimod f.eks. popmusik med et simplere lydbillede, kan komprimeres betydeligt mere uden mærkbart (teknisk kvalitetstab.

  • 3
  • 0
René Blumensaadt

Jeg er ganske enig med dig i at der er mange faktorer, men jeg tør godt sige at ingen encoder kan levere et godt resultat ved 192 kbps. Det var mit primære budskab. At jeg selv er landet på mp3 formatet i privaten, skyldes at det format kan læses af næsten alt, selv i "højeste opløsning".

Og da plads ikke er gratis har jeg gået på kompromis og valgt at opbevare mine ca. 1200 albums i kun ét format. Jeg er på en lille lokalradio i min fritid og dér har vi valgt udelukkende at gemme filer i råt .wav format - men der har vi også HD-plads nok. Det fylder desværre lidt rigeligt.

  • 0
  • 1
Bjørn Damborg Froberg

@ René; I bør, for simpliciteten og tag-mulighederne alene, overveje at konvertere til FLAC. Derudover kan i også spare en anelse plads ved det - for slet ikke at nævne replaygain som måske kunne være god til radio?

@ Rasmus; Nu hører jeg som udgangspunkt ikke moderne popmusik, men hvis jeg skal konvertere til et af de lossy formater - af en eller anden grund - så bliver det i reglen til .mp3 grundet stor understøttelse. Desværre har Vorbis ikke opnået det samme, endnu. Hvis jeg laver kopier af numre til brug på f.eks. telefonen hvis antallet af numre er vigtigere end kvaliteten på dem, så bliver det altid i 320kbps variable bitrate, konverteret igennem min vidundertastiske f00bar2000 afspiller. :)

Mine CD'er digitaliserer jeg med Exact Audio Copy, Secure mode, accurate-rip og test+copy i FLAC -8.

Så har jeg en 1:1 kopi af originalmaterialet - og kan konvertere til lossy formater hvis det bliver nødvendigt. Works for me.

Mit næste projekt kunne godt tænkes at blive en digitalisering af min vinyl samling, der nu tæller over 3.000 styk - men det er en noget mere omstændig affære end CD-Rip.

  • 1
  • 1
Dennis Krøger

Mit næste projekt kunne godt tænkes at blive en digitalisering af min vinyl samling, der nu tæller over 3.000 styk - men det er en noget mere omstændig affære end CD-Rip.

Hvis dynamikken fra vinylerne er vigtig for dig, så husk at bruge high-samplerate og high-resolution FLAC.

Filstørrelsen bliver selvfølgelig derefter, og det kræver selvfølgelig også at det udstyr du bruger til at optage og senere afspille kan klare mere end 44.1/48 kHz og 16-bit.

  • 1
  • 1
Svend Eriksen

Troede jeg var den eneste Nokia fan herinde. jeg er ovenud forelsket i min Nokia N9 - og den har alle de apps jeg måtte ønske - og lige så mange som jeg ikke har brug for! ;)

Nej, det er du bestemt ikke. Jeg har lige genfundet min gamle nokiafan, da jeg købte en Lumia 800 for halvanden måned siden. Det er en rigtig fed telefon, og meget bedre end min gamle HTC, der virker som noget halvfærdigt skrammel ved siden af.

  • 2
  • 2
Palle Madsen

Jeg prøvede at smide et par håndfulde 192kbps WMA filer over fra min N8 til Galaxy S II. Der var MEGET stor forskel i lydkvalitet - lyttet i et par nogenlunde ørebøffer. Prøvede også med et par rå WAV filer fra CD. Dem ville Galaxy S II´s indbyggede afspiller ikke kendes ved, så der fik jeg ikke sammenlignet.

  • 2
  • 1
Bjørn Damborg Froberg

Har en udførlig guide til perfekt transfer jeg kan følge. Det kræver dog at jeg får vasket pladerne helt fri for snavs, men det findes der heldigvis værktøjer til.

Men det er enormt tidskrævende - ikke alene at man skal spille begge sider af pladen, men at man også bagefter skal dele op i individuelle .wav filer, fjerne evt. støj, tagge osv. osv.

Det bliver nok kun gjort på plader som jeg ikke kan gen-erhverve på CD (i en ordentlig mastering) - eller på nogen der virkelig fortjener den enorme behandling. ;-)

@Bo; Ja, Windows Phone lader til at være et ganske solidt OS efterhånden. Lad os håbe at div. softwareproducenter begynder at være friske på at lege med også. Nu har min N9'er jo MeeGo som OS - hvilket er ovenud fantastisk i øvrigt - bare en skam at fremtidsperspektiverne er lidt begrænsede, men der er heldigvis et støt voksende entusiast community i ryggen på det(OS'et).

Nu ved jeg godt at vi alle er gået lidt off-topic med denne lyd-debat, men jeg bliver lige nødt til at anføre at folk generelt lader til at være meget løse på tråden med at stemme indlæg ned. Der er, så vidt jeg lige kan se, ingen der har sagt noget tilsvinende eller nedladende herinde, så hvad med lige at hvile tommeltotten lidt? Synes ikke der er nogen grund til at gå stemme-amok på folk der måske ikke har lyst til 4" skærme og op, når det er en telefon. Det er vel en legitim holdning at have.

  • 1
  • 1
Anders Rosendal

Synes ikke der er nogen grund til at gå stemme-amok på folk der måske ikke har lyst til 4" skærme og op, når det er en telefon. Det er vel en legitim holdning at have.

artikel: Bedste mobil svar: Jeg synes godt om FLAC.

Det er vel okay hvis folk synes det er en ubrugelig kommentar. Det synes jeg f.eks. Hvis artiklen havde omhandlet lyd ville det være relavant at snakke om lyd.

  • 5
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

Well, jeg beklagede jo at vi var en flok der var gået off-topic ovenfor. Det er jo ikke fordi emnet har afstedkommet en masse debat om artikel indholdet som vi forstyrrer med vores musik-nørderi. Men undskylder da evt. gene du har måttet finde dig i. :-)

G'aften til dig, mester.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere