Årets digitale uddannelse: Fjernundervisning, frustration over databehandleraftaler og Unilogin-raseri
Mens 2021 så småt er ved at rinde ud, er det blevet tid til at gøre status over året, der også har været det første af slagsen for Edutech som medie.
Ligesom 2020 har 2021 desværre også stået meget i pandemiens tegn, herunder også i uddannelsessystemet, som i stigende grad bliver kørt digitalt. Fjernundervisningen og dens udfordringer er selvfølgelig langt fra den eneste dagsorden, der har hersket inden for den danske verden af uddannelsesteknologi i 2021, men den er svær at komme uden om.
