Aalborg Universitet efter hack: »Jeg vil ikke sige, vi er foran, men. . .«

Det er jo ikke just på sikkerhedskonferencer,at man får sin eksakte lærdom, men snarere en let indsigt i tendenser og hvad man bør studere nærmere og i hvilke retninger man skal arbejde med sikkerhed. Der anes en selvtilstrækkelighed, der virker bekymrende,- for ingen,- hverken os rådgivere, producenter i den professionelle sikkerhedsindustri eller erhverv og uddannelse, bør være selvtilstrækkelige. Vi er nødt til at netværke og løbende søge viden, på flere planer og det stopper aldrig! Jeg anbefaler at der etableres reelle sikkerhedsnetværk, som ikke bør handle om at fremelske flere mærksningsordninger eller standarder, som nemt bliver sovepuder. Mere bør det handle om reel efterretningsinfo omkring udviklingen i sikkerhedstrusler, metoder, kode, løsningsmodeller, incidenthåndtering osv. Sådan en kvartalsmøde, hvor sikkerhedsansvarlige støder sammen og bliver helt praktiske og konstruktive, selverkendende og udvikler sikkerhedsholdninger og tilgange, sammen og hver for sig. Vi trænger til et alvorligt løft i sikkerhedskulturen generelt på alle lag. Det indikerer denne artikel og andre jo sådan set også ret kraftigt.;-)

I modsætning til artiklen forleden fra KU, hvor håndklædet nærmet blev smidt i ringen ("Uuuuueee, de er så særlige vores forskere, de vil ikke acceptere ......"), så virker det her velovervejet og professionelt.

Håber så forspringent kan holdes - i forhold til "onde" kræfter.

"»Vi har selvfølgelig segmenteret adgangen og lavet sikkerhedsplaner - blandt andet for at beskytte forskernes data. "

Har man ikke haft sikkerhedsplaner før?

Hvad så med de universiteter, som IKKE er blevet hacket på denne måde endnu - har de så ikke sikkerhedsplaner endnu?

Har man droppet påstanden om ransomeware-angreb?