Aalborg Kommune har sendt 2000 borgeres cpr-numre til uvedkommende personer

Illustration: Bigstock/Rost-9
I forbindelse med to klagesager hos Planklagenævnet har Aalborg Kommune fejlagtigt sendt en liste med 2.233 personnumre og oplysninger om 36 personer med navne- og adressebeskyttelse til uvedkommende personer.

Aalborg Kommune har ved en fejl givet uvedkommende personer adgang til cpr-numre på 2.233 andre borgere og oplysninger om 36 personer med navne- og adressebeskyttelse.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bruddet på persondatasikkerheden opstod i forbindelse med, at kommunen behandlede to klagesager ved Planklagenævnet.

I sagsbehandlingen sendte kommunen ved en fejl dokumenter med de mange følsomme oplysninger til parterne i klagesagerne.

Det gælder dels to personer, der er involveret i klagesagerne, og samtidig har materialet har også kunnet tilgås af Planklagenævnet og af kommunens sagsbehandlere, som har tavshedspligt. Ifølge kommunen har materialet således »ikke været offentligt tilgængeligt«.

»Det ændrer imidlertid ikke ved, at de 2 borgere, samt sagsbehandlerne ved de offentlige instanser, har haft adgang til en viden, som de ikke burde have haft adgang til - derfor betragtes sagen som et brud på persondatasikkerheden og skal dermed anmeldes til Datatilsynet,« skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen har efterfølgende underrettet det berørte borgere og sagen er blevet anmeldt til Datatilsynet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Pia Pehrsson

Der er næppe tale om, at der er lækket følsomme personoplysninger i sagen. Det drejer sig om cpr-numre og navne- og adressebeskyttelse. Det hører under kategorien fortrolige oplysninger.

Måske er jeg penittengryn, men når man formidler stof som er GDPR-relateret, synes jeg det er vigtigt ikke at mudre billedet af, hvad der er følsomme persondata og hvad der skal håndteres som fortrolige persondata.

  • 7
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere