Åbne APIer skærper sikkerhedskravene i Saxo Bank: »En smule bureaukrati kan være hensigtsmæssigt«
It-sikkerhed14. september 2021 kl. 03:45
Når man som Saxo Bank sælger åbne API-services til tredjepart, bliver informationssikkerhed næsten et konkurrenceparameter. Ifølge bankens ledende sikkerhedsarkitekt er standardiseringer og automatiserede kontroller en del af opskriften på sikkerhedssucces.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
I starten af 2010’erne begyndte en ny forretningsidé at spire i ledelsen hos Saxo Bank.
Åbne API’er var ved at vinde indpas i en lang række internationale virksomheder, imens finanssektoren stadig var ganske lukket.
Her lå en mulighed for den dansk funderede investeringsbank for at blive frontløber på et helt nyt marked.
Kort efter formulerede Saxo Bank en egentlig API-strategi, der gør, at banken i dag har mere end et årtis erfaringer med at give sine kunder adgang til bankens software og it-infrastrukturer.
