Åbent Region H-dokumentsystem gav adgang til lægekonto hos sædbank

Det kan godt være at de ikke indeholder patientspecifikke persondata, men der er instrukser for adfærd i traumecentret og der findes beredskabsplaner og instrukser for nødprocedurer. Hvad iværksættes hvor og hvornår, helt specifikt, ved strømsvigt eller hvis hospitalet ikke længere har vand, rent drikkevand til patienterne?

OK, nu siger jeg noget, som jeg har nøjes med at tænke længe: hvis dette havde være politiet, så ville den slags formenligt mindst være klassificeret som 'til tjenestebrug', og dermed være omfattet af nogle af de mere 'interessante' paragraffer i vores straffelov.

Bevares, jeg er kun lægmand (i forhold til alle her berørte domæner), så jeg kan formode. Og forskellen er måske også, at politiet af bitter erfaring ved, at der er nogen derude, som ikke deler deres interesser; sundhedsvæsnet har måske stadig til gode at komme ud over '...men kan vi ikke bare alle sammen være gode venner?'

Lad os håbe, at de får strammet alvorligt op, og helst inden at det bliver alvor!

Jeg forstår ikke hvorfor disse dokumenter skal være tilgængelige for offentligheden. For mig at se ligner det INTERNE dokumenter, tilhørende sundhedssektoren. Ikke noget, jeg (eller andre, der ikke arbejder i sundhedsvæsenet) bør kunne tilgå.

Men det er måske bare mig, der er sådan lidt ”gammeldags”? Det kan godt være at de ikke indeholder patientspecifikke persondata, men der er instrukser for adfærd i traumecentret og der findes beredskabsplaner og instrukser for nødprocedurer. Hvad iværksættes hvor og hvornår, helt specifikt, ved strømsvigt eller hvis hospitalet ikke længere har vand, rent drikkevand til patienterne? Jeg tænker på om ministerierne mon også har lagt deres nødprocedurer ud til offentlighedens besigtigelse? ‐ Hvad gør vi hvis vi modtager en bombetrussel? Sådan som det er tilfældet hos Region H.

Vi har offentlighed i forvaltningen, transparens, men jeg tror jeg synes at dette her er en fejl. Det er selvfølgelig bøvlet for region og kommuner at blive enige om en fælles login‐løsning, der kan acceptere både de regionale og de kommunale passwords, men mon ikke det kan lade sig gøre?

Jeg tænker også på MEDARBEJDERNE. Så vidt jeg ved, er det fyringsgrund at dele sit log‐in til de interne systemer, f.eks. Sundhedsplatformen, med andre. Der er log på medarbejdernes gøren og laden i systemerne, og læger må f.eks. ikke slå cpr‐numre op på patienter, de ikke har behandlet inden for det seneste halve år, det er ligeledes fyringsgrund. Der er ret strikse regler, og det skal der også være.

Jeg tror bare, at hvis jeg arbejdede i en sådan organisation, ville jeg sætte pris på, hvis den øverste ledelse gad at tage min sikkerhed alvorligt. Således jeg ikke ‐ under udførelsen af mit arbejde ‐ forvarende kunne komme til at kompromittere mig selv. Sådan som det måske er sket for lægen ovenfor. Måske lægger man ikke mærke til, at man pludselig ikke længere er i et internt, ”lukket” system, fordi man skal logge på så mange forskellige steder? Simpelthen sikre systemerne imod den slags menneskelige fejl.

Men det er måske blot noget jeg har misforstået?

...hvor udbredt det er, at dele logins?

Selvfølgelig skal det væk fra et sted til offentlig vidensdeling, men er det ikke bare symptombehandling, hvis loginoplysninger så bare bliver delt på anden vis? Og nogen har helt åbenlyst følt et behov for at dele sit login - en følelse som næppe forsvinder af, at det bliver slettet et sted.

Det virker ikke som om, at sundhedsvæsnet har nogen form for sikkerhedskultur.