Åben it-grænseflade til dansk bank på vej: Snart kan du lave din egen bank med software

Nets-udfordreren Clearhaus har udviklet et API til Københavns Andelskasse, som gør det muligt for softwareudviklere at lave deres egen bank uden at skulle investere i dyr infrastruktur.

»Software is eating the world,« skrev den berømte Silicon Valley-investor og Netscape-medstifter Marc Andreessen tilbage i 2011.

Noget tyder på, at ordene stadig står ved magt i udkanten af 2015. For hvad der på overfladen kan se ud som en mindre nyhed, kan få stor betydning for en branche, der er blevet beskyldt for at være både tung, gammeldags og ikke særlig omstillingsdygtig.

For første gang i Danmark bliver det nu muligt for softwareudviklere at lave deres egen bank uden at skulle investere i dyr infrastruktur og have adskillige millioner kroner stående som garanti. Med andre ord vil den næste store bank kunne blive skabt i en kælder af nogle få personer.

Københavns Andelskasse har nemlig fået udviklet en grænseflade - eller API - til de systemer, som driver banken. Og nu tilbyder banken således godkendte udviklere at benytte sig af API’et til at lave deres egen banktjeneste. Andelskassen stiller selv sin infrastruktur og kapital til rådighed.

Det har blandt andet den nystartede neobank LunarWay benyttet sig af. Den står til at blive lanceret i starten af 2016 og eksisterer udelukkende online: Der er ingen filialer, til gengæld har du som kunde adgang til alle tjenesterne på mobilen.

»Vi gør det med muligt at starte neobanker, der bygger på eksisterende infrastruktur,« siger Claus Christensen, der er medstifter af betalingskort-indløseren Clearhaus, som har udviklet den nye grænseflade til Københavns Andelskasse.

»Vi udstiller API'er, så kan man som neobank have hovedfokus på service, brugerflader og brugeroplevelser,« uddyber han.

Åbne API’er kan bane vej for nye virksomheder

Indtil videre er det kun godkendte udviklere, som kan få adgang til bankens API. Men på sigt vil det blive offentligt tilgængeligt, således at flere udviklere lettere kan lave den fornødne software til at skabe deres egen bank.

Eksempelvis vil man kunne se, hvilke funktionskald der skal til for at oprette en bankkonto.

Dermed er banen også kridtet op for en ny bølge af konkurrerende banker drevet af små teams.

»Universal-banken er efterhånden død. Vi ser en tendens til, at banker vil blive mere nicheprægede og henvende sig til forskellige målgrupper,« siger Claus Christensen.

Clearhaus er kendt for at udfordre Nets’ monopol på markedet for betalingskort på nettet ved at automatisere store dele af forretningen og have langt færre medarbejdere.

Selskabet opkøbte for nylig 30 pct. af Københavns Andelskasse og er dermed godt på vej til at provokere endnu flere spillere i finanssektoren.

»Vi er ved at omdanne en gammel bank til en platformsbank for neobanker.«

Mangel på bank API fik it-iværksættere til at lave kreativt krumspring

Hidtil har mangel på API’er fra bankerne været en hæmsko for it-iværksættere, der gerne vil udvikle nye finansielle tjenester.

Det har blandt andet været et problem for udviklerne af den danske privatøkonomiske tjeneste Spiir. Tjenesten giver brugerne et overblik over deres økonomi ved at importere en liste over transaktionerne fra deres konti i banken.

Havde bankerne stillet et API til rådighed, ville Spiir automatisk kunne have hentet oversigten uden, at brugeren skulle involveres i processen. Men i mangel på dette har Spiir måttet lave nogle kreative manøvrer for at få adgang til de pågældende data.

I første omgang skulle man som bruger eksportere listen over transaktionerne fra netbanken for herefter at importere den i Spiir. Processen var langsommelig, især hvis man havde flere konti, og kunne let gå galt.

Derfor lykkedes det iværksætterne at finde på en anden løsning. Ved at bruge kundens mobil-adgang til netbanken kunne tjenesten automatisk importere posterne.

Denne løsning faldt dog Jyske Bank for brystet. Banken endte med at politianmelde Spiir for at kopiere bankkundernes data - også selvom kunderne selv havde givet deres accept til foretagendet.

»Det her sker, fordi man ikke har et fornuftigt API til rådighed. Så har man som bank misforstået sin rolle,« siger Claus Christensen.

Derfor håber han på at flere iværksættere vil tage imod de nye muligheder, som den åbne bank API kommer til at give.

Ikke mindst fordi Clearhaus og Københavns Andelskasse selv står til at tjene på de nye banktjenester. Ved at bruge Københavns Andelskasse som bank-platform, kan tjenesterne eksempelvis være bundet af at skulle dele indtjening på renter og gebyrer med banken.

»Vi tjener penge ved at opnå stor volume og leverer services til andre, som får det til at skalere ud til slutkunder og brugere,« siger Claus Christensen.

Det er stadig uklart, hvordan de nye typer af banktjenester skal reguleres, og Finanstilsynet er i øjeblikket ved at tage stilling til sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mathias Neerup

Så mangler vi bare bankerne tilbyder et API til os kunder. Det kunne være ret frækt med et script til at lave månedlige overførsler imellem konti.
Pludselig lægger et python script et budgetskema udfra ens månedlige udgifter samt giver et ugentligt bud på om kontoen når at gå i negativ når måneden er omme, hvis man fortsætter med samme forbrug.

Ak ja, mulighederne er mange :)

Ole Kaas

Så mangler vi bare bankerne tilbyder et API til os kunder. Det kunne være ret frækt med et script til at lave månedlige overførsler imellem konti.

Glem at om konti i banken - det tjener de jo bare på når lønkontoen er i minus og budgetkontoen er i lavlastperioden. Meget bedre med en app der opererer med virtuelle konti og blot oplyser månedens rådighedsbeløb.

Bjarke Jørgensen

Jeg tænkte også på, for noget tid siden på et lignende koncept.

Specifikt kunne det være ret fedt at se hvor mange penge man bruger på hvad; de fleste dankorttransaktioner har jo navne (SPAR, Q8 osv.) og så kunne man automatisk inddele i f.eks. "Transportudgifter, dagligvarekøb, IKEA-AHH-MIN-KONTO, Forsikringer, EL" osv. Man kunne også se hvordan gennemsnitskøb differencierer alt elfter (vælg selv) paramter. Til slut kunne man præsentere det hele på et flot tærtediagram med lyse farver... og ærgre sig over at det lige har været jul.

Om ikke ville der være ekstremt mange muligheder for den gennemsnitlige forbruger at få et bedre overblik over sin dagligdagsøkonomi.

Elías Christian Lundström Journalist
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder