902 danske medier kan være på kant med GDPR: Mangler anmeldelse til Datatilsynet

Illustration: Bigstock
Kun 41 danske medievirksomheder har anmeldt deres medier som offentligt tilgængelige databaser hos Datatilsynet. Det kan få konsekvenser, når lyd og billeder fra store begivenheder offentliggøres uden samtykke fra de tilstedeværende.

De færreste danske medievirksomheder har anmeldt deres medier som offentligt tilgængelige databaser hos Datatilsynet, hvilket er nødvendigt, hvis de vil undtages fra skrappe regler om persondata i GDPR.

Det skriver Journalisten.

Ifølge Datatilsynet har kun 41 medier anmeldt sig hos Datatilsynet, mens hele 943 danske medier har anmeldt sig under Pressenævnet.

Læs også: Store danske medier sætter stadig cookies inden samtykke

Dermed kan 902 medier, der hører under Medieansvarsloven, være på kant med GDPR, når de for eksempel offentliggør lyd og billeder fra borgermøder og lignende.

Anmeldelse hos både Datatilsynet og Pressenævnet er nemlig nødvendigt for, at medier kan undtages for skrappe regler i forbindelse med retten til at publicere for eksempel lyd eller tekst, fortæller Mikkel B. Stenalt, der er fuldmægtig i Datatilsynet, til Journalisten.

»Det at anmelde et medie til Pressenævnet i henhold til medieansvarsloven betyder ikke, at man er undtaget fra de databeskyttelsesretlige regler. Hvis man skal undtages direkte, så kræver det, at man anmelder sine informationsdatabaser til Datatilsynet og Pressenævnet efter reglerne i lov om massemediers informationsdatabaser,« siger han.

Læs også: Danske Medier om ePrivacy: Ansvarsfuldhed har erstattet paroler

Dog befinder medier, der dækker større møder, sig i en gråzone i forhold til lovgivningen, fortæller Mikkel B. Stenalt.

En bestemmelse i databeskyttelsesloven giver nemlig også mulighed for undtagelser, hvis man kan argumentere for, at man handler i ytringsfrihedens eller informationsfrihedens tjeneste.

»Hvis man har tilmeldt sig Pressenævnet, men ikke Datatilsynet, gælder det som tommelfingerregel, at hvis man tager et portrætbillede, kræver det samtykke, men hvis man tager situationsbilleder, kan det i udgangspunktet godt ske uden samtykke. Men det vil altid bero på en konkret vurdering. Så jeg vil sige, at det er ret risikabelt at basere sin generelle behandling af persondata på undtagelsen om hensynet til informations- og ytringsfriheden,« siger Mikkel B. Stenalt.

I sidste uge skrev Journalisten om Netavisen Gribskov, der forud for et borgermøde blev advaret af Gribskov Kommune om risiko for GDPR-bøde, hvis de dækkede mødet uden samtykke fra de tilstedeværende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize