90 skruer og masser af lim: Surface Pro er næsten umulig at skille ad

Det kræver lige dele viljestyrke, snilde og tålmodighed at skille Microsofts nye tablet Surface Pro ad. Det er dog muligt at udskifte batteri og SSD, men man risikerer at ødelægge tabletten.

Microsofts Surface Pro er både en tablet og en bærbar pc, og det betyder, at der er pakket temmelig meget elektronik ind i en lille pakke. Og det gør det svært, hvis man får brug for at udskifte et udslidt batteri.

Ifixit.com har skilt Surface Pro ad og giver Microsofts storebror til Surface RT en absolut bundkarakter, når det gælder muligheden for at reparere tabletten.

I alt indeholder Surface Pro 90 små skruer og en stor sjat lim, som holder både skærmen og batteriet fast til kabinettet og rammerne.

Surface Pro har en indbygget Wacom digitizer, så man kan bruge en særlig elektronisk pen til at tegne præcist på skærmen. Det betyder imidlertid også, at der er ekstra komponenter i skærmen, og derfor er der ifølge Ifixit.com stor risiko for, at man kommer til at ødelægge noget, når man skal skille enheden ad.

Læs også: Anmelderne dumper Surface Pro: Elendig som arbejds-pc

De fleste tablets, også Apples iPad, er svære at skille ad, fordi man skal fjerne skærmen først, og det skal gøres på en helt bestemt måde i Surface Pro.

Ifixit giver dog Surface Pro plusser i karakterbogen for, at det teknisk set er muligt at udskifte batteriet, når man har kæmpet sig gennem limen og skruerne, og det er også med lidt forsigtighed muligt at skifte SSD-drevet.

Surface Pro fik en samlet karakter på 1 ud af 10, hvor 10 er det letteste at reparere, mens Surface RT fik en karakter på 4 ud af 10. Til sammenligning fik den nyeste, fjerde udgave af Apples iPad en karakter på 2 ud af 10.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Wolsing

Undren: Hvordan kan man få plusser i bogen, når man får den absolut laveste karakter?

Hvor mange har reelt behov for at skille en tablet ad? Ideen er vel at det er et kompaktprodukt.

Og så bilanalogien allerede: 99% af alle bilkøbere ville tilsvarende være ligeglade med om man kan skille en bil ad, for de har aldrig behov for det.

For langt størstedelen er det at kunne skille en enhed ad af så lav værdi ,at det ikke må være på bekostning af noget som helst andet, hverken pris, vægt eller design.

  • 2
  • 7
Michael Bjerregaard-Pedersen

Hvis man nu skal bruge en bilanalogi (og det skal man), så svarer det vel mere til at man ikke kan åbne motorhjelmen og skifte batteriet når det er klappet sammen i vinterkulden.

og så lidt øko ind over: de fleste burde interessere sig for om skidtet kan repareres fordi alternativet er en brug-og-smid-væk kultur som vi risikerer at få svære abstinenser af den dag kineserne ikke gider være vores lavprisproduktionsland længere.

  • 5
  • 0
Martin Glob

Er det ikke bare brok over, at fordi man kunne i gamle dage så skal man også kunne nu?

Det er virkelig småting man selv kan reparerer i en nyere bil... Batteri, vinduesviskere, pære (hvis man er heldig) - Resten går ud over garantien - eller kræver specialværktøj ingen kan komme i nærheden af.

Og resten af hjemmets elektronik? Glem det... Er man heldig kan man måske købe en drevrem til vaskemaskinen, hvis den er fra før 2003... Kender nogen her, nogen der har repareret en fladskærm, DAB radio, MP3 afspiller?

Forbrugerne vil have det småt, tyndt og billigt... Og det kræver produktionsmetoder, hvor der ikke skal ret mange hænder ind over - og service der klares med en erstatning.

Det er meget smukt med retrotanker... De holder bare ikke i virkeligheden.

Martin

  • 1
  • 4
Jens Bech Madsen

Og så bilanalogien allerede: 99% af alle bilkøbere ville tilsvarende være ligeglade med om man kan skille en bil ad, for de har aldrig behov for det.

Det er faktisk temmeligt vigtigt for en bilejer om en bil er nem at skille ad eller ej. Når man sender bilen på værksted har det direkte indflydelse på hvor dyr reparation kan være. Toyota arbejder decideret med at dele som nemt går i stykker, eksempelvis en kofanger, også skal være nemme at skifte. Et modeksempel er Opel, hvor det på visse modeller er nødvendigt at afmontere forkofangeren for at skifte en forlygtepære.

Det kan godt være bilejerne er ligeglade, men det betyder ikke at det er ligegyldigt.

  • 4
  • 0
Anders Sørensen

Der er en del "tom rum" i et motorrum, det er der ikke i en tablet. Hvis man skal sammenligne med en bil, skal man nok tage det i minde. Umiddelbart kender jeg ikke en bil hvor motorrummet er så tæt pakket, så det vil svare til den tablet.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

.. og det er (og i det her spil er det fløjtende ligegyldigt hvilket fabrikat vi taler om), nemlig at vi står med nogle kæmpe udfordringer den dag tingen ikke virker mere, og derfor skal kasseres.

Hvor bilbranchen mere og mere går i den retning at delene er mærket, så de kan genbruges på bedst mulig måde, så lader det til at konsumelektronikbranchen går den stik modsatte vej.

Og det er altså et stor problem at eksempelvis batterier ikke kan demonteres enkelt for efterfølgende at blive behandlet forsvarligt.

  • 0
  • 0
Rasmus Arndal

Jeg har selv skiftet backlight rør i et utal af LCD displays.

Jeg har et 42 tommer plasma-TV, hvor audio-forstærker chippen, af en eller anden grund satte ud, da jeg ikke bruger lyden direkte fra tv'et, valgte jeg at udlodde den transistor der førte fejlmældingen tilbage til logiksystemet, og frakoble ic'ens forsyningsben.

Og, på et par bærbare, at jeg været nede at udbedre skader på interne forsyninger og ladekredsløb. Det kan dog iriatere, at der på bærbare kan være så lang vej ind, for at få bundkortet ud.

Noget der virkelig går mig på nærverne, er når man uden grund vælger at indpakke et helt system/kredsløb i f.eks. epoxy eller lignende, udelukkende med det formål, at forhindre reperation, og derved tvinger brugeren at kassere produktet.
Jeg måtte forleden kassere et 3 år gammelt produkt, switchmode forsyningen var stået af, men, da hele forsyningen var indkapslet i epoxy (kun hatten af lytterne, og toppe af trafoen stak op af epoxyen), og et nyt apparat kun kostede 3.000kr, så var jeg nødsaget til at vælge at købe et nyt, og, det kan jeg så regne med, at jeg også skal gøre igen, om 3 år.

Sådanne designs, der stiler mod at forhindre reperation, bør forbydes.

mvh Rasmus

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize