88 partier opstillet i hullet valgsystem: »Rent wild west«

14. juni 2019 kl. 14:4514
88 partier opstillet i hullet valgsystem: »Rent wild west«
Illustration: Alexandru Nika/Bigstock.
Det nuværende system for digitale vælgererklæringer åbner en ladeport for at bryde loven, mener professor.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Valgforsker sammenligner det nuværende system til digitale vælgererklæringer med Det Vilde Vesten. Det sker, efter at flere partier har omgået betænkningstiden på syv dage i forbindelse med afgivning af digitale vælgererklæringer. Vel at mærke uden at der er hjemmel i loven til at straffe de pågældende partier.

Det fortæller Berlingske Tidende, som har talt med professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, valgforsker Kasper Møller Hansen.

»Vi går en lang periode i møde, hvor den stærkeste bare kan bestemme. Der er rent wild west, der åbner en ladeport for at bryde loven. Dem med de største it-revolvere kan blive ved med at gennemhulle dette system, og dermed er der ikke lighed for loven. Dem, der vil følge loven, bliver straffet. Dem, der ikke vil, får en fordel – og kan ikke straffes,« siger Kasper Møller Hansen til Berlingske.

Som blandt andet Version2 tidligere har fortalt, så giver den nuværende lovgivning ingen sanktionsmuligheder overfor de partier, der omgår betænkningstiden på syv dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Møller Hansen fortæller til Berlingske, at Folketinget hurtigst muligt bør vedtage lovgivning, der lukker hullet. Eksempelvis ved at suspendere den gamle løsning og gå tilbage til det analoge system, indtil et nyt system, hvor hullet er lukket, er klart.

Berlingske fortæller, at der lige nu er 88 partier, der er oprettet i det hullede system til digitale vælgererklæringer.

Nyt system kræver NemID flere gange

Version2 har tidligere beskrevet, at udgangspunktet for det nuværende system til digitale vælgererklæringer er, at der skal gå syv dage, før en endelig vælgererklæring kan afgives.

Systemet bygger på en præmis om, at en potentiel vælger afgiver sin mailadresse til et parti, der ønsker at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg. Herefter sender partiet mail-adressen til Økonomi- og Indenrigsministeriets backend. Efter syv dage vender dette system tilbage med et link til vælgeren, som vedkommende så kan klikke på. Og nu kan den egentlige vælgererklæring afgives via NemID.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere partier har imidlertid omgået perioden på de syv dage ved bare at fodre backenden med mail-adresser, som partierne selv kontrollerer. Efter syv dage har partierne så en række links, der fører til en side, hvor den egentlige vælgererklæring kan afgives.

Og når potentielle vælgere bliver fodret med disse links, så kan vælgererklæringen afgives med det samme, og ventetiden på syv dage - hvor folk måske ville falde fra - er pist væk.

Det er meningen, at det nuværende system skal erstattes af en portal, hvor borgeren udover mail-adresse skal bruge NemID - eller tilsvarende - ved første kontakt til partiet. Dermed vil en mail-adresse altså ikke længere være nok. Og efter syv dage skal NemID så benyttes igen, før den endelige vælgererklæring bliver afgivet.

I en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra marts i år hedder det, at »den nye portal skal udvikles og sættes i drift hurtigst muligt«.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
18. juni 2019 kl. 15:31

I Danmark sker de fleste store reformer i begyndelsen af en valgperiode fordi partierne der kan se langt frem. Alle de reformer der ikke bare handler om at dele penge ud. Det står ikke skrevet nogen steder at det skal være sådan, men det er resultatet af 4 årige valgperioder.

De fleste lande regler om at dommere ikke bare kan udskiftes, ændringer af forfatningen skal ske over lang tid, bindende folkeafstemninger, etc. Tokammersystemer hvor nogle repræsentanter skiftes langsommere end andre, etc.

Når vi har disse foranstaltninger der begrænser hastigheden hvor ændringer kan ske, så er det fordi dem der lavede reglerne oprindeligt syntes at dette var nødvendigt. Ikke fordi det ikke kunne ske hurtigere, men fordi man var bange for hurtige skift i folkestemningen.

Blot fordi vi har ny teknik betyder det ikke vi skal ændrer de etablerede processer. Personligt mener jeg at det bør være svært at komme på stemmesedlen. Hvis der skal ske ændringer der, så bør disse gennemføres langsomt.

13
18. juni 2019 kl. 10:11

Som det er nu kan man igen og igen, logge ind med samme NemID og en bunke hotmail adresser.

Hvorfor er ens NemID login ikke bare ens underskrift?

Det er så dumt at det slet ikke er til at begribe.

11
17. juni 2019 kl. 08:51

Man kunne vel også ligestille nye og gamle partier. Dvs. at har man ikke 20.000 medlemmer længere, så skal man stille med det manglende antal stillere.

Stillere og karenstid: Ikke nødvendig. Lad stilleren betale de kr 39.- dersom partiet ikke bliver valgt ind. Partier der ikke vælges ind skal ikke have konstant politiovervågning/beskyttelse eller endu bedre ingen partirer skal have det. Borgerne bliver jo ikke beskyttet så hvorfor denne diskriminering? Man må lære at tale ordentligt og udvise den rette pli.

10
17. juni 2019 kl. 00:08

Partistøtten, som her er emnet, er svjv. bundet op på Partistøtteloven. Bemærk dog at beløbet idag er omkring 33 kroner for hver stemme pr. år jvf. Altinget.

Som der står i loven er de primære krav "opstillingsberettigelse ved foregående folketingsvalg" og "over 1000 stemmer". Herved er fremtidig indsamling af vælgererklæringer og dermed opstillingsberettigelse til kommende valg ligegyldigt for modtagelse af støtten for ie. Stram Kurs, Klaus Riskær Partiet og Kristendemokraterne. De kan feste pengene op indtil de opløser partierne og selv derefter kan de måske greje en lovmæssig arvtager af støtte-berettigelsen.

Det som loven foreskriver som partistøtte-berettiget arbejde: "1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,

  1. at etablere og drive organisationer,

  2. at samarbejde med andre organisationer eller

  3. på anden måde."

Med punkt 4 er det ret tydeligt at tilskuddet er uden reelle modkrav, såfremt de pågældende ellers følger Parti-regnskabsloven og laver papir-arbejdet! "Valgfest med mexicansk tema" fik i 2017 i region hovedstaden nok stemmer til regionsrådsvalg til at kunne få over 5.000 årligt til deres sag. Bemærk at indtægter ikke modregnes arrangementerne, hvorfor det er en frisk idé til at bruge valg til at få lidt støtte til en årlig fest! Det værste der kan ske er at foretagendet ender med at blive stemt ind. Lad os kalde det "Jacob Haugaard"-døden for et sådant projekt! :)

9
16. juni 2019 kl. 20:44

måske nok poetisk retfærdigt... men som jeg forstår der, udløser nok vælgererklæringer nogle års partistøtte.

8
15. juni 2019 kl. 12:11

Party-leder er vist desværre meget rammende for hovedproblemet: Den manglende kontrol med hvad pengene kan/må bruges til!

Er enig i at det helst skal kunne være muligt uden alt for meget besvær at blive opstillingsberettiget. Vi skulle nødig gøre demokratisk protest så umuligt, at ikke-demokratiske protester bliver for fristende...

Men mon ikke det var bedre at lade små partier få hurtigere adgang til stillere og gøre parti-støtten afhængig af at stillerne er på plads først? At man så kunne overveje at hæve grænsen for at komme på tinge med et par procent, for at undgå for uarbejdsdygtige forsamlinger og for at undgå for overbelastede medlemmer af de små partier, er en overvejelse værd. Jeg mener stadig at partikasserne bør have en løsningsnøgle for pooling af indgående ressourcer, som lader folketinget ansætte faglige og upartiske konsulenter der kan rådgive i forbindelse med lov-arbejde fremfor alverdens råd udpeget af regeringen. Som det er idag, er partierne for let bytte for aggressiv ensidighed i fremstillinger af virkeligheden. Ingen over, ingen ved siden af, folketinget! Selv ikke partikasserne...

7
15. juni 2019 kl. 11:30

Man skulle mene, at det at have nok vælgere, som når de står i boksen og det virkelig gælder, vælger at stemme på en, til enhver tid trumfer det at - på gader og stræder og SoMe - at besnakke nok personer til i et svagt øjeblik ganske uforpligtende at sige, at det sådan set nok egentlig nok er sådan en slags OK, hvis andre må stemme på en.

Et eller andet sted bør det jo heller ikke være det store problem at der kan opstilles mange partier/personer til folketinget, men det bør være sådan, at vælges man ikke ind, ja så vælges man ikke ind, og kan derfor ikke få partistøtte, eller være med i partylederdebatten efter valget.

6
15. juni 2019 kl. 10:03

... men indtil reglen er ændret, skal den følges af alle.

og

Undtagen gammelpartierne, hvilket var pointen.

Man skulle mene, at det at have nok vælgere, som når de står i boksen og det virkelig gælder, vælger at stemme på en, til enhver tid trumfer det at - på gader og stræder og SoMe - at besnakke nok personer til i et svagt øjeblik ganske uforpligtende at sige, at det sådan set nok egentlig nok er sådan en slags OK, hvis andre må stemme på en.

Jeg er helt enig i, at hvis der er regler, så skal de følges; for vi kan ikke have folk i Folketinget, som med deres ageren viser at love og regler er noget, som de anser som noget, der kun gælder for dem, som er dumme nok til at tro på dem (jeg kigger på dig, Søren "lov og orden" Pape).

Og vi kan heller ikke have folk i Folketinget, som mener at love og regler, som man ikke kan lide, bare skal syltes og håndhævelsen nedprioriteres og trækkes i langdrag. Det virker mildt sagt tankevækkende, at den blok i Folketinget, som mente at reglerne skulle afskaffes, også havde så svært ved at få gjort noget, da det viste sig at der blev snydt. Havde man bare været lige så ihærdig, som hvis der havde været tale om en burka.

Men dels er det poetisk retfærdigt, at det mest blev ris til egen bagdel, og dels forekommer også en anelse hult, at man piver så meget over alle de nye partier, når nu flertallet af dem dansede så tæt med spærregrænsen, at det nærmest må betegnes som tilfældigheder, hvem som kom ind, og hvem som "kun" får partistøtte.

Præcis hvilken rolle og form den skal have i NemID tider er et godt spørgsmål, ...

Fornemmer jeg en ganske sund respekt for, at det at "sætte strøm til papir" er langt mere kompliceret end mange på Borgen tilsyneladende går rundt og tror? Alene det, at det bliver nemmere flytter naturligt en lang række uønskelige scenarier hen på den forkerte side af "det er ikke besværet værd", og som dermed går fra at være noget, som man ikke behøvede at tænke over, til at være noget, som man er tvunget til at skulle adressere.

Derfor er det også med en vis bæven, at jeg kommer med et "hvor svært kan det være" forslag: kunne man ikke bruge "Sikker e-post" (eller hvad det nationale elektroniske postkasseanlæg nu hedder) i stedet for at sende et link med almindelig mail? Ikke mindst fordi, at vi generelt skal vænne folk af med at trykke på links, som de får tilsendt i almindelige mail fra officielt udseende afsendere. What could possibly go wrong...? :-)

4
15. juni 2019 kl. 00:18

Formålet med dobbelterklæringen er udelukkende at lægge en hindring for godkendelsen af nye partier.

Mnjae...

Formålet med dobbelt-erklæringen er at forhindre at folk besnakkes eller snydes til at skrive under uden helt at være klar over hvad de skriver under på.

Reglen stammer fra dengang nye politiske partier brugte "facere" på gader og stræder til at samle underskrifter ind og den var i den grad på sin plads.

Præcis hvilken rolle og form den skal have i NemID tider er et godt spørgsmål, men indtil reglen er ændret, skal den følges af alle.

3
14. juni 2019 kl. 23:14

Formålet med dobbelterklæringen er udelukkende at lægge en hindring for godkendelsen af nye partier.

Hvilket jo også understreges ret godt ved at det er alle gammelpartierne der har et problem med det - trods det at Danmark har nogle af Europas højeste krav til vælgererklæringer.

Helt patetisk bliver det, når det politikere som ellers ingen skrupler har med alskens mere eller mindre defekt tvangsdigitalisering af borgerne, begynder at hyle op om at det er på grund af digitaliseringen af vælgererklæringerne (at der kan komme en trussel mod taburetklisteret).

2
14. juni 2019 kl. 22:38

Formålet med dobbelterklæringen er udelukkende at lægge en hindring for godkendelsen af nye partier. Man gør det også svært for vælgeren. Det er både udemokratisk og formynderisk.

I alle andre henseender kan man skrive under på noget, og det er bindende med det samme. Der er ingen karensregler for at købe hus, optage lån osv.

Reglen minder måske mest om reglen for at indgå ægteskab, hvor der først skal laves en prøvelsesattest. Det giver en vis naturlig betænkningstid. Skal afgivelsen af en vælgererklæring virkelig være forbundet med en så stor barriere?

Det ville klæde politikerne bedst at afskaffe den regel. Jeg forstår godt at partierne har omgået reglen. Meningen med de syv dage er jo at vælgeren så vidt muligt skal glemme det i mellemtiden, så han/hun aldrig gennemfører andet trin. Det ville være mere naturligt at fastsætte ikke en minimumstid, men en max-tid for afstanden fra indtastningen af email til modtagelse af bekræftelseslink. F.eks. 24 timer.

Alternativt burde man indføre at alle partier – også dem der er i folketinget – skal samle vælgererklæringer. Så kan de måske lære hvor arbejdskrævende det er.

Det ville formentlig give alle partierne sved på panden. Kun S og V har mere end 20.000 medlemmer.

Hvis man derudover bestemmer at kun partier der har samlet vælgererklæringer nok, kan få partistøtte ... så ville de nok svede ret alvorligt.

1
14. juni 2019 kl. 16:03

I alle andre henseender er en underskrift gældende fra det sekund den er afleveret.

Det må være nok at lede folk til en Nem-ID verificeret underskriftsportal hvor det pågældende parti er oprettet.

Der kan eventuelt bestemmes en karensperiode på hvor ofte man kan ændre tilkendegivelsen på f.eks. 6 måneder eller lign. for at sikre at der ikke bliver alt for megen "flytten rundt" på vælgererklæringer.

Med det nuværende system kan man jo også tilbagetrække en erklæring efter den er indgået...