88 myndigheder i 24 lande har brugt Clearview AI siden 2020 - også Rigspolitiet

3. september 2021 kl. 10:225
Op til 88 efterretningstjenester og regeringsagenturer i 24 forskellige lande har brugt teknologien Clearview AI.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Siden februar 2020, har 24 forskellige lande har benyttet sig af en gratis prøveperiode af den kontroversielle Clearview AI. Det gælder også Nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet (NC3).

Softwaren er blandt andet blevet brugt af politienheder, ministerier og universiteter, i lande som Australien, Brasilien, Finland og Storbritannien.

Det skriver Buzzfeed.

Ifølge mediets oplysninger nævnes NC3 mellem 11 og 50 gange, i det materiale Buzzfeed har haft adgang til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er efterfølgende kommet frem, at flere af disse agenturer har benyttet sig af teknologien ulovligt, og at indsamlingen af den anvendte data strider imod regler i op til flere lande.

»Andre lande har udtrykt et stort behov for vores teknologi, eftersom at de ved, at den kan anvendes til at undersøge forbrydelser såsom hvidvaskning, økonomisk svindel, catfishing, menneskehandel og forbrydelser mod børn, som ikke har nogle former for grænser,« lyder det fra CEO Hoan Ton-That

Ifølge Clearview selv bygger teknologien på mere en 3 milliarder billeder fra Sociale medier såsom Facebook, Twitter og LinkedIn, og skulle have en 100% hitrate – hvilket anfægtes af Buzzfeed i en anden artikel.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
7. september 2021 kl. 13:58

Det billede han så var en tegneseriefigur som jeg har indsat via de sociale medier, så en eller anden form for teknologi bruger dansk politi til at scrape sociale medier efter vellignende fotos.

Det lyder faktisk temmelig interessant, i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Det er det her scenarier jeg har frygtet og fremlagt gang på gang. Registersammenkøring, meta-data, aggregering, profilering og hvad vi ellers vil kalde magthavernes adgang til persondata. Selv hvis det ER lovligt, så er det fandeme vigtigt at befolkningen ved hvad der bliver brugt, for ellers kan vi ikke reagere før fælden klapper.

Er man som borger ikke i sin gode ret til at få at vide hvilke oplysninger Politiet har om én, og hvordan disse bruges?

Opfordring til folket: Jo før vi indser at vi ikke lever i et demokratisk retssamfund, jo før kan vi komme til at leve i et demokratisk retssamfund.

Dystopi er noget vi kalder det groteske halv-realistiske scenarie, vi kan se i det fjerne, når vi kigger på de store udviklingslinjer i samfundet. Desværre virker det som om, at grænserne for vores dystopiske udsyn flytter sig alt efter omstændighederne, og det betyder at værdigrundlaget ikke er hængt op på idealer - og hvis vi ikke har (fornuftige) idealer at styre efter, så risikerer vi den endegyldige dystopi, som magthaverne er godt igang med at implementere.

Dystopiens makker er apati, for når vi som frie individer og som samfund generelt trækker på skuldrene af hvad vi for 10 år siden synes var dystopisk, så vinder kun de som netop satser på at apatien slår rod i folket. Der foregår en monumental udvikling i den vestlige verden, herunder i Danmark, hvis kernepunkt er en fiksering af det frie menneske og alt hvad det indebærer. Se bare på nyhedshistorikken her på Version2 alene, de sidste 10 år og se hvor mange elementer der kan siges at være "til gavn for folket".

4
6. september 2021 kl. 11:45

Sagen er jo iskoldt at politiet kan anvende Clearview AI, men det kan også være tilfældet at Clearview forsøger at "booste" kundebasen ved at henvise til dansk politi blot fordi en politimand på en konference har oplyst sin emailadresse.

Men problemet er at vi som borgere ikke længere kan stole på politiet.

Vi ser det i stort og småt, som f.eks. når politiet "af hensyn til politiet efterforskningsmetoder så vil man ikke (indsæt bullshit her)".

Eller når det er politisk betimeligt, så undlader man at overholde danske love (Minksagen). Eller når Kina er på besøg, så holder hele politistyrken sin kæft om ulovlige ordrer, selvom hundredvis af politifolk må have hørt ordren om at inddrage Tibetanske flag.

Eller hvis politiet har optrådt unødvendigt hårdhændet i nattelivet, så kan ingen politifolk huske noget som helst om den mand som har gule og blå mærker overalt - efter han blev arresteret af de samme politifolk.

Det er drejer sig om borgernes tillid til politiet. Med jer - ved jeg ikke, men min tillid til politiet og deres misbrug af de teknologiske hjælpemidler falder støt og roligt.

Vi taler om manglende sletninger af DNA, fingeraftryk, ulovlig logning af teledata, osv. osv.

Jeg ved ikke om politiet bruger Clearview AI - men noget bruger de, for da jeg blev stoppet for nogen tid siden i en alm. kontrol var betjenten ved at tabe sin android telefon i overraskelse da han slog mit kørekortnummer op på hans database.

Det billede han så var en tegneseriefigur som jeg har indsat via de sociale medier, så en eller anden form for teknologi bruger dansk politi til at scrape sociale medier efter vellignende fotos.

Så når der forvejen ikke er meget ”tillid” på kontoen og du personligt oplever at denne form for teknologi er blevet anvendt på dig selv, så er konklusionen jo lige for.

3
5. september 2021 kl. 11:03

Gammel artikel, hvor Rigspolitiet afviser at have brugt Clearview.

https://www.version2.dk/artikel/laekkede-dokumenter-danske-myndigheder-paa-clearview-ais-kundeliste-1090129

Og jeg citerer: "»Vi bruger ikke ansigtsgenkendelse til efterforskningen i dansk politi, og vi har ikke kendskab til, at der nogen (ansatte, red.), der skulle have været inde og hente det her program,« siger pressechef Thomas Kristensen."

Det er jo en ret klar udmelding. Han skriver at nogen må have skrevet deres mail-adresse til en konference, og at det er derfor de optræder på listen. Men hvorfor optræder NC3 så som et term 11-50 gange i dokumentern?

Jeg kan ikke lige greje hvad der er nyt siden sidst, måske en Version2-journalist kan hjælpe? - og hvis der ER nyt, er det så et mere håndgribeligt bevis på at softwaren har været benyttet i NC3 eller ej?

2
5. september 2021 kl. 10:11

Rigspolitiet har brugt Clearview?!?!??!

FUCKING NOPE.

Version2, den her sag er monumental. Det her skal kulegraves, og jeg forventer at I som tech-medie tager denne her helt til toppen.

Der skal rulle hoveder.

1
3. september 2021 kl. 13:16

… er desværre ikke engang overrasket !