800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

I alt 2.000 skole-pc'er i Kolding Kommune er blevet forældet, men skolerne kan først købe nye pc'er om tre år.

En opgradering af netværket på skolerne i Kolding Kommune har medført, at 2.000 computere, som hidtil har været brugt i undervisningen, ikke længere kan komme på nettet, fordi de er forældede. Det skriver DR.

På en enkelt af kommunens 23 skoler, Brændkjærskolen, er 200 pc'er forældet, så der nu kun er 20 pc'er tilbage til skolens 800 elever.

Der er lange udsigter til, at skolerne kan få nye pc'er. Der er afsat penge til det, men først om tre år ifølge DR. Derfor kan eleverne i mellemtiden være nødt til at medbringe deres eget udstyr, hvis de vil bruge internettet i undervisningen.

»Det er en form for skjult brugerbetaling, og det kan ikke være rigtigt i en folkeskole, som skal være for alle,« siger bestyrelsesformand Lea Duelund fra Brændkjærskolens bestyrelse til DR.

Version2 har forsøgt at få uddybet, hvordan et nyt netværk har gjort pc'erne forældede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (73)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Mærsk-Møller

Naturligvis er det ikke et netværk, der gør en computer forældet. Det er nogle administrative betragtninger og følgende beslutninger, der definerer en computer som forældet. Naturligvis kan de komme på nettet.

Men kommunens ansvarlige på området har sikkert undladt at opgradere hardware og software i mange år, altså en udeladelsessynd, således at de pågældende maskiner sikkert kører et forældet operativsystem, der ikke længere er vedligeholdes og derfor ikke er sikkert og nok aldrig har været det. Kommunen kan tænkes at have undladt igennem mange år at afsætte penge til opgradering af OS og maskinparken.

Er sikker på man kunne smide en Linux-distro på og få dem til at køre ganske godt. Men så ville de 2.000 maskiner jo skulle bruge strøm, og de planlagte besparelser får man jo så ikke. Når man ikke vedligeholder sit OS og sin maskinpark er det jo en planlagt velovervejet besparelse og ikke en pludselig hændelse som følge af en netværksmodernisering.

Kort og godt er det hele en gang sludder for at dække over at man har planlagt at udsulte det kommunale skolesystem. Et ganske godt eksempel på hvorledes nogle kommuner ikke formår at forvalte deres ansvar for at drive den danske folkeskole.

Og har man fjernet sit kablet net, kan man jo købe en Wifi-dongle for 99 kroner.

Knud Jensen

På den skole jeg arbejder på fik vi også nyt netværk, og der er det et krav at maskinen trådløst bruger PEAP, hvilket de lidt ældre bærbare ikke kan. Da dette bruges til authentication op imod UNI-C's login servere.

På de få maskiner som så ikke kunne bruge det nye netværk var løsningen indkøb af Sandberg WiFi dongler, og så virede det igen :)

Thomas Christensen

Det kan også dække over, at PCerne simpelthen ikke kan opgraderes til Windows 8.1 - vi har en del PCer der kører Windows 7 og er kraftige nok til Windows 8.1, men de kan ikke opgraderes højere end Windows 8 pga. 3 nye krav til CPU options i 8.1, som de ikke kan opfylde. Så de må ud, selvom der er i hvert fald 2 år mere i dem...

Jesper Thusgaard

Jeg tænker at vi her har en unik mulighed for en "revolution". Forudsat at der er tale om stationære maskiner. Ville der være noget til der hindrede 2000 PI's i koldings netværk eller er det skruet sammen så det kun er windows der kan bruge det (UNI-C logon?)???

I andre lande end DK lære selv 12 årige at kode på PI, hvor mange steder i DK sker det? Ville det ikke være et oplagt og fedt IT projekt. Tilmed billigt og med de vildeste muligheder for at udvide med kamera og IO board så man kunne få noget undervisning ud over internet brug ud af dem.

Hvis ungerne skal have deres eget udstyr med kræver det jo at det er en bærbar/tablet. Og det er ikke sikkert at alle er så heldige at have den mulighed og da slet ikke med et understøttet OS....

V2.dk kunne måske hjælpe med en indsamling. Men det skal være på en betingelse. Den skal bruges til andet end at surfe, der skal programmeres på den og det skal være i folkeskolen! En slags offentlig crowdfunding!!!

Thomas Christensen

Så havde jeg jo ret (henviser til Kenneth Graulunds kommentar). Det er langt ude at Microsoft laver Windows 8.1 så snævert, at det kun er de aller nyeste PCer det kan installeres på - selvom ydelsen på dem er i orden. Med Vista var det trods alt kun ydelsen på PCen der satte grænsen for om den kunne trække en opgradering, men her er det obskure UEFI/DEP ting, som er fuldstændig ligegyldige og underordnede, i forhold til at køre et OS...

Claus Jacobsen

Jeg må tilstå jeg tvivler på at Kolding kommune har haft en 6 årig afskrivningsplan på deres skolepc'ere (egentlig skulle den være længere da jeg har svært ved at se hvordan en 3 år gammel pc IKKE skulle kunne opdateres til 8.1) Så er der i hvert fald nogle mennesker der burde kigge sig grundigt om efter nogle kurser i strategi. - Men det kan selvfølgelig være at borgmesterens spareiver (i bogstaveligste forstand kan han spare det hele til det halve) har udmøntet sig i at man har efterladt skolerne i en digital stenalder. - så længe han kan få sit B&O TV til et par hundrede tusinde.

Christian Nobel

En IT gut fra Kolding kommune fortæller mig at det drejer sig om computere som kører Windows XP og ikke kan opgraderes til Windows 8.1 som skolen netop er blevet opgraderet til, det har derfor intet med netværket at gøre.

Så kunne de måske opgraderes til noget helt andet hvis der ellers var nogen der havde cojones nok til at tænke lidt anderledes.

Men næh, nej, vi fortsætter af samme sidespor.

Torben Jensen

I så fald kunne man sikkert få disse ældre WinXP maskiner til at køre ganske udmærket med Linux, hvilket sikkert også ville være ganske fint til skolebrug.

Et er at Microsoft laver en ny version af Windows og diverse software hvert 2-3 år, så dropper de supporten på det lidt ældre, og vupti tvinger de brugeren til at skifte PC hvis de vil være med på vognen.
Underligt at Windows ikke laves i flere udgaver, således det stadig kan køre på lidt ældre hardware, det kan Linux jo, årsagen er jo nok at der er flere penge i den anden model, ny Windows med større krav sælger også mere hardware.

Kenneth Graulund

Det er useriøst og uden nogen som helst kontakt til virkeligheden bare i flæng at sige "Jamen dem knalder vi da bare Linux på, og så spiller det bare", for det vil slet ikke kræve undervisning og efteruddannelse af personale, (Og det er jo gratis...) nej da, og virker naturligvis med alle de andre hardware og software løsninger som skolen bruger.

Windows XP har været supportet i 13 år, det har de nu gjort meget godt.
Kolding kommune er blevet taget med bukserne nede, og ansvaret for fadæsen må ligge i administrationen.

Lars F. Jensen

Et er at Microsoft laver en ny version af Windows og diverse software hvert 2-3 år, så dropper de supporten på det lidt ældre, og vupti tvinger de brugeren til at skifte PC hvis de vil være med på vognen.
Underligt at Windows ikke laves i flere udgaver, således det stadig kan køre på lidt ældre hardware,

Men nu er WinXP fra 2001 og er ikke 2-3 år gammelt, men ca 13 år gammelt. Jeg har (over) 4 år gamle (bærbare) PC'er, der har licens til og kan afvikle Windows 7, et ganske fint styresystem.

Det må da være indlysende, at kommunen hellere skulle være glad for at WinXP fik forlænget sin supportperiode. Hvorfor fa'n har kommunen ikke haft en indkøbspolitik og et budget over flere år, der tog højde for det helt indlysende krav om at opgradere til nye styresystemer.

Det er da idiotisk at handle efter egen fordomme om 'at det skal holde evigt', når det i årevis så klart har været beskrevet, at WinXP ikke vil blive understøttet udover april 2014.

Det er meget velbegrundet, at Win8 /8.1 nu bruger og kræver hardware (bla beskyttelsesbits i CPU'en), der meget bedre sikre mod virus og mod kørsel af fremmed programkode, hvis der er småfejl i almindeligt brugte programmers hukommelsesbehandling.

Lars :)

Jacob Christian Munch-Andersen

Der er vel at mærke tale om et hardwarekrav som er nyt i Windows 8.1, det er altså relativt kort tid siden at det blev offentliggjort, og det er ikke ligefrem en begrænsning som Microsoft har gjort meget for at fortælle om.

Der er tale om 3 CPU instruktioner:

"To install a 64-bit OS on a 64-bit PC, your processor needs to support CMPXCHG16b, PrefetchW, and LAHF/SAHF" - http://windows.microsoft.com/en-us/windows-8/system-requirements

Jeg har ikke kunnet finde nogen liste over hvilke CPUer der mangler disse instuktioner, men der er tilsyneladende Core 2 maskiner som mangler en af dem, og muligvis er bundkortet i visse tilfælde problemet: http://www.pcworld.com/article/2058683/new-windows-8-1-requirements-stra...

Kommunens it-folk har sandsynligvis allerede testet Windows 8, der var bare ikke nogen som havde forestillet sig at 8.1 ville være anderledes.

Lars F. Jensen

...Det er ikke ligefrem en begrænsning som Microsoft har gjort meget for at fortælle om.
....
Kommunens it-folk har sandsynligvis allerede testet Windows 8, der var bare ikke nogen som havde forestillet sig at 8.1 ville være anderledes.

Man skal ikke (alene) teste og 'forestille sig' - er man prof skal man læse og forstå.
Det har længe været klart, at de nye features i Intels CPUer bare ventede på at blive brugt i Windows.

Men alle de maskiner jeg har set, der er leveret efter 2009, har haft en licens for Win7. Det ville være en fin løsning, hvis kommunen ellers havde sikret sig ret til at bruge en WIN7 load, på de sidste 4,5 - 5 års computerindkøb.

Lars :)

Kenneth Graulund

Der er vel at mærke tale om et hardwarekrav som er nyt i Windows 8.1, det er altså relativt kort tid siden at det blev offentliggjort, og det er ikke ligefrem en begrænsning som Microsoft har gjort meget for at fortælle om.

Der er tale om 3 CPU instruktioner:

"To install a 64-bit OS on a 64-bit PC, your processor needs to support CMPXCHG16b, PrefetchW, and LAHF/SAHF" - http://windows.microsoft.com/en-us/windows-8/system-requirements

Jakob, nu kører de jo Windows XP, det virker usandsynligt at der er tale om 64 Bit maskiner da XP 64 Bit var ret eksotisk, og i så fald kunne de jo nøjes med 32 Bit udgaven som ikke har disse krav.

Thomas Christensen

Det er nok ikke så spændende at skulle nøjes med 32 bit OS, der kun kan udnytte 3 GB af system hukommelsen, dermed smider man 1 GB væk. Ville ikke køre noget nyere Windows OS med mindre end 4 GB RAM.

Helt klart at køre Linux ville køre rigtig godt på disse maskiner, men det er ikke mange der er blevet populære på at indføre Linux, derimod er der aldrig nogen der er blevet skudt for at vælge Windows, så det bliver de jo ved med. Desværre betyder det jo så også at de små poder i skolen bliver oplært udelukkende i Microsoft software, i stedet for at lære at benytte et hvilket som helst OS - så er cirklen jo sluttet, der skal såmænd nok også være Windows 12 og MS Office 2033 på maskinerne når deres poder engang skal i skole ;o)

Knud Jensen

En IT gut fra Kolding kommune fortæller mig at det drejer sig om computere som kører Windows XP og ikke kan opgraderes til Windows 8.1 som skolen netop er blevet opgraderet til, det har derfor intet med netværket at gøre.

Men der står jo i artiklen:

En opgradering af netværket på skolerne i Kolding Kommune har medført, at 2.000 computere, som hidtil har været brugt i undervisningen, ikke længere kan komme på nettet, fordi de er forældede.

Så grunden til at det ikke virker længere er jo et netværksproblem.

De fleste skoler med flere forskellige netværk, så er det vel bare at flytte dem over på det som passer.

Umiddelbart lyder det som om at den lokale IT-afdeling ikke længere vil supportere Win XP maskiner (forståeligt nok), men ligefrem at skrotte dem pga. manglende support giver heller ikke mening.

Vi har endnu et par ældgamle maskiner stående med XP på, og selvom der ikke er support fra IT-afdelingen, så kan en CD med BartPE og Norton Ghost, samt en ekstern usb-hdd med et image på, løse det problem.
Den Pixie image-server vi har til de nyere win7 maskiner kan selvfølgelig ikke tilgås fra de gamle XP maskiner, men det er så heller ikke et problem.

Kenneth Graulund

Umiddelbart lyder det som om at den lokale IT-afdeling ikke længere vil supportere Win XP maskiner (forståeligt nok), men ligefrem at skrotte dem pga. manglende support giver heller ikke mening.

Det er ikke et netværks problem, som der står i artiklen er der tvivl om hvordan det skulle kunne være et netværksproblem, skolens AP'er er lige blevet opgraderet, og det er muligvis derfor at skolebestyrelsen/skole lederen har misforstået det som årsagen.

Det er ikke praktisk for nogen som helst IT organisation at supportere flere forskellige software konfigurationer, og det ville være helt og aldeles uansvarligt at fortsætte med Windows XP udenfor officiel MS support.

Peter Mærsk-Møller

Sådan til random orientering har jeg fået at vide at maskinerne er ~10 år gamle, P4 og Celeron maskiner.

Jamen så er det jo i virkeligheden meget simpelt. Den øverste ansvarlige er borgmesteren og han hedder Jørn Pedersen. Han er valgt for Venstre og har været borgmester i 5 år. Han har så demonstreret, at kommunen under hans ledelse ikke magter at administrere Folkeskolen.

I virkeligheden er det jo en typisk tilgang til infrastruktur. Man finder en opgave som f.eks. skoler skal have computere eller et fysiklokale. Så afsætter man et beløb i budgettet til indkøb og så mener man den potte er ude af verden. Men naturligvis skal man for fremtiden afsætte et beløb til løbende renovering og opgradering der står i forhold til anskaffelsessummen og den forventede levetid. For fysiklokaler er det nok 8-14 år og for computere, der bruger Windows er det nok 4 år i snit.

Det har man så undladt og ansvaret er borgmesterens. Længere er den ikke.

Jo man kunne nok få nogle computere oppe at køre med andre alternativer end Windows, men lur mig om der ikke også er sparet på budgettet til strøm og support af disse maskiner, så selv om de kunne bringes til at virke, ville der ikke være penge til det.

Men Kolding og Jørn Pedersen er næppe ene om at ikke at leve op til sit ansvar. Hvis Version2 ville have en god artikel, kunne den jo rette forespørgsel til landets 98 kommuner og spørge til, hvor mange computere hver kommune har på dets skoler og så spørge til budgettet for nyanskaffelser og vedligehold. Hvis en kommune har 1.000 computere på skolerne og ikke afsætter ca. 1 million kroner per år eller måske mere til nyanskaffe computer (fraregnet beløb til netværk og elektroniske blackboards, servere etc.) ja så misligeholder de skolernes computere og lever derfor ikke op til deres ansvar i forbindelse med at administrere og drifte folkeskolen og bør derfor administreres fra Slotsholmen. Bestemt en fallit for kommunen og i det her tilfælde Borgmesteren Jørn Pedersen.

Men bevares, vi priviligerede tager jo blot børnene ud af folkeskolen og sætter dem i privatskole.

Christian Nobel

Jo man kunne nok få nogle computere oppe at køre med andre alternativer end Windows, men lur mig om der ikke også er sparet på budgettet til strøm og support af disse maskiner, så selv om de kunne bringes til at virke, ville der ikke være penge til det.

Nu kunne man jo også overveje Terminal Services af en art, med f.eks. PXE boot - så ville man også være ude over diskussioner om opsætning, plus der ikke kunne pilles ved maskinerne.

Og mht. strøm, så bruger en P4 godt nok noget mere strøm end en moderne processor, Celeron er nogenlunde på linie, men hvis man laver en LCA betragtning på det, så er det af mindre betydning.

Peter Mærsk-Møller

De kan vel stadig bruges som tynde klienter mod en Linux/Windows server?

Det kræver der er et budget til at opsætte og vedligeholde de 2.000 maskiner. Dernæst kræver det et budget til servere og evt software samt drift og vedligehold af disse. Desuden kræver det at netværket kan klare presset, hvilket på ingen måde er givet.

Og lur mig om der ikke netop fremgår af budgettet, at dette ikke er tilfældet og at besparelserne ved at fjerne 2.000 computere allerede er indregnet.

Peter Mærsk-Møller

Og mht. strøm, så bruger en P4 godt nok noget mere strøm end en moderne processor, Celeron er nogenlunde på linie, men hvis man laver en LCA betragtning på det, så er det af mindre betydning.

De bruger faktisk mere end man tror, og mon ikke også skærmene bruger 2-300 watt eller mere. At køre tynde klienter kræver både installation og vedligehold og support. Lur mig om der ikke allerede er regnet med besparelser for at fjerne 2.000 computere, både for strøm, vedligehold og support. Skoler kan drives ret billigt, hvis man regner med at fjerne det meste :-(

Christian Nobel

De bruger faktisk mere end man tror,

Nej det er ikke så galt - en P4 bruger ca. 60-70W, en Celeron ca. 20-30W, en Core i5 ca. 20-30W (alt sammen med en vis unøjagtighed, da vi ikke ved præcist hvilke maskiner man taler om.).

Så worst case taler vi om strøm for omkring 100 kr om året - og hvis man så piller harddisken ud, da den alligevel ikke skal bruges, så er det altså ikke det argument der skal bruges.

og mon ikke også skærmene bruger 2-300 watt eller mere.

Nu er skærm og pc jo altså ikke bygget sammen, så der er intet til hinder for at man gradvist opgraderer skærmene - og der er under alle omstændigheder på ingen måde tale om 2-300W merforbrug.

At køre tynde klienter kræver både installation og vedligehold og support.

Alting kræver installation og vedligehold og support, men jeg bliver så træt af det evindelige hylekor der bare vil have de nyeste nye, og ingen fantasi eller lyst har til at prøve at angribe tingene på en anden måde.

Alternativ tankegang kunne måske også medvirke til at bryde den onde cirkel hvor vores sjæl ukritisk deponeres på den anden side af dammen, som dumme brugere - hvis vi skal løfte os som land, så ville folkeskolen være et rigtig godt sted at begynde.

Og især irriterer hele denne vi-ska-bare-have-nyt holdning mig, al den stund den medfører et kæmpe affaldsproblem.

Daniel Udsen

En IT gut fra Kolding kommune fortæller mig at det drejer sig om computere som kører Windows XP og ikke kan opgraderes til Windows 8.1 som skolen netop er blevet opgraderet til, det har derfor intet med netværket at gøre.

Så windows 8.1 har kostet skolen 90% af dens IT kapacitet, lyder næsten uanset hvordan man vender og drejer det som en dum beslutning, med mindre det er midlertidigt og nyt hardware faktisk er bestilt, hvilket ikke lyder til at værre tilfældet.

Hvis en MS strategi betyder en reduktion på 90% så koster det for meget at fastholde Windows i Koldings skolevæsen.

Lyder som en IT planlægnings afdeling i frit fald uden nogen ide om hvad de vil i fremtiden. Eller har en plan om brugerbetaling de ikke må have.

Christian Nobel

Hvis computerne er 10 år gamle Pentium 4, er skærmene nok 19 tommer CRT.

Javel ja, direkte proportionalitet mellem processor og skærmstørrelse.

Sådanne tingester brugte altså en del strøm og var ikke lige frem kolde at røre ved.

Det er tilladt at gøre sig forarbejde, i stedet for bare at antage.

Men hvis vi tager eksempelvis en Eizo T765 som er en high-end 1600x1200 monitor (fra 2001), så bruger den maksimalt 140W, og 3W i dvale, og hvis vi tager en 17" Eizo F55S (som er mere realistisk for en skole) med 1280x1024 opløsning, så taler vi om 95W/10W.

Til sammenligning bruger et moderne 23" LCD display typisk 25-30W!

Stadig ikke en forskel der er chokerende, og ikke forsvarlig ud fra en LCA betragtning.

Debatter bør foregå på et sagligt grundlag, ikke formodninger!

Peter Mærsk-Møller

Nej det er ikke så galt - en P4 bruger ca. 60-70W, en Celeron ca. 20-30W, en Core i5 ca. 20-30W (alt sammen med en vis unøjagtighed, da vi ikke ved præcist hvilke maskiner man taler om.).

Når jeg måler på en ca. 10 år gammel stationær Pentium 4 computer, bruger den omkring 140-180 Watt. Måler jeg på en gammel 19" CRT, ser jeg et strømfobrug på 195 Watt. Worst case er så 365 x 24 x (180+195)/1000 = 3.285 kwh = 7391 kroner (2.25/kWh) per år eller næsten 15 millioner kroner for 2000 computere. Det er så worst case, så håber vi ikke der screen saver, men at signalet slukkes og skærmen går i dvale når computeren ikke bruges. Meget få billige skærme fra den gang gik i dvale og kunne de var det ikke altid default setting. De billigste brugte mest strøm. Måske slukker nogle få for computeren og vi ender måske på mellem 3-5 millioner per år. Billige P4-maskiner fra den gang med WinXP og drevet af det offentlige var heller ikke vild med at gå i dvale. Nu afskaffer de stort set computerne i skolen og sparer derved pengene.

Nu er skærm og pc jo altså ikke bygget sammen, så der er intet til hinder for at man gradvist opgraderer skærmene - og der er under alle omstændigheder på ingen måde tale om 2-300W merforbrug.

Det er der så alligevel. Og en opgradering skal holdes op mod ikke at gøre noget, som de har valgt. At købe 2000 skærme, der kan holde til skoler kan vel gøres for omkring 2-2.5 Millioner. Det ville være en god forretning, hvis man skulle køre de gamle skærme alene pga. sparet strøm, men det skal holdes op mod, at de har valgt ikke at have computere i deres skoler (20 computere er stort set lig med nul i den sammenhæng) og så er det jo pludselig en ny post i budgettet.

Alting kræver installation og vedligehold og support, ...


Du misser pointen. De har planlagt og derved sikkert budgetteret med IKKE at have computere i deres Folkeskoler de næste 3 år. Og derved skal man så pludselig finde et budget til at supportere og vedligeholde 2000 computere. At det er planlagt udleder jeg af at man har valgt ikke løbende at opgradere deres computere i 10 år og heller ikke har planlagt det de næste 3 år. Det er ikke en spontan hændelse, men en planlagt misligeholdelse af den Folkeskole som kommunen er ansvarlig får og som de får et betragteligt bloktilskud for at drive.

Borgmesteren Jørn Pedersen og Venstre er så ansvarlig for de sidste 5 års og næste 3 års misligeholdelse.

Vi kan alle sammen finde på nødløsninger, men ingen af disse løsninger kan budgetmæssigt konkurrere med ikke at have computere i Folkeskolen. Det lyder ret 1990'er-agtigt. Måske mener de bare i Kolding at computere er et forbigående fænomen.

Daniel Udsen

Hvis computerne er 10 år gamle Pentium 4, er skærmene nok 19 tommer CRT. Sådanne tingester brugte altså en del strøm og var ikke lige frem kolde at røre ved.

Og alligevel brugte skolen IT budgettet på alt andet end at opgradere deres skærme til moderne standard?

Igen der problemet manglen på korrekt budget planlægning hvis du har et stor strømforbrug pga gammelt udstyr så er det måske rentabelt at skifte udstyr og reducere strøm forbrug, om det er rentabelt kommer an på prisen på strøm og prisen og strømdifferencen.

10år siden er 2004 det var i den periode CRT skærmene forsvandt helt og omkring det tidspunkt den sidste p4 generation blev lanceret, celeron er lidt sværere eftersom intel stadigvæk markedsføre chips under celeron merkedet. Jeg gætter på at de P4 der er tilbage er nogle af de nyeste af slagsen, formenteligt fra 2005 eller 2006, men OK jeg forventer måske en rationel drifts og udskiftnings politik hvor det ældste udstyr langsomt opgraderes til nyere standard.

Det giver os en potentiel besparelse på måske 50W og det er ikke nok til at forsvare en hurtigere udskiftnings rate især ikke hvis man insistere på wintel PC'ere i den normale kontorstandard. Og dermed udelukker arm/atom fra ligningen. Strømforbruget af kontor PC'ere er ikke massivt reduceret i forhold til PentiumD og tilsvarende. vi skal frem til ca 2012 før det kan mærkes for andet end skift fra CRT til TFT.

Igen tegner der sig et billede af en IT chef der har købt så meget af MS TCO magi at han nu står i et kæmpe problem fordi han ikke havde medregnet winXP EOL i beregningerne da WinXP EOL blev annonceret for et par år siden. Og håber at brugerbetaling kan løse problemet.

Problemet er så at BYOD giver en masse juridiske og logistiske problemer, f.eks. kan skolen ikke længere diktere valg af OS, kontorpakke, opsætning osv. Hvilket tvinger dem over på den web/tynd-klient platform der kunne have forhindret problemet med XP EOL hvis de havde tænkt fremad tilbage i 2010.

Christian Nobel

Når jeg måler på en ca. 10 år gammel stationær Pentium 4 computer, bruger den omkring 140-180 Watt.

Og hvad måler du på en moderne computer?

Måler jeg på en gammel 19" CRT, ser jeg et strømfobrug på 195 Watt.

Og hvad måler du på en tilfældig LCD monitor?

Og igen, det er meget få skoler der har 19" monitorer, på det tidspunkt var det mest normale i et skolebudget 17".

Worst case er så 365 x 24 x (180+195)/1000 = 3.285 kwh = 7391 kroner (2.25/kWh) per år eller næsten 15 millioner kroner for 2000 computere.

Det er jo eklatant nonsens og idioti - der er ingen grund til at have stadset tændt døgnet rundt - om ikke andet så kan man sætte kontakture til 20 kr på strømskinnen.

Og så er det talfuskeri af værste skuffe, da selv ti år gammelt udstyr kan gå i dvale/standby

Det er en dårlig undskyldning for sløseri at komme med sådan et regnestykke, og selv med moderne udstyr, så skal det helt ned i dvale eller slukkes.

Det er så worst case, så håber vi ikke der screen saver, men at signalet slukkes og skærmen går i dvale når computeren ikke bruges. Meget få billige skærme fra den gang gik i dvale og kunne de var det ikke altid default setting. De billigste brugte mest strøm. Måske slukker nogle få for computeren og vi ender måske på mellem 3-5 millioner per år. Billige P4-maskiner fra den gang med WinXP og drevet af det offentlige var heller ikke vild med at gå i dvale.

Blah, blah, blah, du kører videre, fordi du vil have genbrugsmodellen til at se dårlig ud.

Men det er hamrende ligegyldigt at XP ikke er god til at gå i dvale - det jeg forholder mig til er hvordan man genbruger udstyret intelligent ved at lave en tynd klient løsning, som er så robust at man bare kan tage strømmen med et simpelt kontaktur.

Nogen gange skal man altså kikke lidt pragmatisk på de muligheder man måske har, i stedet for at stampe som et forkælet barn og kræve den forkromede løsning.

Du misser pointen. De har planlagt og derved sikkert budgetteret med IKKE at have computere i deres Folkeskoler de næste 3 år. Og derved skal man så pludselig finde et budget til at supportere og vedligeholde 2000 computere. At det er planlagt udleder jeg af at man har valgt ikke løbende at opgradere deres computere i 10 år og heller ikke har planlagt det de næste 3 år. Det er ikke en spontan hændelse, men en planlagt misligeholdelse af den Folkeskole som kommunen er ansvarlig får og som de får et betragteligt bloktilskud for at drive.

Nej, jeg misser ikke nogen pointe, for der er ingen der har prøvet at tænke ud af boksen, og se hvordan man måske kunne stable en løsning på bordet - i stedet har man bare afskrevet det hele, og er pigesure fordi man ikke får noget nyt og fancy.

Borgmesteren Jørn Pedersen og Venstre er så ansvarlig for de sidste 5 års og næste 3 års misligeholdelse.

Det er tydeligt at du ikke kan lide Jørn Pedersen og Venstre - det har jeg så ingen mening om, men det er for primitivt kun at skyde på dem, når der så sandelig også er andre der har snorksovet i timen (endda i skoleregi!), i stedet for at vise en vis form for rettidig omhu.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Yes, det gælder netop os alle.
Men hvis man vælger privatskole, så skal man, udover skatten, betale fordi det kommunale bidrag er væsentligt lavere (70%), end til folkeskolen.
Det mener jeg altså ikke kan kvalificere som "massivt tilskud".


Et tilskud på 70% er mine øjne massivt. Det er næsten det dobbelte af det filmbranchen får (36%).

Lad nu folk som selv vælger ikke at benytte velfærdsstatens tilbud, selv betale. Det er jo helt ved siden af, når det pludseligt bliver billigere for forældre at have børn på privatskole end for forældre at have dem i folkeskolen.
Brug pengene på at gøre folkeskolen bedre. F.eks. kunne man opgradere PC udstyr i Kolding, eller sørge for at de får den korrekte rådgivning.

Palle Due Larsen

Jeg synes spørgsmålet om, hvordan en netværksopgradering kan gøre 200 pc'er forældede er meget interessant. Det er lidt ærgerligt, at den bliver forurenet af, at Kolding har en venstreborgmester, og om man skal sende sine børn i privatskole eller ej. Der må være andre fora til den slags.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er lidt ærgerligt, at den bliver forurenet af, at Kolding har en venstreborgmester, og om man skal sende sine børn i privatskole eller ej. Der må være andre fora til den slags.


Enig! Jeg følte mig bare nødt til at svare igen på Peters indlæg.

Det er iøvrigt en valid løsning, at flytte tilskuddet til privatskole, til investering i IT udstyr i folkeskolen i Kolding.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Og jeg bliver altså nødt til at spørge Nikolaj: Hvis alle flyttede deres børn til en privatskole så vil alle elever få et tilskud på 170%?
Eller hvis alle flyttede deres børn til kommuneskolen så vil alle elever få et tilskud på 170%?


Folkeskolen er et fælles gode i velfærdssystemet. Den får ikke tilskud, den er betalt af veldfærdssystemet. Der er ingen opt. out i forhold til at man ikke ønsker at bruge tilbuddet (som f.eks. folkekirken).
Der er tilskud til fritidsordningerne, men også en egenbetaling.

Går man i privatskole ja så vælger man at benytte privat arrangeret alternativ. Det vælger man selv, og man må så selv betale. 71% i tilskud er i mine øjne massivt. Men hvis du ikke synes det, så kan du jo fortælle mig hvad din grænse for at kalde et tilskud til en privat ordning for massiv er?

Hvis alle flyttede deres børn til folkeskolen, ville udgiften fra samfundets side til undervisningen blive en anden, det er klart. At mindske variation gavner kvalitet og pris, så det er svært at sige om den bliver højere eller lavere, ligesom det er svært at sige hvad den blive i fremtiden. Udgiften for kommunen ville sandsynligvis blive højere.

Hvis folk med børn i privatskole selv skulle betale, ville folkeskolen få flere penge at højne kvaliteten for.

Men skal vi ikke lade den ligge, det er off topic.

Peter Mærsk-Møller

Hej Christian Nobel

Blah, blah, blah, du kører videre, fordi du vil have genbrugsmodellen til at se dårlig ud.

Nej overhovedet ikke. Jeg er faktisk enig med dig i det meste. Genbrug endelig, hvor man kan. Men alle de scenarier vi kan tænke på de burde overveje, de vil alle kræve ressourcer og ressourcer er penge. Blandt andet har de nok en supportafdeling, der dels nu kan være meget mindre, nu der 2.000 computere mindre og dels næppe kan rulle andet ud end et par Windows images.

Jeg tror uden dog at vide det, at man har truffet en beslutning, der efterlader skolerne uden computere og et budget, der er meget mindre nu man har 2.000 færre maskiner at supportere og hverken før eller de næste 3 år har tænkt at opdatere sin maskinpark. Det sparer jo en masse lønkroner og licenskroner til software til bla. Microsoft. Og det kan alle de modeller vi tænker på for, hvordan skolerne kunne have virkende computere, jo ikke slå.

Hvordan man kan slippe afsted med at nedprioritere skolernes computere i 10 år og så fortsætte med det i 3 år mere, er for mig en gåde.

Nej jeg kender ikke Jørn Pedersen og Kolding er noget jeg kører forbi på motorvejen på vej i sommerhuset og jeg tvivler på den fulgte politik er Venstres politik, ihvertfald ikke den jeg kender, men for en gang skyld kan vi finde de skyldige for her et klart politisk ansvarssvigt af dimensioner. Så lad os klart og tydeligt sætte navnet på den ansvarlige. I sidste ende er det kun den ansvarlige, der kan rette op på situationen inden næste kommunevalg, hvor så borgerne i Kolding kommune kan fortælle om de er bekymret eller ligeglade med deres børn og de vilkår de bydes i skolen.

Kasper Jensen

Noget man også kunne tænke på, er at de CPU-instruktioner som kun de ældste x86 og x86-64 CPU'er mangler, er kun nødvendige til 64-bit installationer.
Dette ville ikke være et problem hvis blot de havde tænkt på at klargøre et 32-bit image. For pokker, det er ikke engang for sent.
Bare til orientering, jeg skriver denne kommentar på en x86 tablet som ikke understørre nogen form for 64-bit instruktioner (http://ark.intel.com/products/70105), og det er sikkert færre end hvad de P4'ere understøtter. Jeg kører en fuldt opdateret Windows 8.1 32bit.

Dette er blevet til et problem på grund af uvidenhed.

Daniel Udsen

Og som har haft nogle påtrængende sælgere fra Microsoft til at give dem "gode ideer".

Mere precist er problemet nok den måde MS sælgere forsøgte at licens minimere den gang det var vigtigt for dem at lade som om Windows var billigere end linux.

Basalt set er skolerne endt med en stak "stand alone" XP OEM licenser og ikke den select aftale der ville have givet dem frit valg mellem win7 og win8. De betaler nu for ikke at have lavet/opdateret deres TCO ved nu at have 90% mindre IT end planlagt.

Igen vi har vist siden 2010 at de ville ramme det her problem i 2014, og jeg er sten sikker på MS har været ude og forsøge at sælge en select aftale og konsulent bistand til at opgradere til 7 så problemet i Kolding skyldes deres egen mangel på budgetplanlægning.

Select aftaler ligger svjv imellem 500-1000kr pr år hvilket for en normal kontor arbejdsplads er en meget lille del af de omkostninger der er forbundet med sådan en hvis den skal bruges af en ansat. Men begynder at se seriøst ud for en folkeskole der helst var fri for IT udgifter.

Jeg tvivler på at Kolding er alene, rigtigt mange folkeskoler blev fanget i den fælde hvor de "købte" Windows uden at købe den nødvendige support for holde platformen i drift på langt sigt, når MS akavede discount udløb og det blev nødvendigt at betale almindelige priser, og det er en stor del af grunden til at man så mange steder er vilde med tablet, "public cloud" og chromebooks.

Lars Kim Lund

Jeg arbejder ved kommunen, og jeg vil gerne forsøge at bidrage til debatten med lidt fakta.

Wifi understøtter alle standarder lige fra a/b/g over n til ac. De kommunale elevmaskiner bruger EAP-TLS og BYOD kan bruge hotspot (åbent SSID med uni-login). Jeg tvivler på man har kunnet købe en bærbar computer de sidste ti år der ikke som minimum har understøttet 802.11b. Ergo vil de (i teorien) kunne bruge wifi-nettet.

Hvad angår licenser, så har Microsoft nogle ganske attraktive volume licensing programmer for skoleområdet. Det er ikke manglende rettigheder, der er årsag til, at de 2000 maskiner er "faldet af nettet".

Årsagen skal derimod findes i, at kommunen har vedtaget en ny digital strategi, som bl.a. forsøger at gøre op med tanken om, at kvantitet altid er bedre end kvalitet. Kommunen ønsker at sikre en fornuftig minimums-standard for brugeroplevelsen, så der er gode rammer for at praktisere tidssvarende undervisning uden unødvendig spildtid.

Som afledt konsekvens af dette er det besluttet, at maskiner der er indkøbt før 2009 ikke længere understøttes af det centralt administrerede elevnet. Maskinerne kan i teorien stadig bruges på hotspottet, men det kræver, at skolerne overtager driften af de gamle maskiner.

Kenneth Graulund

Lars, fortæller du os at Kolding Kommune har besluttet at "kassere" 2000 computere 3 år inden der er budgetteret til at købe nye, fordi man ville have en sexet digital strategi ?.

Det... det er jo idioti i helt nye højder.

Bemærk, jeg ved godt at Lars næppe er beslutningstager her, det er bare... det er jo åndssvagt.

Lars F. Jensen

.... det er bare... det er jo åndssvagt.

Det er ikke bare åndssvagt - det er mere end skingrende åndssvagt.

Man ser desværre ofte nogen - især politisk styrede organisationer eller marketing folk - går ud med påstande om det umulige i noget de selv har besluttet (eller glemt at beslutte/betale for i tide).

Det er helt umuligt at styre løbende drift som enkeltinvesteringer. Nu har vi fået store kommuner, der skulle give råd til en kompetent økonomiafdeling, som bla. også forstår sig på drift.

Hvor er den afdeling i Kolding?

Lars :)

PS! Levetider over ca 4 år er slet ikke realistisk for hardware til PC'er, tablets ol. Rigtigt kasseret er brugt PC udstyr et meget minimalt miljøproblem. Det er stort set altid økonomisk gnier tendenser, der ligger bag forældet udstyr.

Daniel Udsen

Årsagen skal derimod findes i, at kommunen har vedtaget en ny digital strategi, som bl.a. forsøger at gøre op med tanken om, at kvantitet altid er bedre end kvalitet.

Så de her ertattet faktisk at have adgang til funktionelle PC'ere med buzzword bingo? og hype. Den holder ikke i virkeligheden. og det er ingen sammenhæng mellem den slags sloganpolitik og det pensum folkeskolen er pålagt. Der er ingen måde hvor den situation ikke er ledelses-svigt.

Selv hvis forældrene acceptere "brugerbetaling", har du reduceret kvalitet og øjet bøvl fordi du ikke kan forvente at elever og forældre har forstand på IT og budget til nyeste udstyr. Og selvfælgeligt er planen at man forventer at forældre punger ud og finansiere det IT der skal bruges i undervisningen, alt andet er rygdækning for at undgå en retsag.

Hvad angår licenser, så har Microsoft nogle ganske attraktive volume licensing programmer for skoleområdet. Det er ikke manglende rettigheder, der er årsag til, at de 2000 maskiner er "faldet af nettet".

Som jeg forstår systemet så er det at MS giver licenser til aktivt markeds førte produkter væk til en symbolsk pris mens adgang til mature support for ældre versioner som f.eks. windows7, kræver en dyrere licensmodel.

Det er problemet med TCO magi og udbud, driftsplanlægning og afskrivning er første års stof på handels skolerne hvis ikke det faktisk er folkeskole pensum, men alligevel ser vi folkeskoler der ignorere den slags og ender med en kraftig reduktion i adgangen til IT for undervisningen.

Som afledt konsekvens af dette er det besluttet, at maskiner der er indkøbt før 2009 ikke længere understøttes af det centralt administrerede elevnet. Maskinerne kan i teorien stadig bruges på hotspottet, men det kræver, at skolerne overtager driften af de gamle maskiner.

Igen hvorfor er den beslutning træffet istedet for at lave en planlagt migrærring? der er noget her der bare ikke giver mening, og jeg er ret sikker på at den slags hovsa det er ikke vores ansvar ville have kostet en IT drifschef karrieren i det private erhvervsliv.

Christian Nobel

Levetider over ca 4 år er slet ikke realistisk for hardware til PC'er, tablets ol.

Vrøvl, især en PC af en rimelig kvalitet kan sagtens holde længere.

Eksempelvis bruger jeg en Lenovo T61, produceret i 2007 - fungerer perfekt.

Rigtigt kasseret er brugt PC udstyr et meget minimalt miljøproblem.

Og det er så også forkert - kasseret elektronik er et rigtig stort miljøproblem og et ressourceproblem, og desværre er der ikke noget der hedder "rigtigt kasseret".

Gert Madsen

Som feks. at tilskuddet løbende er faldet fra feks. 74% i 2011 til 71% i år?
Jeg kan ikke finde tallet for 2008, som du referer til, men det var højere. Selv på daværende tidspunkt var der tale om special tilfælde - ikke det generelle billede.
Men alt i alt gør det jo dine referencer irrelevante.

Den offentlige udgift er kr. 20.000 mindre pr. elev pr. år for privatskoleelever.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Som feks. at tilskuddet løbende er faldet fra feks. 74% i 2011 til 71% i år?
Jeg kan ikke finde tallet for 2008, som du referer til, men det var højere. Selv på daværende tidspunkt var der tale om special tilfælde - ikke det generelle billede.
Men alt i alt gør det jo dine referencer irrelevante.

Den offentlige udgift er kr. 20.000 mindre pr. elev pr. år for privatskoleelever.


Skal vi ikke stoppe diskussionen om privat-/folkeskolen. Det er klart at elever i privatskoler er billigere, da privatskolen selv vælger hvem de gider at undervise. Folkeskolen er for alle, også dem der er meget omkostningstunge.
Det er som at sammenligne privathospitaler med kommunehospitaler. Selvfølgelig kan privathospitaler med tidsbestilling og ingen akutmodtagelse gøre det billigere.

Christian P. Broe Petersen

Den offentlige udgift er kr. 20.000 mindre pr. elev pr. år for privatskoleelever.

Det passer meget godt, med den egenbetaling jeg har til privatskole. Så hvad er pointen? At man kan spare penge ved at indføre brugerbetaling? Så vil folk jo også kræve lavere skatter, så de har råd til at betale det hele selv. Ond cirkel.

Jeg hader den evig udsultede folkeskole. Utrolig så få penge man gider bruge på værktøjer og bygninger i forhold til den samlede udgift til lønninger og administration.

Log ind eller Opret konto for at kommentere