80 procent af pensionisterne er imod farvel til papirbrevet

En tvungen overgang til digital kommunikation med det offentlige vækker ikke begejstring hos dem over 65 år. Hele 80 procent er imod.

Går det som regeringen har tænkt sig, vil den offentlige sektor om fire år kun skrive sammen med borgerne digitalt og altså droppe papirbrevet helt.

Men den tvungne overgang til at bruge computer og e-mail møder stærk modstand hos den ældre del af befolkningen. En meningsmåling, som Ældresagen står bag, viser således, at ikke mindre end 80 procent af danskerne over 65 år er imod.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Selvom der er stor tilstrømning til kurser, hvor pensionister kan lære at bruge en computer, er der også stadig en stor gruppe, som ikke har erfaring med den slags. Næsten halvdelen af danskerne over 65 år har således ikke prøvet at gå på internettet, viser undersøgelsen.

Det betyder, at 400.000 borgere bliver tvunget til at bruge internettet for første gang, hvis den analoge kommunikation fra kommunen bliver droppet, udtaler Jens Højgaard, souschef hos Ældresagen.

En mulighed er, at borgere kan fortsætte med at bruge de analoge kanaler, når de skal i kontakt med kommunen, men betale et gebyr, der afspejler, at det er dyrere at betjene. Den model er 64 procent af de adspurgte imod.

Generelt er 41 procent af alle danskerne utilfredse med planen om at gøre kommunikationen digital i 2015, viser en meningsmåling, som Rambøll Management udførte i forbindelse med rapporten IT i Praksis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten W. Jørgensen

I en rundspoerge her på kontoret var 100% af de adspurgte programmører mellem 30 og 40 også utilfredse med at afskaffe brevpapiret.

Personligt anser jeg det at "kun skrive sammen med borgerne digitalt og altså droppe papirbrevet helt." for Dancing Bearware. øv!

  • 2
  • 0
Daniel Udsen

en stor del af problemet er at politikerne i praksis mener usability katastrofen borger.dk og ikke e-mail når de taler digital post, ikke at e-mail er nær pålideligt nok til vigtige dokumenter, uden "out of band" verificering af modtagelsen.

Problemet er at vi med PostDK har et system der i det mindste er juridisk stabilt(vi taler realt 4-6 9ers pålidelighed afhængig af brevtype) og har en meget lav indgangs bariere, og ingen kompabilitets problemer! Det kan ingen af de altilernative "internet" løsninger matche.

  • 2
  • 0
Jesper Utoft

I stedet for at tvinge de ældre over på de degitale løsningener så lad dem dog sende breve ind. Men gør derimod de digitale løsninger bedre så folk frivilligt kan vælge de nye løsninger i stedet for at de skal tvinges til det. Vi vil nu engang gerne selv have mulighed for selv at vælge...

  • 8
  • 0
Jesper Kleis

Har intet mod digital post - så længe man ikke skal have sit nem-id frem hver gang der kommer en besked fra kommunen.

Jeg gider ikke at have, her er en besked fra kommunen i min mailbakke - hvorefter jeg skal finde et nem-id frem for så at få at vide at dagplejen holder lukket i næste uge.

Eller at jeg ikke kan checke mine digitale beskeder på min telefon. Hvis det bliver gjort let og bekvemt, med Nem-ID når der kommer beskeder fra Skat eller lægen - og en simpel 4 ciffer pinkode når det ikke det er beskeder af mindre personlig karakter.

I princippet må det godt være op til den enkelte hvorvidt de vil have Nem-ID eller pin-kode for skat eller lønsedler.

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Problemet dør vel ud af naturlige grunde...

Hvorfor det? Der er modstandere af tvangsdigitaliseringen i alle aldre.

Hvis valget står mellem papirbrevet og lukkede systemer som NemID og Dokumentboks (e-Boks), vil jeg til enhver til enhver tid vælge det åbne papirbrev. Et papirbrev kan jeg læse og skrive på mine egne præmisser, det kan jeg ikke når jeg tvinges til at bruge modpartens stive "webmail" system (e-Boks). Hvis jeg skal modtage digital post, vil jeg selv vælge hvor den skal læses, og jeg vil ikke overvåges når jeg læser den.

  • 4
  • 0
Søren Skaarup

De unge foretrækker faktisk også at få breve fra det offentlige på papir. Det synes de markerer tydeligere at det er "vigtigt" end en e-mail gør. Desuden er der mange unge der ikke bruger e-mail så forfærdeligt meget, men Facebook og andre interaktive systemer. De er bange for at et vigtigt brev fra det offentlige drukner i den indbakke de alligevel sjældent kigger i. Men man kan måske få en facebook opdatering i stedet? Det største problem ved at gå over til digitale breve til borgerne er for mig at se at e-boks/digital post er alt for kompliceret, anti-intuitiv og dermed utrygt for mange borgere - og igen ikke kun de ældre. Det kunne godt gøres dead-simple, men det er det ikke. Samtidigt skulle man måske også overveje om det er "breve" man skal have digitalt? På den ene side er brevet eb genkendelig størrelse, på den anden side er det en form bundet til en anden teknologi. Hvad er det egentlig der står i et brev: Noget jeg skal vide, noget jeg skal gøre, noget jeg ikke skal gøre .... Det kunne måske være en ide at "skille" brevet ad og se på hvordan dets forskellige funktioner bedst understøttes digitalt?

  • 1
  • 0
Jørgen K.

Jeg syntes det minder lidt om det samme klynk da vi gik over til digital tv istedet for analog. For mig kan det kun gå for langsomt med at komme af med alt papiret. Og jo, jeg kommer helt sikkert til at hjælpe mine naboer med systemet da de er langt op i årene, hvilket jeg ikke ser som et problem.

  • 1
  • 3
Jesper Lund

Jeg syntes det minder lidt om det samme klynk da vi gik over til digital tv istedet for analog.

Ville du mene det samme hvis staten havde kombineret indførelsen af digitalt TV med et krav om at du fremover skulle købe et bestemt TV apparat? Den offentlige tvangsdigitalisering tvinger os over i private monopolkonstruktioner som e-Boks og NemID. Hvis jeg vil se digitalt TV, kan jeg frit vælge mellem et 65" Panasonic plasma TV og et 19" Samsung LCD TV (eller noget helt tredje), alt afhængig af mine behov. Der er rimeligt åbne standarder og ikke mindst konkurrence.

  • 6
  • 0
Daniel Udsen

Jeg syntes det minder lidt om det samme klynk da vi gik over til digital tv istedet for analog. For mig kan det kun gå for langsomt med at komme af med alt papiret. Og jo, jeg kommer helt sikkert til at hjælpe mine naboer med systemet da de er langt op i årene, hvilket jeg ikke ser som et problem.

Problemet her er at med digitalt TV der var teknologien klar og havde samme grad af pålidelighed baseret på en moden international standard, det gælder ikke for "sikker digital post", ialtfald ikke i den form som staten Danmark forestiller sig det pt.

  • 3
  • 0
Niels P Sønderskov

Det er let for folkepensionisterne at sige nej, når det er de andre der betaler. Ligeså for andre uoplyste borgere, eller de unge, der tror at et papirbrev i sig selv er vigtigere.

Den seneste opgørelse jeg har set, publiceret af MandagMorgen i dette forår, fortæller at personlig henvendelse i forbindelse med et mellemværende med det offentlige i gennemsnit koster 110 kr/transaktion. Desværre er der ikke den store forskel på papirbrevet og emailen (bl.a. fordi emails i stor stil udskrives og behandles på nøjagtig samme måde i den offentlige administration); de koster ca. 80 kr/transaktion. Telefoniske henvendelser ligger omkring 40 kr. mens den 'rigtige' måde at gøre det på, interaktivt, via veldesignede web-services kun koster 10 kr/transaktion.

Når man giver sig af med at undersøge hvad borgerne er for eller imod, skal man altså lige fortælle dem først hvad det koster, og så vidt jeg kan se bliver det nødvendigt at indføre passende gebyrer på de dyre former for kommunikation. I øvrigt tror jeg de gamle bare skal have hjælp af familien eller nogle af alle de varme hænder der kommer til at arbejde med pleje i øvrigt i fremtiden.

  • 1
  • 8
Niels P Sønderskov

Betragtningerne var nu ikke møntet på Jesper individuelt. Pointen var, at man måske ville indse, at vi som skatteydere betaler en bondegård for 'retten' til at plage den offentlige forvaltning med vores personlige fremmøde, papirbreve, emails og telefonsnak. Det bliver i alt til rigtig mange penge, som ikke blot er spildt, men også giver anledning til mere bureaukrati og dårlig sagsbehandling. Heldigvis er der nu - bedre sent end aldrig - lagt planer for digitalisering i den kommunale forvaltning.

  • 1
  • 5
Jesper Jepsen

Den offentlige forvaltning er til for borgerne ikke til for et system. Deres opgave er at levere så god en service til borgerne som muligt. Dette indebære at de levere ydelser som passer til borgeren ( kunden) på borgernes premisser. Det er og bliver aldrig borgernes opgave at vurdere hvad der er billigst, men deres opgave at vurdere om servicesen opfylder de krav det har til den. Prisen er for borgeren ligegyldig, koster det for meget for forvaltningen så er det den der har problemet med at nedbringe udgifterne, uden borgeren mærker det. Kunne så nemt klares ved at afskaffe en voldsom mængde af tåbelige regler og love som kun har det formål at beskæftige en masse skriveborde uden at deres handlinger gør gavn ude ved borgerne, der ligger de aller største besparelser. Tvang har aldrig hjulpet på motivation og vil aldrig gøre det.

  • 5
  • 1
Per Hansen

Jeg går fuldt ind for en bedre digital borgerservice, men folk skal ikke tvinges til at bruge det, men vælge det fordi det er lettere og giver en bedre service og oplevelse for dem!

Lav et godt alternativ, så skifter folk selv!

  • 6
  • 1
Daniel Udsen

Telefoniske henvendelser ligger omkring 40 kr. mens den 'rigtige' måde at gøre det på, interaktivt, via veldesignede web-services kun koster 10 kr/transaktion.

Den fulde selvbetjænings løsning har den antagelse af borgerne er 110% klar over alle regler og processer(kommunen har altså ingen rådgivning ydet), samt at processen ikke indeholder nogen skøn men er rent automatisk, vi taler altså om de sager der altid ville trække ned i ethvert gennemsnit.

Det kan altså godt tænkes opmkostninger ved ikke at operere digitalt i sidste lag realt kun er 30kr og ikke de potentielt 100kr der ligger til grund for mange af besparelses fantasierne.

En anden ting der glemmes er at PC/smartphones kun er den del af IT isbjerget der er oven over vandet, IT er en integreret del af alle industialiserede manuelle provesser herunder i den grad posthåndteringen hvilket f.eks. giver sig udtryk i at postDK tilbyder at konventere mellem papirpost of email til en takst af ca 5dkk pr brev for volumen.

  • 4
  • 0
Niels P Sønderskov

Jepsen har måske heller ikke opdaget at han er blevet tvunget til at køre i højre side af vejen? Det er da os, som borgere, der lige skal vågne op, og se på hvad det koster os at blive betjent. Du betaler kassen, hvis du vælger at gå på en smart restaurant for at få lavet og serveret maden, i forhold til at lave den selv derhjemme.

Og det er en meget vigtig pointe, fordi en stor del af det her såkaldte velfærd netop er den her tåbelige form for luksus mange gladeligt betaler fordi de ikke ved bedre. Vi skal altså som ansvarlige borgere vælge at gøre alle de her simple ting på den billige måde for at få råd til den gode undervisning, pleje og pasning af vores børn.

  • 1
  • 5
Jesper Poulsen

Heldigvis er der nu - bedre sent end aldrig - lagt planer for digitalisering i den kommunale forvaltning.

Med det "digitale system" vi har nu, så vil sige hellere aldrig end sent. Det dur ikke, det vi har nu. Det er et statsstøttet monopol til et firma der leverer efter laveste mulige fællesnævner. Hvis jeg skal kommunikere digitalt med det offentlige, så forlanger jeg at det sker med en løsning der er fremtid i. Det er der ikke i den nuværende. Nu står vi overfor en ny regering der ønsker at afprivatisere store dele af DK - de kunne passende starte med DanID. Det kan ikke blive værre.

  • 5
  • 1
Mads Vanggaard

Jesper, det lyder lidt til at du er repræsentant for fløjen "jeg kan selv, staten skal ikke blande sig i mine nøgler eller i mine dokumenter". Det er såment fint nok, idet der er et sundt sikkerhedsaspekt i det. Jeg er mere interesseret i dine input til alternativerne. Jeg er udemærket med på, at du og dine venner kan men jeg leder lidt efter input til hvad de 80%[1] af befolkningen som ikke kan eller vil. Hvad forslår du af løsning til denne gruppe? Helst uden at vi øger driftsomkostningerne for meget ved f.eks. at have to løsninger. Bare så jeg ved hvilket niveau vi skal snakke på, er du bekendt med emnet human behavioral science og hvordan det påvirker processer, it implementationsløsninger m.m.?

[1] Jeg gider ikke at diskutere tal, hvis du ikke kan acceptere tallet 80, så tænk 70 eller 60.

  • 0
  • 4
Jesper Poulsen

Jesper

Vi er 3 der hedder Jesper, der alle påpeger at den nuværende løsning er forfejlet. Den er baseret på en monopolstruktur, hvor staten har lagt hele sikkerhedsopgaven i hænderne på et privat firma. Modellen er fastlåst i et koncept med laveste fællesnævner. F.eks. er det ikke muligt at have specielle tegn eller bare store bogstaver i password'et. Det er ikke muligt at have sin private nøgle liggende privat (det er ellers konceptet i ægte PKI). Det er ikke muligt for andre organisationer at byde ind med en billigere løsning.

TDC's "Digitale Signatur" var en ægte digital signatur baseret på en åben standard. Den kunne sameksistere med andre digitale signaturer i ægte konkurrence. Den krævede ikke specielle løsninger for at virke og de kunne virke selv om en mainframe ikke svarede. NemID har ikke alle disse fordele. NemID eksisterer ikke i fri konkurrence og NemID virker ikke hvis DanID's mainframe holder op med at svare.

Det der er mest beskæmmende for mig er, at der findes løsninger for kryptering og signaturer. De har åbne grænseflader. Alle kan bruge dem og alligevel vælger man en løsning der skal udvikles helt fra bunden, som ikke er åben og som heller ikke er stabil. Man opfinder den dybe tallerken igen, men den kan kun rumme koldt vand, fordi folkene bag ikke har opfundet det varme.

  • 4
  • 0
Niels Didriksen

Vil du mene at befolkningen som helhed kunne finde ud af at bruge den daværende digital signatur? Hvis ja, hvorfor mener du så at den ikke var mere udbredt?

Den underlæggende teknik har intet med om folk kunne finde ud af den eller ej. Man kunne have lavet et brugergrænsesnit til TDCs rigtige digitale signatur, der præcist ligner hvad vi idag har til NemID, med papkort og det hele.

Staten har aktivt valgt at lave en løsning, der på horribel vis mangler et utal af de sikkerhedsmæssige egenskaber som en digital signatur har, til trods for at de blot kunne have smidt et papkort ovenpå TDCs. Men så havde man jo ikke fået kontrol over de forbandede brugere, og bankerne havde ikke fået deres overskuds-styrings-værktøj.

  • 3
  • 0
Jesper Utoft

Nu hvor vi allesammen alligevel slæber rundt på et sygesikrings kort så kunne man vel lave en "opdateret" version med chip og indbygget nummer generator altså et smartcard. Så slipper vi for extra ting at slæbe rundt på, og det er jo altid godt.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Vil du mene at befolkningen som helhed kunne finde ud af at bruge den daværende digital signatur?

Nej, men det var ikke signaturen skyld. TDC lavede et elendigt brugerinterface til den. Signaturen var (og er) en åben model med mulighed for fri konkurrence. Den nuværende model, som ikke engang er en digital signatur (OCES-udgaven er heller ikke) rummer ikke mulighed for fri konkurrence. Overhovedet. Den skaber ingen værdi for samfundet.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere