8 millioner kroner til NemID på mobilen var ikke nok

Som jeg ser det, er der mindst 2 uafklarede spørgsmål omkring NemID.

Allerede inden DanID's NemID løsning blev anerkendt af det daværende IT- og Telestyrelsen, var man bekendt med, at NemID ikke er en egentlig identifikationsløsning, men kun en login løsning. Tilsvarende var man klar over, at der var andre løsninger, som tilbød identifikation og derfor opfyldte de oprindelige krav. Alligevel valgte man DanID's NemID løsning, herunder at betale den lille milliard. Er der derfor tale om at man i det daværende IT- og Telestyrelsen har handlet i mod bedre viden og brugt sin magt til at forfordele en enkelt aktør ?

I forbindelse med den tvangsdigitalisering der pt. foregår, er der et åbent spørgsmål, som især vedrører dem der ikke vil underkaste sig finanssektorens NemID løsning. Er det sådan, at dem der ikke ønsker at underkaste sig NemID, skal se sig selv afskåret fra resten af samfundet, herunder f.eks. sociale ydelser, sundhedsydelser, ret til arbejde, betale skat osv.. Og er der tale om, at man fra Statens side, fremover ikke længere ønsker at disse borgere skal kunne identificerer sig op mod det resterende Danske samfund ?

Det er de største åbne spørgsmål, som jeg kan se i forbindelse med NemID. Resten, er løsninger, som man kan købe sig ud af.

Omkring pris, så har jeg vanskeligt ved at se, at Staten ikke skulle have tilstrækkelig økonomisk råderum, for der er netop sendt 150 milliarder til en international bank, i samarbejde med Sverige og Norge, hvorfor det må anses, at der er rigeligt med penge i kassen. Penge som tydeligvis skal flyttes ud af landet, for at tilgodese udenlandske borgere. En milliard eller 5, til at sikre relationen mellem borger og Stat i det længe ønskede Digitale Samfund, virker i den forbindelse, som latterligt ubetydeligt. Det er trods alt, denne relation, der udgør selve samfundet.

Jeg fik ikke følgende bid fra rapporten med i artiklen:

"Der er tale om store omkostninger til de fælles komponenter i forhold til almindelige tjenester. Det skyldes, at kravene til sikkerhed er meget høje, og at det kræver en stor indsats at afdække hele viften af sårbarheder, finde mitigeringer samt at gennemføre udtømmende tests for at sikre, at løsningen lever op til de stillede krav. Hertil kommer at med højere sikkerhed stiger udgifterne til ekstern kontrol (f. eks. revisorkontrol) af softwareudvikling, installation og drift. Da apps desuden skal distribueres og kun vanskeligt kan opdateres, er der store omkostninger til kvalitetskontrol inden distribution."

vh.

Jesper, Version2

DanID / Nets / Tdc og hvem der ellers har været inde over, for at finde frem til loginløsningen NemID, har fået omkring en milliard, for det klamp. De skulle have leveret en identifikationsløsning, men det har de ikke, de har kun leveret et bøvlet login. At man i Digitaliseringsstyrelsen kan komme på, at man kan komme med en langt mere omfattende løsning, for kun 8 millioner kroner, er helt og aldeles ude i hampen, om må kun kunne betragtes som om at de er direkte useriøse.

Jeg vil her indskyde, at man INTET IT laver for hverken 8 eller 30 millioner, som bare afspejler sikkerhed, i forbindelse med noget så omfattende som sikker identifikation. Det koste meget meget mere.

Med hensyn til NemID løsningen, så er DanID fortsat ikke kommet med en identifikationsløsning, som overholder selv de enkleste regler for identifikation i et frit retssamfund. Ikke engang Datatilsynet er tilfreds, og har i årevis efterlyst, noget så simpelt som et svar på hvad man agter at gøre. Denne mangel i den oprindelige løsning, er årsagen til, at man ikke umiddelbart kan benytte NemID i forbindelse med mobile løsninger.

Det "samarbejde" der foregår mellem Digitaliseringsstyrelsen og f.eks. DanID, er helt ud over hvad der er acceptabelt. Digitaliseringsstyrelsen må ikke indgå den slags samarbejder, med udvalgte leverandører, uden at dette foregår offentligt og udbydes i licitation. Hvad det koster, og hvem der kan byde ind, er ikke noget Digitaliseringsstyrelsen kan dikterer. De er kunde, og må betale den forlangte pris.

Foreløbig så lyder det som om de er ude, og lokke nogen i en fælde, hvor Digitaliseringsstyrelsen opstiller et ønske om en vare, som de udmærket er vidende om, at sælger ikke ejer eller kan leverer til den af Digitaliseringsstyrelsen dikterede pris.

Nu må de tage sig samme i Digitaliseringsstyrelsen. De ved udmærket hvad det koster, og at opstille den slags latterlige økonomiske vurderinger, over for beslutningstagerne, er direkte misinformation. Det er helt ulideligt at høre på det useriøse vrøvl der kommer der inde fra. Det er jo næsten hver dag, man skal forholde sig til deres amatørvrøvl, som efterfølgende viser sig ikke at holde vand.

Sænkes sikkerhedsniveauet, kan det lade sig gøre inden for budgettet.

Er der nogen der kan forklare, hvordan man ville bære sig ad med at sænke sikkerhedsniveauet i NemID ?????

Andre muligheder er at lave et web-interface til den eksisterende NemID-infrastruktur, som Nets DanID driver,

Er jeg helt galt på den eller forekommer det ikke en smule forfjamsket?

I stedet for at tilføre yderligere kritik til det her stjernekrigsprojekt. Er mit bekymring med oplægget til en mobil udgave, at sikkerhedsniveauet vil blive mødt med skepsis blandt de potientielle kunder der vil integrere mobil udgaven.

Sådan et login ville så kun give adgang til udvalgte tjenester.

Med det svar er løsningen allerede skudt ned.

Jeg er i bund og grund ked af udfaldet, da jeg så NemID som værende det sikkerhedslag Dankortet manglede for at kunne tilbyde "sikre" betalinger til de danske webshop ejere.

Selvfølgelig er 8 mio. til en helt ny sikkerhedsinfrastruktur ikke nok - og 15-30 mio. til tilretning af samtlige eksisterende integrationer virker også urealistisk. Tilretningen bliver meget, meget dyr - alene fordi den eksisterende løsning er centralistisk og ikke er baseret på PKI. Det er vendor-lockin, som staten nu - allerede få år efter lanceringen begynder at mærke.

En løsning med username/password kombineret med OTP ville være ca. lige så sikker som den eksisterende løsning. Den sikrer ikke data privacy, men det har vi givet afkald på.

"SEND FLERE PENGE".

Skatteyderne dukker sig, men må igen til lommerne. Politikerskabt problem. Som altid.

Det kunne mig og vennerne gøre billigere og santidig levere på et par uger.