8 konkrete forslag: Sådan vil S sikre bredbånd til Udkantsdanmark

10 kommentarer.  Hop til debatten
Internetudbydere skal deles om nye tomrør. Og indfør en garantiordning for bredbånd lig den, rejsebranchen har. Sådan lyder 2 ud af 8 nye forslag fra Socialdemokraterne til bedre bredbånd i yderområderne.
24. januar 2013 kl. 10:44
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det skal være slut med, at TDC graver dit fortov eller mark op i januar for at lægge bredbåndskabler ned - og at Waoo gør nøjagtig det samme måneden efter.

Samtidig skal bredbåndsfirmaerne være langt bedre til at deles om de rør til bredbånd, som allerede ligger klar i jorden.

Sådan lyder et af i alt otte nye forslag fra Socialdemokraternes i oplægget ‘Internet og mobiltelefoni til alle,’ som partiet fremlægger torsdag. Forslagene skal være med til at sikre, at borgere i Danmarks yderområder får en god og stabil bredbåndsdækning.

»Bredbåndsudbyderne skal koordinere nyt gravearbejde til bredbånd bedre og deles om de rør, som allerede ligger i jorden. Det ville sænke anlægsudgifterne i landets yderområder markant. Det er en af måderne at bringe bredbånd til Danmarks yderområder,« siger Trine Bramsen, it-ordfører fra Socialdemokaterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og hun følger op:

»I dag er det typisk sådan, at TDC og andre firmaer lægger flere rør ned, end firmaerne bruger. Det gør, at der findes en masse tomrør, som står ubrugte hen. Tomrør, som TDC eksempelvis kunne leje ud til Waoo eller andre, som flere borgere kan få bredbånd. Alt andet ville være spild,« uddyber Trine Bramsen.

De otte nye forslag er en overbygning på Trine Bramsens kommentarer onsdag, hvor hun meddelte, at staten bør tvinge TDC og andre udbydere til at lægge bredbånd ned i Danmarks yderområder, hvor dækningen i dag er ringe eller ikke-eksisterende.

Garantiordning skal forhindre skandaler

Et andet af Socialdemokraternes forslag går på, at telebranchen skal oprette en garantiordning, som den, der kendes fra rejsebranchen.

Det betyder, at hvert bredbåndsfirma skal indbetale et beløb til garantifonden, der skal kunne dække konkurser, som det, der ramte 40.000 Skyline-kunder i foråret 2012.

»Telebranchen er åbenbart ikke selv villig til at oprette en garantiordning, som kunne stille kunderne langt bedre. Det foreslår Socialdemokraterne derfor, at staten tvinger branchen til,« fortæller Trine Bramsen til Version2.

Socialdemokraternes oplæg kommer midt i en ophedet debat om, hvordan bredbåndsudbyderne får bredt hurtigere og bedre forbindelser ud til at større antal danskere - primært borgere, som bor i Danmarks yderområder.

Borgerne, der præcis som den øvrige del af befolkningen i stigende grad tvinges til digital kontakt med kommunen, når de skal indmelde rollingerne i børnehave, bestille nyt sundhedskort og teenagerbørnene skal tilmeldes en ungdomsuddannelse.

»Både som politikere og bredbåndsbranche må alle kæmpe for, at de her borgere ikke kobles total af. Det kan vi ikke byde de her mennesker. Og dårlig internetdækning er jo heller ikke ligefrem noget, der trækker nu internetbaserede virksomheder til områderne. Det skal der laves om på,« siger Trine Bramsen til Version2.

Foruden forslaget om bedre deling af infrastruktur og den nye garantifond, bakker Socialdemokraterne op om de stramninger af markedsføringen for bredbånd, som træder i kraft 1. marts 2013.

Derudover skal internetdækning i tog forbedres markant, og på sigt gøres gratis for alle togpassager.

Du kan læse alle otte forslag fra Socialdemokraterne her.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. januar 2013 kl. 11:53

Det er fint, at der nu er politisk opmærksomhed på teleudviklingen.

Det er også fint, at man stiller nogle forslag, der ikke er afprøvet i embedsværket.

Men vi er et stykke fra et sammenhængende og gennemførligt forslag.

Man kan f.eks. ikke uden videre give teleselskaber dækningspligter for bredbånd på fastnet med gældende EU-regler. Men måske kan der etableres ny national lovgivning vedr. graveadgang, hvor samfundshensynet kan spille en rolle for retten til at grave. Som det er nu, har alle samme ret - uanset om man kun vil betjene 2 lokale eller alle lokale kunder.

Det er også lidt pinligt, at man i forslaget omtaler den årlige "bredbåndsmåling". Ud fra sammenhængen må det være den årlige bredbåndskortlægning, der tænkes på. Og det er bestemt ikke målte resultater. Det er sådan noget, der viser, at forfatteren ikke er velbefaren i området.

Men som sagt er det nu på den politiske dagsorden. Fint. Så må nogen bare komme med gennembearbejdede forslag.

Opgaven er enkel at formulere, nemlig:

Hvilke tiltag kan sikre en bedre bredbånddækning i fremtiden og opnåelse af målsætningen om mulighed for 100 Mbit/s til alle i 2020 ?

Men løsningen er bestemt ikke enkel, og den vil indeholde mange elementer.

2
26. januar 2013 kl. 06:38

Hvilke tiltag kan sikre en bedre bredbånddækning i fremtiden og opnåelse af målsætningen om mulighed for 100 Mbit/s til alle i 2020 ?

Tågesnak - hvorfor 100 Mbits/s når der i dag er masser af problemer med at få anvendelige 5-10 Mbits/s til almindelige penge ?

25/25 Mbits/s (ikke TDC's sygelige 25/2,5) til alle senest ved udgangen af 2015, vil være en seriøs løsning, der kan opfylde de væsentligste behov rundt omkring.

De 100 Mbits/s til almindelig konsum (borgerne) er først væsentligt og et behov, hvis der skal hældes store mængder musik + film over nettet. Der er hverken netværk, penge eller kunder til så høj hastighed for alle i mit syn på 2020 - de største byer jo, men udenfor nej, der findes behov og pengene overhovedet ikke.

Musik og film ad libitum er ikke vitalt og livsnødvendigt, samt problemerne for borgerne er de næste 2-3 år, og ikke om teleselskaberne fumler sig færdig med 100 Mbits/s i 2019-2020.

Jeg har læst Trine Bramsens/kammeraternes forslag igennem, og der er fyldt med vat samt gummifraser incl. for mange 'bør' eller 'kan' og ikke særligt fast fokus på, at selskaberne skal enten sparkes, have frister, have bøder og andet pisk + gulerod (lovgivning).. helt efter den samme opskrift som befolkningen vanemæssigt får.

Det her gør de ikke frivilligt kære Trine Bramsen, og da selskaberne ikke har nogen hurtig gevinst, så sker det forventede ikke uden et tilbud, som de ikke kan sige nej til :)

Trækker selskaberne den længe nok, så kommer der en ny regering, og de er reddet, samt det ved de ;)

3
26. januar 2013 kl. 09:22

Det er nu ikke fordi man behøver 100 Mb/s for at se film, vores almindelige digitale tv-signaler klarer sig eksempelvis fint med 3 til 5 Mb/s per kanal, så selvfølgelig kan man streame en film i ganske fin kvalitet uden at det kræver mere end 5 Mb/s faktisk båndbredde.

Så nej, vi har som almindelige forbrugere vitterligt intet at bruge 100 Mb/s til. Hvis hele familien skal kunne se hver deres film samtidig kan vel argumentere for 20 til 30 Mb/s, men i praksis er det nok de færreste der vil finde nogen særlig forskel ved at få mere end 10/10 Mb/s, derudover er det latency der gør forskellen.

5
26. januar 2013 kl. 23:28

Så nej, vi har som almindelige forbrugere vitterligt intet at bruge 100 Mb/s til.

Nej, og Bill Gates sagde vist engang at 640 Kb RAM burde være nok for de fleste... ("640K ought to be enough for anybody.")

Igennem de sidste mange år af mit liv, så har jeg tit stødt på den med hastigheden. Det er sådan en sjov én. For selvfølgelig kan jeg sidde og vente 15 sek. på at Moster Oda's billeder fra den årlige fest i strikkeklubben dukker op på skærmen, men ville det alligevel ikke være rart at det kun tog 3 sek. ? Nej, man downloader ikke specielt meget mere med en hurtig forbindelse til Internet, det hele dukker bare meget hurtigere op på skærmen...

Har lige været et par dage et sted med 2-3 Mbit/s Internet. Snork det går langsomt, når man er vant til 90 Mbit/s fiber fra WAOO...

Jeg ved ikke hvad hastighed, som Jacob har i dag på sin Internetforbindelse. Men lur mig om han vil bytte den ud med ISDN hastighed ? Tror det næppe....

8
27. januar 2013 kl. 15:16

Jens, har du læst mit indlæg? Det slutter med at jeg sætter 10/10 Mb/s op som et rimeligt niveau.

Så snakker du om en 2 - 3 Mb/s forbindelse, og det vil jeg da give dig ret i er i underkanten. Dog skal en stor del af forklaringen på den dårlige oplevelse nok findes i latency, upload hastighed og udfald. Når en moderne DSL forbindelse er langsom er det typisk at udstyret forsøger at sende med højere hastighed end det kan klare, det giver datatab, hvilket giver ekstra ventetid.

En ægte 2/2 Mb/s forbindelse vil sandsynligvis være en markant anden oplevelse, selvfølgelig mærkbart langsommere hvis man er vant til 90 Mb/s fiber, men ikke en udpræget dårlig oplevelse.

10
28. januar 2013 kl. 23:56

Med en teknologi svarende til vores nuværende TV-signal bliver et 4K signal omkring 50 Mb/s, skruer man op for ambitionerne rent teknologisk og bruger en High 10p H.264 encoding bør man snildt kunne få et stream ned på 25 Mb/s. Hvis det ikke skal være et live stream kan man bruge en ordentlig variabel bitrate og komme ned på et gennemsnit på 10 til 15 Mb/s. H.265 standarden som er på vej skulle gerne på sigt halvere samtlige disse bitrater.

Noget helt andet er så at der praktisk talt ikke findes TV-kameraer som kan lave 4K optagelser i en sådan kvalitet at det giver mening. Det er i øvrigt også ligegyldigt, for allerede mellem 720p og 1080p er det svært for mennesker at se forskel i kvaliteten, ikke umuligt, men ikke noget man normalt vil lægge mærke til.

Altså, med forældet teknologi og placebo-opløsning kan vi nå op på 50 Mb/s. Sætter man opløsningen ned til noget der giver mening er der ikke brug for mere end 10 Mb/s, det tal falder så igen betydeligt ved at bruge bedre videokomprimeringsteknologi, så behovet for båndbredde vil falde med udviklingen på den front.

6
27. januar 2013 kl. 09:24

Ja, Jens.

Folk forstår det ikke, og slet ikke fløderanden af spindoktorer og generalister omkring politikerne.

Båndbredde er lidt ligesom processorkapacitet. Hvis du spørger folk, har de fleste ikke brug for en hurtigere computer. For de bruger den jo bare til mail, billeder, tekst og lidt video.

Men prøv så at køre deres programmer på en 10 år gammel computer.

Kravene til CPU og båndbredde stiger stort set i hast med den teknologiske udvikling, og det ligner Moores lov. Nye programmer og nye anvendelser bruger mere og mere til at opnå fleksibilitet og funktionalitet. Man programmerer i højniveau og henter hele "lortet" over nettet i stedet for kun at hente delta. Ubemærket stiger kravene - også til enkle anvendelser som mail.

I 2000 skulle teleloven gennem en større revision. Det trak ud med udkastet fra ministeriet, og det var ved at blive vanskeligt at nå hele processen inden Folketingets sommerferie.

Man aftalte derfor, at et udkast skulle rundsendes pr. e-mail til hele høringskredsen i påsken.

Dengang havde folk 56 k modem eller ISDN på deres hjemmearbejdsplads. Selv havde jeg ISDN med brug af begge 64k kanaler.

Man sendte udkastet ud som aftalt til op mod 100 modtagere, men der blev en farlig ballade. Folks mailbokse var fyldte, og hvis det ikke var tilfældet, stod mailprogrammet i timevis og sagde "modtager", så selv den ihærdige gav op.

Det viste sig, at en lille graf i et af bilagene var skannet ind med ekstrem opløsning uden kodet reduktion, så den fyldte 30 Mb, selv om grafen ikke var meget større end et frimærke.

Jeg vil sige to ting med dette:

  1. Der var vi for kun 13 år siden. Hvor er vi så om 13 år ?

  2. Man kan ikke reducere sine krav, selv om bare er en almindelig bruger. En skønne dag får du en mail, et nyt program, et nyt fjernsyn eller sågar et nyt køleskab, der siger "no connection", hvis du ikke har en stadig stigende kapacitet til internettet. Så er du hægtet af.

Det er derfor, at det er så alvorligt, at udviklingen ser ud til at blive mere og mere skæv - både for fastnet og mobilnet. For ingen kan klare sig med en 13 år gammel computer og en 13 år gammel båndbredde.

Derfor behøver vi diskussionen.

7
27. januar 2013 kl. 10:03

Hej Mogens,

Jeg er fuldstændig enig. Man kan sammenligne det med, hvad der er gang i mht. vores motorveje. I mange år, der kunne jeg efter kl. 16:00 i hverdagene køre fra Odense til Kolding med over 110 km/t (Dengang måtte man ikke køre så stærkt, fy skamme). Prøv det samme i hverdagene i dag. Du er super heldig hvis du kan køre 90 km/t. Der har i mange år været behov for et tredje spor. Nu er man så småt begyndt at anlægge det tredje spor (der er lang vej endnu), og man har allerede brug for 4 spor i stedet for 3....

Hvordan tror du det ser ud med motorvejene til Hirtshals og Frederikshavn ?

Bredbånd i DK er sammenligneligt med motorvejene. Man kan med rette snakke om bredbånds udkants Danmark. Der er masser i f.eks. Kbh. der ikke kan få mere end 10 Mbit/s ADSL....

4
26. januar 2013 kl. 09:38

I har misforstået sammenhængen.

De 100 Mbit/s tilbudt til alle i 2020 har Folketinget allerede vedtaget som en målsætning. Det har alle partier i telekredsen støttet.

Det kan man da godt diskutere. Men i givet fald må den beslutning gøres om.

Forslaget fra S er - ja lidt naivt ganske vist - et forslag til ting man kan gøre for at opnå målsætningen.

Det er i sig selv forfriskende nyt. Det er lidt ligesom den lille dreng i kejserens nye klæder.

For hidtil har man bare sagt, at man ikke behøver gøre noget for at nå sin målsætning, da politiken baseres på teknologineutralitet og markedsdrevet udvikling. Og så behøver man ikke gøre noget for at nå sine målsætninger. For så er indsatsen netop at undlade at gøre noget.

Jeg kan godt forstå, at i har svært ved at sluge denne sammenhæng. For det er jo spin og tom politik i særklasse. Derfor er S's udspil forfriskende, og det tager dem alle sammen på sengen. For de har slet ikke gennemtænkt hvad man eventuelt kunne gøre for at opnå sin målsætning.

Det er faktisk ret morsomt.