7N skifter ud i toppen og lægger an til internationalt ridt: Direktør træder tilbage efter 23 år
Efter næsten et kvart århundrede i spidsen for konsulenthuset 7N sender Jeppe Hedaa faklen videre til 42-årige Sebastian Podleśny, som stiller sig i spidsen for konsulentvirksomheden, der gør sig klar til at kaste mere kul på den internationale ekspansion.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
»Vi lægger an til en global ekspansion, og der skal vi have en international profil i spil til at have hånden på roret. Vi har fundet den perfekte mand internt,« udtaler Jeppe Hedaa i pressemeddelelsen.
Jeppe Hedaa, der har stået i spidsen for 7N i 23 år, skal i stedet afløse Preben Damgaard som bestyrelsesformand for virksomheden, der engagerer flere end 1.500 it-konsulenter og opererer i 16 lande inklusiv Finland, Indien, Norge, Polen, USA, Schweitz og Sverige.
»Dette er ikke slutningen for mig – tværtimod. For at udvikle er det også vigtigt at specialisere, og jeg er med hele vejen i min nye rolle af bestyrelsesformand for at betjene forretningen og bidrage til den strategiske udvikling. 7N har over de sidste to årtier vist, at der er plads til en international spiller på det globale konsulentmarked for elite-it kompetencer, og her har Sebastian, jeg og resten af bestyrelsen tænkt os at gribe mulighederne, som markedet og efterspørgslen har skabt,« udtaler Jeppe Hedaa.
Sebastian Podlesny har været i virksomheden siden september 2006, og har senest bestridt jobbet som Executive Vice President for global markets.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.