7.500 TDC-ansatte risikerer at betale massive overpriser for it-fryns

Ansatte hos TDC risikerer at skulle betale mere end 6.000 kroner for en Samsung Galaxy Tab-tavlecomputer, som kan købes for 3.200 kroner på nettet, hvis ikke der kommer en overgangsperiode for de populære bruttolønsordninger.

Mange siger gladeligt farvel til multimedieskatten som en del af den nye finanslov, men omkring 7.500 ansatte hos TDC står nu i en svær situation og risikerer at betale overpris for it-fryns og samtidig gå glip af ventede skattefordele.

Søndag var deadline for de TDC-ansatte til at tage stilling til, om de vil deltage i en bruttolønsordning tilbudt gennem Atea, hvor de kan købe iPads, bærbare computere og andet multimedieudstyr mod at blive trukket i bruttolønnen og dermed spare skatten.

Læs også: Bruttoløns-panik: Ansatte hos TDC, Dong og Danske Bank køber it-fryns i blinde

Igennem ordningen kan en TDC-ansat eksempelvis købe en Samsung Galaxy Tab på 10,1 tommer med 16 gigabyte hukommelse til 6.252 kroner, før skat vel og mærke. Ved at blive trukket i bruttolønnen kan en medarbejder, der ikke betaler topskat, dog slippe med en pris på 3.612 kroner efter skat.

Problemet er bare, at den besparelse er væk, når multimedieskatten afskaffes, fordi den ansatte risikerer at skulle betale skat af halvdelen af nyprisen i den periode, leasingaftalen løber. Samtidig ejer den ansatte ikke tavlecomputeren efter de 12 måneder - den skal stadig frikøbes til markedspris.

De ansatte hos TDC, der ikke betaler topskat, ender altså potentielt med at skulle betale 3.612 kroner for et års brug af tavlecomputeren. Oven i kommer så markedsprisen for at frikøbe den efter 12 måneder samt formentlig 50 procents beskatning for halvdelen af de 6.252 kroner, som er det oprindelige beløb for produktet.

Det giver en samlet betaling på over 6.000 kroner for en tavlecomputer, medarbejderne i dag kan købe uden rabat til 3.200 kroner i de billigste netbutikker.

Her er overpriserne, TDC-ansatte betaler for it-fryns via bruttolønnen

Regnestykket kompliceres af, at den ansatte under de nye regler undgår at skulle betale en årlig multimedieskat af 3.000 kroner, hvilket vil være en besparelse, men omvendt risikerer at skulle beskattes af op mod 3.000 kroner i fri telefon.

Bemærk at disse beregninger er usikre, fordi de præcise regler endnu ikke er meldt ud. Men samlet set risikerer det at blive en dyr regning for de TDC-ansatte, hvis ikke der indføres en overgangsordning for aftaler indgået før 1. januar 2012.

Regnestykket bliver forværret af, at der i forvejen ofte betales overpris for de produkter, som indgår i bruttolønsordninger, fordi der betales for forsikring og finansiering ud over selve it-produktet. Det ses tydeligt i TDC-eksemplet med en Samsung Galaxy Tab, som koster 6.252 kroner for den TDC-ansatte hos Atea, men i de billigste netbutikker kan købes for næsten halvdelen af den pris.

Der forventes inden udgangen af november en afklaring af, hvordan de nye beskatningsregler påvirker eksisterende bruttolønsordninger.

TDC er blot en af flere store virksomheder, som lige nu er i gang med at tilbyde medarbejderne bruttolønpakker. Blandt andet er de ansatte hos Dong og Danske Bank også i gang med at overveje, om de skal gøre brug af bruttolønsordningen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Rasmussen

Regnestykket bliver forværret af, at der i forvejen ofte betales overpris for de produkter, som indgår i bruttolønsordninger

Ovenstående viser med al sin tydelighed, at multimedieskatten har været en kamufleret skattefinansieret erhvervsstøtte, og at loven næppe nogensinde har bidraget positivt til det offentliges indtægter, såfremt man også medregner administration samt produktionsnedgang for statsansatte, der i henhold til dekret fra tidligere finansminister Thor Petersen, ikke kunne få andel i bruttolønsordninger, da "staten ikke skulle medvirke til skattespekulation med borgernes penge"!

  • 5
  • 1
#2 Thomas Vestergaard

Ovenstående viser med al sin tydelighed, at multimedieskatten har været en kamufleret skattefinansieret erhvervsstøtte,

Pas på blodtrykket...

Nu er det jo ikke sådan, at der ikke fandtes bruttolønsordninger og it-fryns inden multimedieskatten blev indført. De havde bare en anden form, der passede med den daværende skattelovgivning.

Det problematiske er, som artiklen også fokuserer på, at lovgivningen ikke er klar i rimelig tid inden den skal træde i kraft, så befolkningen har en chance for at kende grundlaget for deres beslutninger.

Desuden har det aldrigt været en hemmelighed, at man benyttede skatter og afgifter til at facilitere udbredelsen af it-produkter i befolkningen. Men som med meget politik har det ikke været fantastisk konsekvent - kig f.eks. på reglerne for hjemmearbejdspladser.

  • 0
  • 1
#3 Claus Nielsen

Alt i alt ville det vel så være en fornuftig konsekvens at foreslå medarbejderne at holde sig fra bruttolønsordning næste år - evt. helt at afskaffe ordningerne. De ville så få lidt flere lønkroner imellem hænderne, som de så passende kan gå ud og købe produkter til markedspris for.

Så vil det også være deres egne produkter, som de kan tage med sig hvis de skifter arbejdsplads og som de kan skifte ud, hvis de får lyst til noget andet inden "afbetalingsperioden" slutter.

En meget vigtig pointe i forhold til den hidtidige fortolkning af bruttolønsordninger var at skat insisterede på at det kun var ting der kunne forsvares i forhold til arbejdet der kunne købes. Dette lagde sammen med multimediebeskatningen op til at medarbejderne selv skulle købe deres arbejdsredskaber, hvis virksomheden vlle have dem til at kunne arbejde hjemmefra. Personligt syntes jeg det var et stort problem.

Når man tager den markedsforvridende effekt af bruttolønsordningerne med i vurderingen (specielt hvis medarbejderbredbånd regnes med herunder), vil jeg mene at Danmark generelt vil være bedre tjent med at hele dette cirkus med at købe ting via sin lønkonto forsvinder.

Hvis en virksomhed vil give frynsegoder, så må virksomheden betale.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere