7 spildte måneder: Ny leverandør skal overhale vraget flytteløsning indenom

Den digitale afløser for posthusets flyttemappe skulle have været klar i oktober 2010, men er ifølge Kombit så langt fra målet, at det er hurtigere at få en ny leverandør til at udvikle en løsning, end at få vragede Mjølner Informatics til at gøre arbejdet færdigt.

Den digitale afløser for posthusets flyttemappe kommer til sommer. Det er håbet hos Kombit, der kort før jul smed den hidtidige leverandør Mjølner Informatics på porten, fordi indkøbsorganisationen hverken havde tillid til den viste funktionalitet eller den reviderede tidsplan.

Læs også: Bægeret er fyldt: Kombit vrager Mjølner til at levere digital flytteløsning

»Kombinationen af den version, vi havde set, og tidsplanen for færdiggørelsen gjorde, at vi ikke længere havde tillid til projektet. Hvis de enten havde vist os en fantastisk pilot eller en super tidsplan, så ville vi overveje det igen,« siger Kombits projektdirektør Peter Egelund til Version2.

Han mener ikke, Kombit har stillet urimelige krav til leverandøren, men blot har konstateret, at den fremviste funktionalitet ikke har afspejlet kommunernes behov. Og derfor går man nu i gang med et hasteudbud, så en ny leverandør, hvis alt går vel, kan aflevere en fuldt funktionsduelig flytteløsning til kommunerne inden sommerferien.

Læs også: Digital flytteløsning bliver en måned forsinket

»Vores vurdering var, at det ville være alt for usikkert og vare længere tid under den nuværende kontrakt, end hvis vi lavede et nyt udbud. Nu ser vi på, hvad der skal til for at få et hasteudbud med den rigtige løsning til den rigtige pris igennem,« siger Peter Egelund.

Kombit og Mjølner Informatics forhandler stadig om, hvad ophævelsen af kontrakten kommer til at betyde rent økonomisk, men Kombit lægger ikke skjul på, at pungen ligger godt begravet i lommen:

Læs også: Digital flytteløsning forsinket igen-igen: Hvor ender regningen?

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt uddybe, hvad det kommer til at betyde rent økonomisk. Vores udgangspunkt er, at vi selvfølgelig ikke skal betale for en vare, vi ikke har fået leveret,« siger Peter Egelund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lasse Lindgård

Analysen er altså at det er leverandøren der ikke er dygtig nok, når man ikke kan levere et system i drift på en 5 mdr. tidshorisont. Vel at mærke et system hvor man skal have adskillige eksterne integrationer op at køre, samt koordinere test om implementation med 60 kommuner.

Nuvel, nu fastholder Kombi alle parametre og udskifter leverandøren.

Lad os så se om der er nogen der er markant dygtigere end Mjølner. - Hvis ikke står vi vel i samme situation igen til sommer. Hvor skal pilen så pege hen?

Det sagt så oplever man da gang på gang at de dygtigste udviklere er faktorer dygtigere end de mindre dygtige.

  • 0
  • 0
#4 Peter Lind

Nuvel, nu fastholder Kombi alle parametre og udskifter leverandøren.

Lad os så se om der er nogen der er markant dygtigere end Mjølner. - Hvis ikke står vi vel i samme situation igen til sommer. Hvor skal pilen så pege hen?

Hvis et softwarehus påtager sig en opgave, de på forhånd ved de ikke kan løse indenfor tidsrammen, så er der kun et sted at pege pilen hen: softwarehuset.

Kombit kan fastholde parametre så meget de vil, det gør dem ikke til synderen: de er ikke leverandøren, der lover guld og grønne skove. Hvis Kombit derimod ikke kan finde ud af at fastholde parametre og lave ordentlige specifikationer eller hvis de begynder at ændre på specs undervejs, så kan vi overveje at pege pilen hen mod dem.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Jeg tror du har ret. Jeg vil tro, at Mjølner har været villige til at vise ærlighed og kærlighed (de to ting vi mangler i det offentlige system nu) i.f.m. denne opgave, men er blevet nakket af de sædvanlige ting:

Dusinvis af underlige DJØFere deltager i alle møder, ingen tager beslutninger, fodslæberi/ferie/fri/sygedage/mærkelige eksterne kurser/koordinering fra interessenterne, alt bliver hele tiden forhalet og PLUDSELIG skal alt være klart.

Det offentlige er blevet for tykt i midten.

De har for mange penge.

De har alt for mange ansatte.

Det gør, at de er arrogante overfor leverandørerne.

Man gider nok komme til et arrangement på det fede hotel i Nyborg, men fan'me ikke til noget opstartshalløj på et almindeligt hotel i Horsens.

Man gider godt komme til noget torsdag eftermiddag, hvor man ellers skulle arbejde "sent", dvs. til 17, men fan'me ikke til noget fredag, hvor man arbejder fra 10 til 13 (inkl. frokosten).

De eneste "vindere" i det her spil er de kæmpebikse (IBM, KMD, Accenture, etc.), der har advokater og tilbudsskrivere nok til at kunne skrive alle undtagelserne ind i tilbuddene og som er skide ligeglade med, om Danmark får en bedre løsning eller ej, så længe de bare har overskud på projektet.

Det er også de eneste, der er store nok til at have likviditet til alt det offentlige pjat.

Og hårde folk nok, der kan få lavet fuldstændigt vanvittige bestemmelser i kontrakterne, som den offentlige myndighed så skriver under på, fordi de blive slået i deres eget game.

Mjølner er ikke nogen dårlig biks. Det er faktisk en pissedygtig biks. Jeg tror bare de er blevet nakket (og nu offentligt hængt ud og ydmyget, som de der sataner i det offentlige jo gør mere og mere i deres spin-helvede) fordi de prøvede at lave noget effektivt og billigt til det offentlige. Det bliver sjældent påskønnet.

Hvad angår flyttehalløj har man jo i KMD for nogle år siden lavet en elektrisk flytteformular. Den bruges af 6% af dem, der flytter (det er ca. en million flytteanmeldelser, der laves om året). Det KAN skyldes, at der i 80+ kommuner stadig er et kontor med folk, der håndterer flytteformularer.

Så længe det offentlige har masser af folk, der arbejder med et område, så sker der nok ikke de store forandringer på netop dét område :-)).

Mvh.

Mogens

  • 0
  • 0
#6 Lasse Lindgård

Hvis et softwarehus påtager sig en opgave, de på forhånd ved de ikke kan løse indenfor tidsrammen, så er der kun et sted at pege pilen hen: softwarehuset.

Godt ord igen. Men hvad hvis tidsplanen er med i udbudsmaterialet?

Det ender hurtigt med at sælgerne sidder og siger "er du sømand eller købmand?" Og så vil de fleste jo helst kunne svare sømand.

Jeg har har mange gange oplevet at tidsplanen ikke var til diskussion. Det var bare en forudsætning. Hvis man så er sulten nok som leverandør, så er man jo nødt til at bide på nogle gange og byde ind, selvom man ikke er helt sikker - for man er jo aldrig helt sikker.

Bl.a. derfor kunne det være interessant at se udbudsmaterialet.

  • 0
  • 0
#7 Peter Lind

@Lasse:

Jeg har har mange gange oplevet at tidsplanen ikke var til diskussion. Det var bare en forudsætning. Hvis man så er sulten nok som leverandør, så er man jo nødt til at bide på nogle gange og byde ind, selvom man ikke er helt sikker - for man er jo aldrig helt sikker.

Hvis man er sulten nok som leverandør så må man jo tage de fiaskoer med, der kommer når afgiver et tilbud der ikke kan overholdes. Resten af branchen må jo så bagefter prøve at overbevise resten af verdenen om, at vi ikke lyver når vi siger at "det kan sagtens ordnes på 6 måneder" og at det kun er et firma, der gør den slags.

Bl.a. derfor kunne det være interessant at se udbudsmaterialet.

Helt sikkert.

@Mogens: Har du egentlig research/fakta på området eller er du bare en bitter mand? Det er da super at lægge al skylden over på det offentlige, og hævde at det involverede softwarehus er fantastisk til deres arbejde, men medmindre du faktisk har beviser på at det er tilfældet så er det temmelig hule tønder du trommer på.

  • 0
  • 0
#9 Peter Lind

Jeg tror du har ret. Jeg vil tro, at Mjølner har været villige til at vise ærlighed og kærlighed (de to ting vi mangler i det offentlige system nu) i.f.m. denne opgave, men er blevet nakket af de sædvanlige ting:

Så, Mjølner har påtaget sig opgaven, har ikke formået at levere noget nævneværdigt indenfor rammerne af den indgåede aftale, uden at skylden uden videre kan tilfalde Kombit (jeg går ud fra, at hvis Kombit havde misligholdt sin del af aftalen, så havde de nok ikke været så kæphøje om ikke at skulle betale noget). Så hvilket grundlag har du for "Jeg vil tro, at Mjølner har været villige til at vise ærlighed og kærlighed"?

Dusinvis af underlige DJØFere deltager i alle møder, ingen tager beslutninger, fodslæberi/ferie/fri/sygedage/mærkelige eksterne kurser/koordinering fra interessenterne, alt bliver hele tiden forhalet og PLUDSELIG skal alt være klart.

Jeg ser gerne post mortem-analyser, der viser at det her er normen indenfor offentlige IT-projekter, og at softwarehuse generelt ikke bærer nogen skyld når et projekt ikke kommer nogen vegne.

Det offentlige er blevet for tykt i midten.

Jeg gider ikke engang spørge efter grundlag for hvad der ret tydeligt er politiske holdninger uden relation til det diskuterede.

De har for mange penge.

... fordi der skal jo ikke spares, regeringen har ikke påbudt minimal vækst eller nedskæringer, bla bla bla.

De har alt for mange ansatte.

Se ovenfor.

Det gør, at de er arrogante overfor leverandørerne.

Det er et åbent marked: der er ingen der tvinger leverandørerne til at indgå aftaler, de ikke kan holde. Tværtimod, hver eneste gang et softwarehus indgår en aftale hvor de lader sig presse af en arrogant kunde skaber de præcedens for at kunden forventer det også virker næste gang. Derudover har du ikke bragt nogen dokumentation for at Kombit/det offentlige faktisk er arrogante.

Man gider nok komme til et arrangement på det fede hotel i Nyborg, men fan'me ikke til noget opstartshalløj på et almindeligt hotel i Horsens.

Relevansen er ... manglende, for nu at sige det mildt.

Man gider godt komme til noget torsdag eftermiddag, hvor man ellers skulle arbejde "sent", dvs. til 17, men fan'me ikke til noget fredag, hvor man arbejder fra 10 til 13 (inkl. frokosten).

Se ovenfor.

Har du andet/mere end bare politisk galde du vil af med? Jeg er interesseret i egentlige fakta omkring samspillet mellem det offentlige og det private i IT-øjemed, ikke ligegyldige meninger.

Note: jeg forholder mig her udelukkende til hvad der faktisk foreligger i artiklen og hvad folk bringer til diskussionen af egentlige fakta. Jeg er åben overfor kendsgerninger, der viser at Kombit er den primære årsag til problemet i denne konkrete sag, jeg gider bare ikke læse politisk funderede og u-underbyggede opkast om det.

  • 0
  • 0
#10 Deleted User

Hej Peter (Lind) -

Det med arrangementer i Nybord (Hotel Nyborg Strand) versus det nye hotel Scandic i udkanten af Horsens er en reel case, som jeg fik fortalt af en leverandør til det offentlige. De (der var flere til stede, da emnet kom op) fortalte mig derefter, at det var helt typisk for arrangementer.

Den med torsdag og fredag har jeg fået fortalt af tre forskellige leverandører. Og selv oplevet det mange gange.

Jeg har masser af andre eksempler på hovskisnovski-indstillingen hos mange offentlige kunder og indkøbere nu om dage. Det gælder ikke alle (intet er 100%). Men det gælder mange af dem.

Det nummer af The Economist, der udkom idag, har iøvrigt som hovedtema de gigantiske, magtfulde grupperinger af offentligt ansatte (en gut har engang kaldte dem 'tax eaters' :-) ), der protesterer kraftigt (og magtfuldt) mod ENHVER tale om besparelser.

De har forædt sig på et enormt tag-selv-bord af lønstigninger (større end i den private sektor i de sidste 10 år mindst), pensionsforhold (bedre end i den private sektor) og jobsikkerhed (meget større) .

Herhjemme har det været grotesk under Fjogh og Dansk Fjolleparti - som dokumenteret i en rapport for nyligt. Men det er slemt mange steder.

Og deres fagforeninger (DJØF, f.eks., herhjemme) har blokeret stort set alle forsøg på reformer. Det har altid været en interessant ting, at DJØF både organiserede departementschefen (og tit også ministeren og de øvrige partiers talskvinder og -mænd) OG en masse af medarbejderne. Alligevel (indsæt sarkasme her) vokser antallet af DJØF'ere hele tiden :-).

Så er der hele halløjet med, at fagforeninger støtter politiske partier... Derfor - konkluderer The Economist - bliver det meget, meget svært at gøre noget ved de stadigt voksende offentlige bureaukratier.

Og når jeg hører, hvordan f.eks. AMS tér sig overfor private leverandører, så ville du tro det var løgn. Det inkluderer f.eks. regulære (også i betydningen: jævnlige) trusler om, at så vil de da bare fortælle leverandørens kunder, at leverandøren ikke lever op til lovens krav (som de lige har fået ændret via en direkte henstilling til ministeren).

Undrer det dig overhovedet ikke, at en offentlig instans går ud og sviner en navn-given, privat leverandør til på den måde? Det gør de hele tiden, og de gør det for at dække over deres egen skyld (som regel). Det tror jeg også de har gjort i dette tilfælde.

Og ja, jeg kender lidt til Mjølner og deres holdning til kunder, og det er meget positivt og professionelt på mange måder. Men jeg har på ingen måde været i kontakt med dem i denne sag.

Mvh.

Mogens

PS: Jeg er boss for en IT-biks, der bl.a. leverer til det offentlige. Hvad laver du egentlig, siden du ved så meget om, at jeg tager fejl i mine betragtninger? Har du selv nogle helt andre erfaringer? Det ville være fedt, hvis du gad dele disse med os andre så :).

  • 0
  • 0
#11 Peter Lind

Det med arrangementer i Nybord (Hotel Nyborg Strand) versus det nye hotel Scandic i udkanten af Horsens er en reel case, som jeg fik fortalt af en leverandør til det offentlige. De (der var flere til stede, da emnet kom op) fortalte mig derefter, at det var helt typisk for arrangementer.

Den med torsdag og fredag har jeg fået fortalt af tre forskellige leverandører. Og selv oplevet det mange gange.

Jeg har stadig svært ved at se relevansen (et projekt bliver ikke forsinket eller kuldsejler pga. problemer med at placere et opstartsmøde), men lad det ligge.

Jeg har masser af andre eksempler på hovskisnovski-indstillingen hos mange offentlige kunder og indkøbere nu om dage. Det gælder ikke alle (intet er 100%). Men det gælder mange af dem.

Som sagt ser jeg gerne kendsgerninger, så hvis du vil dele er jeg interesseret :)

Det nummer af The Economist, der udkom idag, har iøvrigt som hovedtema de gigantiske, magtfulde grupperinger af offentligt ansatte (en gut har engang kaldte dem 'tax eaters' :-) ), der protesterer kraftigt (og magtfuldt) mod ENHVER tale om besparelser.

De har forædt sig på et enormt tag-selv-bord af lønstigninger (større end i den private sektor i de sidste 10 år mindst), pensionsforhold (bedre end i den private sektor) og jobsikkerhed (meget større) .

Herhjemme har det været grotesk under Fjogh og Dansk Fjolleparti - som dokumenteret i en rapport for nyligt. Men det er slemt mange steder.

Du har vel ikke et link eller lign.? Ville være interessant at læse :)

Og deres fagforeninger (DJØF, f.eks., herhjemme) har blokeret stort set alle forsøg på reformer. Det har altid været en interessant ting, at DJØF både organiserede departementschefen (og tit også ministeren og de øvrige partiers talskvinder og -mænd) OG en masse af medarbejderne. Alligevel (indsæt sarkasme her) vokser antallet af DJØF'ere hele tiden :-).

Selvom jeg deler din negative holdning mod det her, så vil jeg nu stadig gerne se tal, der underbygger udviklingen :)

Og når jeg hører, hvordan f.eks. AMS tér sig overfor private leverandører, så ville du tro det var løgn. Det inkluderer f.eks. regulære (også i betydningen: jævnlige) trusler om, at så vil de da bare fortælle leverandørens kunder, at leverandøren ikke lever op til lovens krav (som de lige har fået ændret via en direkte henstilling til ministeren).

Hvis AMS har fået ændret loven, så ligger der vel dokumentation herfor? Det kunne være meget interessant at se.

Undrer det dig overhovedet ikke, at en offentlig instans går ud og sviner en navn-given, privat leverandør til på den måde? Det gør de hele tiden, og de gør det for at dække over deres egen skyld (som regel). Det tror jeg også de har gjort i dette tilfælde.

Det første folk gør, når et offentligt IT-projekt ikke går som det skal, er at svine det offentlige til (som du eksempelvis gjorde). Så nej, det undrer mig ikke som så at de kunne finde på at dække sig ind ved pege fingre.

Og ja, jeg kender lidt til Mjølner og deres holdning til kunder, og det er meget positivt og professionelt på mange måder. Men jeg har på ingen måde været i kontakt med dem i denne sag.

Og alligevel har du ingen problemer med at svine Kombit til uden videre, selvom du faktisk ikke kender detaljerne?

PS: Jeg er boss for en IT-biks, der bl.a. leverer til det offentlige. Hvad laver du egentlig, siden du ved så meget om, at jeg tager fejl i mine betragtninger? Har du selv nogle helt andre erfaringer? Det ville være fedt, hvis du gad dele disse med os andre så :).

Jeg har ikke sagt du tager fejl - jeg har spurgt efter fakta, der underbygger de ting du har skrevet. Det er noget mere interessant at læse end løse rygter. Jeg arbejder som udvikler for et webudviklings-firma, og vi laver ikke pt noget for det offentlige - hvilket er en af grundene til min interesse for emnet. Jeg kan bare ikke bruge løse rygter eller bitterhed til noget i den sammenhæng, så hvis du har egentlige eksempler (udover dem vi hører egentlige detaljer om i medierne) er jeg meget interesseret.

Venlige hilsner Peter

  • 0
  • 0
#14 Deleted User

Ahh, OK, det er dén rapport du henviser til. Den blev omtalt i radioaviserne for nogle måneder siden. Den viste, at offentligt ansatte havde holdt fest i de sidste 10 år. Deres lønstigninger havde været større end dem i de private bikse.

Der skete det muntre, at INGEN af de sædvanlige hylere og klynkere (sygeplejersker, politifolk, lærere, osv.) sagde NOGET SOM HELST til den rapport. Der var radiotavshed i helt usædvanlig grad.

Og læg mærke til, at den sædvanlige bræk-fremkaldende svada med "... vi knokler og slider og slæber for en dårlig løn..." IKKE har været fremført overhovedet i nogen som helst debat i de seneste måneder? Bemærk, at det - for første gang siden jeg blev født - ikke bruges i valgkampen.

Jeg tror rapporten har været så sønderlemmende (som man altid siger), at ingen har kunnet sige noget imod den.

Derfor døde den også ret hurtigt, for alle dem, der har nydt godt af tag-selv-bordet (på vores bekostning) og grådigt bare har taget alt, hvad de overhovedet kunne, mens de brokkede sig og jamrede og klagede over deres arbejdssituation og lave løn og alt muligt, nu måske ikke liiige ved, hvad de skal klage over. For jeg nægter at tro, at de har en dårlig smag i munden. No way.

Jeg vil lige rode lidt rundt og se, om jeg kan finde den. Jeg vender tilbage, uanset om jeg kan finde den eller ej.

Mvh.

Mogens

PS: Fra 2002 til 2007 - på sølle fem år - blev statens indtægter fordoblede. Den slags vækst er aldrig set før. Og alle pengene blev brugt. Flot, ikke?

  • 0
  • 0
#15 Deleted User

http://www.business.dk/arbejdsmarked/offentligt-ansatte-skal-ned-i-loen

  • og lidt flere detaljer om lønkommissionens rapport:

http://malepartus.dk/politik/offentligt-ansat-her-er-din-høje-løn/

Mvh.

Mogens

PS: Læg også mærke til formuleringen i den første reference om, at flere end en million offentligt ansatte skal have deres reallønsstigninger ned... jeg hører ofte fra folk, at der "kun" er 850.000 offentligt ansatte, mens jeg sætter tallet til 1.2 millioner. Forklaringen er, at omregnet til fuldtidsstillinger er det kun 850.000. Men 80% af alle ansatte i kommunerne er kvinder (op fra 75% i 1996, da Anne Knudsen skrev bogen "Her går det godt, send flere penge"), og de fleste af dem er på deltid.

  • 0
  • 0
#16 Peter Lind

Fra lønkommissionens rapport:

Gennemsnitslønnen i den private sektor som helhed udgør 264 kr. pr. præsteret time og er således højere end i den offentlige sektor som helhed (244 kr.). Sammenlignet med de offent- lige delsektorer er fortjenesten pr. præsteret time i den private sektor lavere end i den statsli- ge sektor (279 kr.), højere end i den kommunale sektor (225 kr.) og på niveau med den regi- onale sektor (263 kr.).

Det er væsentligt at være opmærksom på, at lønforskellene på sektorniveau dækker over, at sektorerne varetager forskellige opgaver og har forskellig arbejdsstyrkesammensætning.

Gennemsnitslønnen er LAVERE i den offentlige sektor end i den private - det kan jeg ikke umiddelbart se skulle kunne underbygge følgende:

De har forædt sig på et enormt tag-selv-bord af lønstigninger

Desværre kan jeg ikke umiddelbart se i rapporten en sammenligning af lønudvikling mellem det offentlige og det private, men ifølge rapporten har lønudviklingen i det offentlige været ca. 3,6% om året mellem 1998 og 2007 - ifølge Danmarks Statistik har lønudviklingen i det private (for 2005 til 2010) visse år været over 3,6% og visse år under 3,6%.

Det taget i betragtning er det svært at se dine pointer om tag-selv-bord som andet end politiske - hverken rapporten du henviser til eller sitet du linker til synes at underbygge det.

Det er selvfølgelig fair nok at du mener offentligt ansatte skal betales mindre for samme arbejde som privat ansatte (jeg går ud fra at din negative holdning til offentligt ansatte må betyde du mener de er overbetalte) - det er bare stadig en holdning og har ikke noget at gøre med det vi diskuterer her.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere