7-Eleven stadig påvirket af ransomwareangreb: »Der går formentlig et stykke tid før vi 100 % er tilbage til normal drift«
Selvom mange af 7-Elevens systemer er oppe at køre igen efter det ransomwareangreb, der ramte butikskæden 8. august, og alle butikker er genåbnet, så går der alligevel et stykke tid, før 7-Eleven er tilbage i normal drift.
Det skriver 7-Eleven i en meddelelse på Facebook.
Læs også: E-boks oppe igen efter nedbrud: »Der kan forekomme ustabilitet«
Ransomwareangrebet betød, at 7-Eleven lukkede alle 176 butikker i Danmark, da ansatte hverken kunne bruge kasseapparater eller modtage betaling.
»Vi kan bekræfte, at angrebet havde låst filer og systemer, men der er intet på nuværende tidspunkt, som tyder på mere end det, og ingen data er gået tabt.
Vi har efter rådgivning valgt ikke at indgå i dialog med hackerne. Det vides fortsat ikke, hvem der står bag angrebet,« lyder det i meddelelsen.
Sagen efterforskes fortsat af politiet, hændelsen er meldt til Datatilsynet og Center for Cybersikkerhed er underrettede og 7-Eleven foretager i øjeblikket interne undersøgelser af angrebet.
Læs også: Facebook indgår forlig: Betaler millioner for kritiseret indsamling af brugeres lokationsdata
»Der går formentlig et stykke tid før, at vi 100 % tilbage til normal drift, men vi gør vores absolut ypperste for, at situationen mærkes så lidt som muligt af vores kunder ude i butikkerne,« siger adm. direktør i 7-Eleven Danmark Jesper Østergaard i meddelelsen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.