7 diskrete ændringer i det nye iPhone-styresystem

Apples iOS 10 indeholder nye features for Siri og Besked-appen, men også en pose af blandede småting.

Apple vil aflytte din telefonsvarer for dig og transskribere de første 12 sekunder af alle beskeder. Mashable har skrevet en oversigt over nogle af de nye funktioner i Apples iOS 10.

Telefonsvarerfunktionen er desværre kun tilgængelig på engelsk indtil videre. Nærmere bestemt for de brugere, der har sat iPhone-sproget til USA eller Canada. Google har tidligere lanceret en lignende feature, ligesom Microsoft har tilbudt den til Exchange.

Det fungerer fremover lidt anderledes, når du vil åbne din telefon fra låst tilstand. I stedet for blot at placere tommelfingeren på hjem-knappen er det nu nødvendigt at give den et tryk. Men hvis man foretrak den gamle indstilling, er det muligt at skifte tilbage.

iOS 10 skal tilbyde et bedre overblik over notifikationer ved blandt andet at gruppere dem efter dage.

På telefoner med Apples 3D touch-feature er det nu muligt at justere lysstyrken på lommelygten ved at trykke hårdere på ikonet.

iOS 10 giver flere muligheder for billedredigering. Nu kan iPhone-brugere også redigere de mini-videoer, som Apple kalder Live Photos. Desuden kan man tegne på sine billeder og give dem forskellige grafiske effekter.

Efter seneste opdatering kan man lukke alle faneblade simultant i Safari, hvor det tidligere kun var muligt at lukke et faneblad ad gangen i Apples medfølgende browser.

Apples kortapplikation er blevet tæt integreret med Yelp og OpenTable, for at brugere kan se brugeranmeldelser på restauranter, kigge menukort og bestille bord i samme app.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Stigers

"Det fungerer fremover lidt anderledes, når du vil åbne din telefon fra låst tilstand. I stedet for blot at placere tommelfingeren på hjem-knappen er det nu nødvendigt at give den et tryk. Men hvis man foretrak den gamle indstilling, er det muligt at skifte tilbage."
Swipe for at låse op, er død - så nej det er ikke muligt at gå tilbage til den gamle metode.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere