650.000 danskere får adgang til feriepenge med NemID

Digital selvbetjening med NemID erstatter papirbaseret udbetaling af feriepenge for omkring 650.000 danskere.

Det gammeldags feriebevis på papir erstattes nu af en ny, digital selvbetjening baseret på den fælles logon-løsning NemID.

Det betyder, at omkring 650.000 danskere ikke længere skal bøvle med at udfylde feriebeviset i hånden og indsende det for at få feriepengene udbetalt.

»Selvbetjening på nettet giver fleksibilitet for den enkelte, og det har vi alle brug for i en travl hverdag. Samtidig effektiviserer vi den offentlige sektor. Derfor glæder det mig, at FerieKonto har afskaffet feriebeviset og indført en digital løsning i stedet,« udtaler beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

NemID eller tast-selv-telefon

Den digitale løsning stod klar 15. januar, og 1. marts modtager de omkring 650.000 kunder hos FerieKonto et brev om, hvor mange feriepenge de har til rådighed i år.

Herefter kan de enten logge ind på www.feriekonto.dk med NemID eller ringe til en tast-selv-telefon på 7011 0303. Pengene vil bagefter blive sat ind på NemKonto.

Samtidig tager det nu fem dage at få udbetalt feriepengene, mod op til ni dage tidligere, oplyser Beskæftigelsesministeriet i pressemeddelelsen.

FerieKonto udsender omkring 1,3 millioner feriebeviser og får 3,1 millioner indberetninger fra arbejdsgivere om året.

Pensionsstyrelsen, der hører under Beskæftigelsesministeriet, administrerer FerieKonto.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gregor Giebel

Når man kommer nyt til Danmark, er man ret irriteret over at man kun kan få ubetalt ferie i første år - som man dog bliver tvunget at tage. Eftersom det er ikke noget man i almindelighed checker inden (hvem kunne dog finde på så noget??), bliver det en kilde til frustrationer.

Desuden gad jeg godt vide hvor mange penge der egentlig bliver uafhentet liggende år efter år. Er FerieKonto virkelig en god løsning, og hvorfor har også en borgerlig regering holdt fast på den slags bureaukrati?

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Samtidig med dette NemID marketing stunt har monopolvirksomheden FerieKonto fået den tåbelige ide at nedlægge deres egen password login funktion (i stil med TastSelv koden hos SKAT).

Man skulle eller tro at et internt system, hvor udviklingsomkostningerne allerede er afholdt, var billigere end at betale DanID et par kroner per login forsøg? Eller at en monopolvirksomhed som FerieKonto havde en forpligtelse til ikke at udelukke de kunder som kun ønsker at bruge NemID til netbank (af de 2,3 mill aktiverede NemID'er har omkring 25% fravalgt OCES delen).

Det er ikke kun et spørgsmål om udbetaling af feriepenge. Der vil også være lønmodtagere som regelmæssigt ønsker at checke om deres arbejdsgiver har indbetalt penge til FerieKonto.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere