65.000 elever skal lære at programmere med micro-controller

Illustration: micro:bit
Tusindvis af 4. klasser bliver udstyret med en micro-controller på størrelse med et kreditkort. Den skal bruges til at lære børn og unge at programmere i eksempelvis JavaScript og Python.

Efter sommerferien får 65.000 skoleelever et nyt stykke it-hardware imellem hænderne. Nærmere bestemt micro-controlleren micro:bit, som er udviklet til undervisningsbrug af BBC.

Micro:bit er udstyret med en 32-bit ARM Cortex M0 CPU, har 16K RAM og kan bruges til programmering med blandt andet JavaScript Blocks Editor og Python Editor.

Hver micro-controller er udstyret med 25 programbare LED-lamper, kompas, bluetooth, lys- og temperatursensor, tre pins og to programknapper.

Læs også: Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?

Micro-controlleren er en del af projektet ultra:bit, som DR lancerer i dag i samarbejde med Center for Undervisningsmidler og Industriens Fond, der har bidraget med 14 mio. kroner.

»Danmark har brug for, at nye generationer er mere end bare teknologibrugere. De skal kende teknologien. Forudsætningen for det er, at kodning ikke er et fremmedsprog, men i stedet bliver en del af det almindelige fælles sprog i hverdagen,« siger adm. direktør i Industriens Fond Mads Lebech om ultra:bit-projektet i en pressemeddelelse.

»Ved at tilbyde en micro-computer til en hel årgang i kombination med den samlede formidlingsindsats i DR vil vi kunne løfte børnenes kompetencer, så de kan udnytte deres skaberkraft, logik og kreativitet til at bygge fremtidige løsninger med ny teknologi,« fortsætter han.

I løbet af de næste to år vil samtlige 65.000 4. klasse-elever blive involveret i projektet med det formål at øge elevernes teknologiforståelse.

Læs også: Regeringen: Alle børn skal lære at kode

Micro-computerne er udviklet af BBC til at lære børn at kode og er allerede i brug i lande som England og Island.

I efteråret 2017 eksperimenterede 28 skoler og omkring 70 lærere med micro:bit i Region Midtjylland.

Læs også: It-vejledere: For meget fokus på kode i skolen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Hvis man vil købe noget, som ikke bare ender i skuffen, så er en Raspberry PI nok den bedste investering den kan bare så meget - andet. Også en gratis Windows (host- lidt sløvt- men vælg en 3)
Som Streaming/media center også for musik (selv appel air) vejrstation, Linux, hjemmeserver, .... selv om en Google Chromecast til TV/steming er genial.
https://www.raspberrypi.org/

Og her start på projekter. Der er MANGE flere . Pris enhed typisk 200-300. Vælg en mindre model, hvis der skal spares strøm.
http://www.alphr.com/raspberry-pi/raspberry-pi/1000043/raspberry-pi-proj...

En arduino, (bbs bit uden spas) er også god til især styring. - Fra 10,- kr. (kina kopi)
https://www.arduino.cc/en/Tutorial/Foundations

Og hvis man selv vil prøve BBC micro bit kan den købes her
http://microbit.org/resellers/

Povl H. Pedersen

Platformen er lidt irrelevant, og Raspberry Pi er total overkill og overkompliceret.

Det de får her er en STM32 baseret Arduino med nogle integrerede moduler. Den kunnelige så godt være baseret på Arduino CPU, eller for den sags skyld en WiFi chip.

Jeg tror det vigtige her er at lære børnene at styre/kommunikere med enhederne, læse data (GPS/Accelerometer), vise output på LED'erne, etc. Jeg tror ikke den er så dyr. Man kan købe dem til ca. 100 kr ved køb af 1 stk, så ca. 6.5mio til hardwaren, eller mindre ved køb af så mange, Resten af de 68mio går vel til undevisningsmaterialet, TV, uddannelse af lærere etc. Synes ikke hardwareprisen er afskrækkende. Og vi kan ikke forvente at børnene kan lodde 5 komponenter sammen. Et GPS modul koster ikke meget under $10, og så accelerometer, bluetooth, LED'erne/display. Synes prisen lyder OK.

Jan Heisterberg
  • kunne jeg bygge med Tekno, som desværre var begrænset at datidens svage småmotorer og dyre batterier. Ganske vist fik jeg en transformator med ensretter (som havde et samlet rumfang på 2 liter), men motorerne var svage.
  • og jeg kunne bygge LEGO, som jo har overlevet og udviklet sig. I mine børns tid kom så Teknik-LEGO med motorer og ....

Samlet set var det med til udvikle fantasi og evner, samt motivere en skabertrang. Senere, byggede jeg både med radiorør (ak ja) og de første enkelt-tnasistorer af PNP og NPN variant.

Nu gælder det mine børnebørn, som skal motiveres for at skabe og at eksperimentere. De er efterhånden lokal-mestre i LEGO, og skal have noget teknik - som bevæger sig, blinker eller ......

Artiklens udgangspunkt virker da som en god start - også selv om fædrene behersker både Arduino og Raspberry Pi.

Og nå disse kommentarer nu handler om reklame, også, så er her to - synes jeg - intersante henvisninger for unge og voksne:
leguino.com
visuino.com
Jeg har bare læst på disse sider, men ser da spændende ud. Måske bare at lege med simulatoren - helt uden stumper ?
Om det så er LEGO-konkurrenter, eller LEGO-supplement har jeg ingen mening om

Christian Nobel

Også en gratis Windows

Mig bekendt understøtter RPi da kun W10 IoT, den kan ikke benyttes som fuld platform.

Med fare for at lyde gammeldags, så vil jeg mene at denne her er meget bedre til at lære programmering helt fra bunden, med færrest mulige abstraktionslag:

https://www.olimex.com/Products/Duino/Duinomite/DUINOMITE-MINI/open-sour...

Tilslut tastatur og monitor, og man er klar til at lege.

Selvfølgelig kan man diskutere Basic, men som der ligger i navnet, så er det helt basalt, og man risikerer ikke at skræmme børnene væk - de fleste af os der har en vis alder er startet med Basic, og jeg er ret overbevist om at hvis vi havde fået klasket JavaScipt (eller, gys, et eller andet pointerhelvede) i hovedet i en alder af 12, så havde vi aldrig kommet videre, men var løbet skrigende bort.

Martin Filtenborg

... lære programmering helt fra bunden, med færrest mulige abstraktionslag...

Det med færrest mulige abstraktionslag er jeg med på. KISS.
Men bringer det os ikke også tilbage til Arduino'en? Eet officielt værktøj, een knap til validering af kodens rigtighed, een knap til overførsel til 'dimsen'. Samme dims kan så efterfølgende slukkes og tændes uden at tabe sin funktion.
Næste - og i min optik vigtige - ting er at Arduinoer og tilhørende moduler kan fåes for ingen penge. Dette betyder at elever som ønsker selv at lege videre efter at timen er slut, kan komme igang for små penge. Når udstyret ikke er kostbart er det lidt nemmere 'lige at prøve', og jeg forestiller mig naivt at det gør en forskel. Hvis programmering og elektronik kun er noget de har 'henne i skolen' får vi da aldrig ungerne til at bruge teknikken til at løse egne opgaver med, vel?

Derfor er lav pris, høj tilgængelighed og et massivt økosystem omkring den valgte platform af største vigtighed. Hver elev skal ha' sin egen kasse med stumper og nogen at diskutere med - på klassen og på nettet.
Kasse med 37 moduler: 38 kroner på ebay. Arduino Uno R3: 21 kroner. En pose Dupont-wirer: 7 kroner. Og det skorter ikke på Arduino-relaterede ressourcer på nettet :)

Så er der det med selve programmeringen. Om det skal være BASIC, Python, en variant af C eller noget helt fjerde er ikke så vigtigt, blot det valgte værktøj er egnet til at formidle princippet. Man kunne jo starte med Scratch og når så eleverne har begrebet de grundlæggende byggesten, fortsætte med et tekstbaseret sprog. Helst i en simpel ramme.

Christian Nobel

Men bringer det os ikke også tilbage til Arduino'en? Eet officielt værktøj, een knap til validering af kodens rigtighed, een knap til overførsel til 'dimsen'. Samme dims kan så efterfølgende slukkes og tændes uden at tabe sin funktion.

Jo, men det fede ved Olimex'en er imo, at der er det hele i den, den skal bare tilsluttes strøm, tastatur og monitor.

Og der er også porte som direkte kan styres fra Basic (så det er absolut blevet moderniseret).

Det betyder at man er meget tættere på "jernet", og man umiddelbart lave et program, trykke run, og se at det tænder og slukker lysdioden, eller hvad der nu skal ske.

Næste - og i min optik vigtige - ting er at Arduinoer og tilhørende moduler kan fåes for ingen penge.

16 Euro ved køb over 50 stk. må vel også siges at være rimeligt, og det er åben hardware, og der findes et hav af moduler til den.

Og som sagt, Basic er virkeligt basalt, og ikke velsignet med JavaScripts tåbelige case sensitivitet, eller sovset ind i et C'sk pointerhelvede.

Ovre i en anden debat raser PHK meget berettiget over platformsfolkene, og der vil jeg komme med den påstand, at i og med mange udviklere er kommet alt for langt væk fra jernet, så er de også blevet meget dårligere, fordi alting skal foregå grafisk, under store frameworks og jeg skal gi' dig.

Den lille Olimex dims tændes, og så er den straks klar til brug.

Hans Nielsen

Arduino er nu ikke nemt og ligetil, så ikke førstegangs valg. Prøv lige at hjælpe en helt 4 klasse i gang, med max 90 sec til hver elev.

Bare det at software skal compiles og flyttes over fra en anden PC, gør den ikke egnet til start i skolen, men god og billig til dem der vil mere med hardware, måske senere i semestret. Men ikke egnet til første gangs brug i skole.

Her synes jeg stadig at Raspberry PI er langt det bedst valg.
Der er også porte og mange forskellige standard udvidelsesmoduler, til lige det du vil. Men som det vigtigste, man kan også bare boot OS og starte alt udvikling via monitor og tastatur på den selv. Evt med basis i et forud kopieret SD kort. Det vil spare tid. - I det mindste vil alle få skærmbillede og boot i den første time.

Men 100 kr + for at sætte lidt LED på noget arduino lignende til 6,- kr. , jo lidt skal de da have for opfindsomheden ved BBC :-)

Martin Glob

Jeg er frivillig hos Coding Pirates og har undervist både med Arduino og Microbit.

Arduinoens største problem i undervisningssammenhæng er at den intet kan i sig selv. Editoren/compileren skal installeres, hvilket mange børn ikke har lov til på den medbragte pc - eller kræver et login til web editoren - ikke mange 9,10,11 årige har en email...

Indlæringskurven på Arduino er stejl og jeg oplevede at børnene brugte alt for meget tid på stavefejl etc. Editoren hjælper ikke her..

Microbit er et hit. Alt afvikles i en browser (pc,mac, linux, o.a. eller en tablet) og der er en simulator.

Den kodes i Blocks (ligner Scratch, Lego Mindstorm etc) eller JavaScript - og kan der ud over kodes i hvad som helst hvis det er det man ønsker.

Det at børnene i løbet af 5 - 10 minutter kan se deres navn på LED'erne eller lave en terning inden for en times tid gør virkelig en forskel.

Den kan en bunke ting uden at skulle tilslutte noget og der findes et hav af ting man kan udvidde den med.

Tag et kik på microbit.org og brug gerne et par timer om ugen hos Coding Pirates ;-)

Martin Filtenborg

Indlæringskurven på Arduino er stejl <snip> børnene brugte alt for meget tid på stavefejl<snip>
Microbit er et hit. Alt afvikles i en browser <snip> og der er en simulator.

Den kodes i Blocks etc <snip> og kan der ud over kodes i hvad som helst hvis det er det man ønsker.

Det at børnene i løbet af 5 - 10 minutter kan se deres navn på LED'erne...

Lyder altsammen som lige præcis det man som underviser (og elev...) har brug for. På minimal tid og med minimalt bøvl at få halet sin første succes-oplevelse hjem.

En ting jeg noterer mig her er at man faktisk har taget en visuel programmeringsmodel med - og givet mulighed for efterfølgende at gå over til tekstuel programmering på den samme platform. Glimrende!
Desuden kører micro:bit også på batterier og kan derfor bringes 'ud på gulvet' givet passende interfacing til motorer og sensorer.

Hans Nielsen nævner at "Software skal flyttes over fra en anden PC" og ser det som en negativ ting. Jeg mener det diametralt modsatte; det lærer børnene at algoritmer mv fint kan laves eet sted og så sættes i arbejde et andet sted. Sådan er embedded elektronik altså - hvilket Raspberry'en forbigår i stilhed.

Men valget ER faldet på micro:bit. Vi kan mene og synes hvad det passer os - toget er kørt. Hvis du - med udgangspunkt i 1. hånds-erfaringer - fortæller mig at det faktisk er et fint valg, så vejer det tungt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder