64 lags V-NAND lagring vil være tilgængelig i år

Samsung, Western Digital og Toshiba annoncerer, at de har igangsat produktionen af de nye SSD produkter.

To dage efter hinanden annoncerer hardwareproducenterne, at de inden længe er klar med forbedrede V-NAND enheder. Det skriver The Register.

Selvom meddelelsen fra Samsung kom to dage senere end konkurrentens, har de overgået WD og Toshiba ved at love levering cirka 6 måneder tidligere. Samsung fortalte i en pressemeddelelse angående kvartalsregnskab, at det er deres målsætning at masseproducere 4. generation NAND produkter i slutningen af året.

WD og Toshiba har igangsat en pilotproduktion og lover at være klar i første halvdel af 2017.

Næste generation af V-NAND teknologien kan prale af 64 lags hukommelse. WD og Toshiba lover, at deres kommende SSD’er vil springe fra tidligere 256Gbit til 512Gbit chips, og at de også arbejder på endnu en ny generation, der øger kapaciteten til 128 lag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere