600 danskere bad Google slette indhold sidste måned

4 kommentarer.  Hop til debatten
Siden EU-Domstolen i maj gjorde det muligt at få slettet søgeresultater hos Google er antallet af henvendelser væltet ind til Google.
14. juli 2014 kl. 10:48
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Google modtog sidste måned henvendelser fra 627 danskere, der ønskede at få fjernet 2.557 adresser på nettet, så de ikke kan søges frem via søgemaskinen. Det viser en oversigt fra Google ifølge Berlingske.

Muligheden for at få sorteret i hvad der dukker op hos Google, når man søger på sit navn er skabt af en afgørelse fra EU-Domstolen i maj om retten til at blive glemt.

Siden da kan man bede om at få fjernet udvalgte links via en søgeformular hos Google.

Mere end 70.000 EU-borgere har siden slutningen af maj benyttet den mulighed. Franskmændende er ifølge Berlingske de mest aktive på denne front med 14.116 anmodninger fulgt af 12.700 tyskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den nye praksis er bekymrende«, siger IT-ekspert Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Insitut, Aalborg Universitet

»Den enkelte får større mulighed for at kontrollere sine egne data, men taberen bliver formentlig samfundet og offentligheden. Når søgeresultater forsvinder, vil der være artikler, man aldrig får læst, og så forsvinder der viden og information«, siger han.

Retten til at få slettet søgeresultater ses som en sejr for de overvågningskritiske stemmer i EU. Afgørelsen falder også i tråd med EU-Domstolens underkendelse af logningsdirektivet i april.
På den anden side kooliderer praksis med en anden af EUs hjørnesten nemlig informationsfrihed.

Afgørelsen betyder, at søgemaskiner ikke har samme krav på ytringsfrihed som medier, hvilket betyder at de originale artikler og billeder kan forblive på avisers hjemmesider, mens Google må fjerne henvisningerne.

Jurist Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia, henviser til at man som bruger stadig kan finde resultaterne hos f.eks. Google i USA og mener at man dermed er i gang med at beskære Googles ytringsfrihed i Europa.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
14. juli 2014 kl. 12:48

.. det er vel kun den europæiske del af Google, som EU domstolen kan censurere, så google.com eller google.us burde da stadigvæk fungere uden censur?

1
14. juli 2014 kl. 12:34

I følge den danske grundlov kan censur ikke indføres. Men nu kan man altså i praksis få fjernet adgang til kritiske artikler udenom loven og domstolene. Og hvad med wikipedia? Skal den også censurere sin interne søgemaskine?

5
14. juli 2014 kl. 14:58

I følge den danske grundlov kan censur ikke indføres. Men nu kan man altså i praksis få fjernet adgang til kritiske artikler udenom loven og domstolene.
Og hvad med wikipedia? Skal den også censurere sin interne søgemaskine?

Nej, denne sag er blæst fuldstændig ud af proportioner af Google's lobbyisme mod europæiske lovgivning om privatliv og persondatabeskyttelse.

Dommen siger at persondataloven også gælder for Google's søgemaskine (Google er dataansvarlig for de persondata som behandles i søgemaskinen). Google mente at de blot havde en rolle som databehandler, der udførte søgningen på dine vegne, men det fik de ikke medhold i hos EU-domstolen.

Hvis du laver en Google-søgning på et personnavn, er søgeresultatet i mange tilfælde udtryk for en aktiv profilering af denne person, som sker via en proprietær algoritme hos Google der meget vel kan inddrage ikke-tilgængelig information i sammenkædningen af oplysninger om den konkrete person. Søgeresultaterne bliver også manipuleret og prioriteret ud fra en profilering af den person, som udfører søgningen ("filter bubble" problematikken). Men en så aktiv databehandling hos Google, er det yderst rimeligt at Google er dataansvarlig for deres søgemaskine, og ikke bare databehandler for dig når du søger efter indhold på internettet.

Når der sker behandling af persondata, herunder offentliggørelse på internettet, har du i visse situationer en ret til sletning efter persondataloven. Det er der ikke noget nyt i. Det betyder f.eks. at du kan kræve at Facebook sletter din konto.

Retten til sletning kan påberåbes overfor alle databehandlere, herunder Google, når de nu har fået status af databehandler i søgemaskinen.

Dommen siger videre at du i nogle situationer har ret til sletning hos Google, selv om du ikke har ret til sletning hos det publicerende website.

Et eksempel kan være hvor persondata er publiceret på det oprindelige website efter et lovkrav (og derfor ikke kan kræves slettet), men hvor hensynet til din ret til privatliv gør at du kan kræve det slettet hos Google. Det var situationen for den spanske borger i den meget omtalte dom.

En anden situation kunne være et nyhedsmedie, som kan påberåbe sig den journalistiske undtagelse i persondataloven (direktivet), så du har ikke ret til sletning her. Den journalistiske undtagelse gælder ikke for Google (søgemaskinen), siger dommen, så i nogle situationer har du ret til sletning hos Google.

Men denne ret til sletning hos Google (begge situationer) er meget begrænset.

For det første gælder det kun Google søgninger på dit navn. De links som kræves slettes må ikke optræde i søgninger på dit navn, men de må gerne optræde hvis man søger på dit navn sammen med den rette kontekst (eller i andre Google søgninger, for den sags skyld). Det er altså meget lidt som reelt bliver slettet hos Google. Langt mindre end når Google sletter links på grund af påstande om ophavsretslige krænkelser, hvilket Google gør hele tiden i langt, langt større omfang.

For det andet skal en persons ret til sletning hos Google (i søgemaskinen) vurderes ud fra personens rolle i det offentlige liv. Hvis offentligheden har en vægtig interesse i at et link fortsat skal dukke op, når der laves en søgning på personens navn, er der ikke nogen ret til sletning. Det står klart i dommen.

Typisk skriver nyhedsmedier artikler om personer, som har en rolle i det offentlige liv, og hvor det i sig selv vil udelukke en ret til sletning. Denne dom bør ikke føre til massesletninger af links til kritiske journalistiske artikler, til skade for vores informationsfrihed eller det journalistiske arbejde.

I den spanske sag var der tale om en person der for lang tid siden havde været involveret i en tvangsauktion, og hvor annoncen om tvangsauktion var publiceret i et spansk nyhedsmedie efter et lovkrav (derfor ingen ret til sletning hos publicerende website). Der er ingen offentlig interesse i at henvisninger til denne tvangsauktion skal dukke op i en Google søgning på personens navn.

I de sager som omtales i denne Guardian artikel, er der tale om links til artikler med en åbenlys offentlig interesse i sagen, og derfor burde Google have afvist kravet om sletninghttp://www.theguardian.com/technology/2014/jul/10/google-admits-errors-guardian-right-to-be-forgotten-deletions

At der er kommet 70000 krav om sletning i hele EU mod Google (og stort set ingen krav mod de andre søgemaskiner, som er omfattet af præcist de samme regler) skyldes formentlig at Google har valgt at bruge denne sag i deres lobbyisme mod europæisk persondatabeskyttelse. Google ligger som de har redt, eftersom Google har "markedsført" en ret til sletning som går langt ud over hvad borgerne reelt har krav på.

Læs mere her (tre EDRi kommentarer til dommen og den efterfølgende medie/Google hype)http://edri.org/google-right-forgotten-truth/http://edri.org/forgotten/http://edri.org/enditorial-google-spain-vs-aepd-the-cup-is-half-full/

Dommen kan læses her (på dansk)http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=152065&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=257144