54 iPads som elektroniske mødeskilte: Bedst til prisen i Rambølls nye domicil

I Rambølls nye domicil i Ørestaden hænger der små interaktive skilte uden for de fleste mødelokaler. Det er iPads, som viste sig at være både billigst og have det bedste design.

Rambølls nye domicil ude på den forblæste del af Ørestaden er moderne arkitektur af stål og glas, og det er derfor meget passende, at det samme design går igen på de små interaktive mødeskilte, som sidder ved indgangen til 54 af bygningens mødelokaler.

Rambøll har nemlig valgt at bruge Apples iPad på en lidt usædvanlig måde, nemlig klistret på glasvæggene til mødelokalerne, så man kan se, hvornår lokalet er reserveret.

Man kan også med få tryk på skærmen reservere lokalet til et ad hoc-møde, ligesom man kan bruge iPad'en til at forlænge et møde og bestille forplejning hos køkkenet. Det hele er koblet op til Rambølls centrale mødebookingsystem og integreret i Outlook.

Men det usædvanlige er naturligvis, at der ikke blot er tale om nogle tilfældige små trykfølsomme skærme, men at Rambøll har valgt at bruge iPads.

»Det havde vi heller ikke oprindeligt i tankerne, men det var et krav, da vi indrettede lokalerne, at alle formelle møderum skulle have elektronisk skiltning. Vi kiggede på traditionelle løsninger, men de var ikke billige, og de skulle kunne monteres på glas,« forklarer projektleder Thomas Landwehr fra Rambøll.

Langt billigere end alternativerne
På det tidspunkt kunne man endnu ikke få iPad, men da den kom på markedet i år, viste den sig at være cirka 8.000 kroner billigere pr. enhed end tilsvarende løsninger fra for eksempel danske Mermaid, som specialiserer sig i elektronisk skiltning med dansk design.

Netop designet var en udslagsgivende faktor i valget af iPad. Rambølls domicil er opført med store åbne rum med en stålkonstruktion og glasvægge, og derfor ønskede man et skilt, der passede ind. Derfor ville Thomas Landwehr også i dag vælge iPad, selvom der nu findes andre lignende tavle-pc'er på markedet.

»Det ser frækt og innovativt ud og passer ind i vores design i øvrigt. Jeg tror stadig, vi ville have valgt iPad ud fra design,« siger Thomas Landwehr.

Hver iPad får tilført strøm via en ledning, som det var en udfordring at få klistret på glasvæggene, så den sad snorlige. Selve netværksforbindelsen klares via et trådløst netværk, som er dedikeret til Rambølls iPads.

Illustration: Jesper Stein Sandal

IPad'en selv sidder fast på glasset med en geléagtig specialtape, som gør det meget vanskeligt at fjerne den fra glasvæggen, men som til gengæld gør det muligt at have tavle-pc'en siddende uden et ophæng til at distrahere fra designet.

»Oprindeligt ville vi have lavet en aluminiumskasse til dem, men den blev for klodset,« fortæller Thomas Landwehr.

Beskyttet mod pilfingre
Valget af iPad skabte ikke overraskende interesse blandt Rambølls medarbejdere, og én af udfordringerne var derfor at sørge for, at nysgerrige folk ikke kunne pille ved dem. Det var én af grundene til, at man først havde tænkt sig at indkapsle enhederne.

Samtidig skulle Rambøll løse problemet med, at en iPad normalt vil slukke, hvis den ikke bliver brugt. Nu har Rambøll fået sat dem op, så iPad'en automatisk vender tilbage til visningen af informationen om mødelokalet, to minutter efter der har været pilfingrede medarbejdere på spil, og enheder slukker heller ikke længere automatisk.

Apple sælger endnu ikke iPad officielt i Danmark, og Thomas Landwehr var derfor nødt til at parallelimportere enhederne.

Softwaren til mødebooking består blot af en webside, som forbinder til Rambølls eksisterende mødebookingsystem. På grund af tilpasningerne måtte Rambøll i første omgang modificere alle iPadsene, og hver gang der skal installeres opdateringer, sker det manuelt.

»Når vi opdaterer, så skal vi sende en mand rundt med en pc til hver iPad. Det tager lidt tid, fordi det er et stort hus. Men nu er det en ret statisk installation, og på sigt bliver det muligt at automatisere processen,« siger Thomas Landwehr.

Selvom der nu hænger iPads foran alle de mødelokaler, som kan reserveres, så er det ikke ensbetydende med, at der er fri adgang for iPad og lignende enheder hos medarbejderne. Af sikkerhedsgrunde tillader Rambøll nemlig hverken almindelige smartphones udover Blackberry, eller at medarbejderne kobler forskellige nye enheder på netværket.

»Vi er ret restriktive. Indtil videre er der kun en meget lille gruppe af medarbejdere, der af forretningsmæssige årsager har adgang til iPads. De har udviklet en speciel GIS-applikation til iPad, som kan bruges ude i marken,« forklarer Thomas Landwehr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Karsten Andersen

Man kunne da have valgt meget billigere ved at tage en konkurents produkt ! Hvis det eneste de skal at køre Outlook osv. kan alle billige Kinesiske kloner da bruges og de koster nogle få hundrede USD. Men hav Rambøll skriver det jo bare på regningerne ! Kan man ikke se at det er derfor at jobbene ender i udlandet !! Man behøver ikke PH lamper og Erik Jørgensen møbler for at indrette et kontor !! Men de ender jo med at sidde hjemme og trille tommelfingrer når jobene er flyttet til udlandet !

  • 0
  • 0
#3 Per Erik Rønne

Karsten Andersen,

hvilke billige kloner er det du tænker på? Mig bekendt er Apple stadig alene på tavle-markedet, og vedbliver med at være det indtil Google er klar med Android 3 om et års tid. Når Apple er klar med version 3.

Og A6-tavler med Windows har altså ikke meget med iPads A5-tavler at gøre

  • 0
  • 0
#4 Per Hansen

Der findes nogle billige kinesiske pads med Android, men jeg tvivler på at de er det værd, og fortænker ikke Rambøll i at have valgt iPad i dette tilfælde.

Apple er dog ikke alene, og der findes både pads med både windows og Android (bl.a. fra Archos).

Men selvom jeg er glad for Android, har jeg svært ved at se hvorfor, man skulle vælge at betale mere for en 7" Galaxy Tab, end for en 10" iPad.

Jeg syntes at man går i umanerlig små sko, hvis man har ondt i røven af at iPad er valgt i denne sammenhæng.

  • 0
  • 0
#5 Karsten Andersen

Samsung F.eks! Jeg så butikker fyldt med dem igår ! Da jeg var i Kina for et par uger siden var der nog mere end 25 "kopier" af Ipad, men alle kørende på android eller Win7, så faktisk bedrer maskiner da de kan kære flash ! Jeg kan jo ikke gøre ved at Danmark er håbløst bagefter med disse ting !

  • 0
  • 0
#6 Mikkel Meister

Hej Karsten -

Jeg kan jo ikke gøre ved at Danmark er håbløst bagefter med disse ting !

På den anden side kan Rambøll vel heller ikke bruge det til ret meget, at du har set 25 iPad-kopier på det kinesiske marked.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om Rambøll har investeret rigtigt. Men når du nævner Samsungs Galaxy Tab som et billigt alternativ til iPad, stemmer det vel ikke helt med virkelighedens prissætning.

Galaxy Tab er mig bekendt sammenlignelig i pris eller dyrere end iPad herhjemme, alt efter specifikationer...

Mvh Mikkel, v2.dk

  • 0
  • 0
#7 Sebastian Vibe-Petersen

Karsten, sæt dig lige ind i tingene inden du udtaler dig. Ville være dejligt.

Win7 er håbløst som touch baseret OS. Flash er håbløst forældet (kører forfærdeligt på de Android enheder der kan) mm.

iPad er langt foran på tablet fronten.

  • 0
  • 0
#8 Karsten Andersen

Det er da en gang p.... ! For at køre det system som er beskrevet kan det sagtens lade sig gøre med Win7, specielt når det er et Windows program der bruges Outlook ! Flash er håbløst forældet, det er kun Apple brugere der kan sige det, de har det jo ikke !! Det er også kun folk som er forelsket i æblet som kan være så possitive over en defekt telefon !! Den virker altid, men det er da mærkeligt at de altid falder ud !!! Der findes et hav af andrer Tab´s der kan bruges, jeg skrev kopi i gåseøjne, for det er jo kun af udseende at de ligner Ipad, indeni er de jo helt deres egne ! I Danmark er man gode til at få simple ting til at koste en formue !! Se Billet systemet til busserene, politiets radio system osv. alting noget man kunne have fået ude i den store verden og så tilpasset de krav man havde, men man skal altid komme med en ønskeliste så stor som et ondt ord hvor det så viser sig næsten umuligt at lave !! Derfor er alting så dyrt, derfor får en dansk slagteri arbejder 3 gange så meget i løn som en Tysk ! Hvor tror i at arbejdspladserene går hen ??

  • 0
  • 0
#9 Henrik Høyer

http://feeds.arstechnica.com/~r/arstechnica/everything/~3/EZPJSp6XD6E/wo...

Ja de skulle da koebe nogle af de billige kinesuske modeller. De fungerer super :)

Helt aerligt Karsten; Saet dig ind i det du taler om, istedet for bare at mene at alle der koeber produkter fra Apple er dumme.

Det spaendende ved denne sag, er jo netop at det rent faktisk er endt som en billigere loesning end out-of-the-box systemer.

  • 0
  • 0
#10 Ricki Gregersen

Karsten Andersen... http://www.reimuchan.com/picardsigh.jpg Slagteriarbejdere, Billet -og politisystemer.. ??

-

De er da pæne og hvis de ovenikøbet har været billige for Rambøll og det har været nemt at implementer et par websider der afspejler Outlooks tilstand, så siger jeg "thumbs up" Rambøll.

Jeg ved nemlig godt hvad et bookingssystem inkl. touchskærme koster i både arbejdstid, opsætning af systemer og penge.

Jeg tror faktisk de har valgt den dækkende, billige og mindst komplicerede løsning med standardkomponenter.

  • 0
  • 0
#11 Karsten Andersen

Jeg har boet 15 år i østen ! Så jeg ved ingenting ! Jeg ved hvilke produkter der er gode og virker godt, ellers får vi dem testet osv. Så alt det i kalder Kinesre bras er faktisk rigtigt godt meget af det ! Som alle jeres Æble produkter, de er jo alle produceret i Kina eller hva !!

Jeg mister ikke mit job i Danmark på grund af opskruede priser, jeg får mere arbejde ud af det !

  • 0
  • 0
#12 Laurits Frandsen

er da ikke specielt lavet til DK. Der er tale om et TETRA baseret system, der PT anvendes i stort set hele EU. Bla. England, Holland og Sverige bruger TETRA baserede systemer. Jeg tror Karsten skal flytte hjem fra Østen, og følge med i hvad der egentligt sker i DK. Politiets "gamle" Thor system var banebrydende da det blev taget i brug i 80érne. Tag evt. et kik på: http://www.sikkerhedsnet.dk og bliv opdateret!

  • 0
  • 0
#13 Henrik Høyer

Om du ved noget eller en er svaert at vurdere. Du har indtil videre kommet med postulater og ingen fakta.

Det ville klaede dig at give et par konkrete eksempler paa produkter som kunne bruges til formaalet. Tro mig, jeg ville med glaede bruge andet end iPad i mine projekter hvis jeg kunne finde noget bedre til prisen.

  • 0
  • 0
#14 Karsten Andersen

Og det er åbenbart så svært at det ikke er færdigt endnu og ikke bliver det foreløbigt ! Hvad kan man lære af det ? Køb en hyldevarer og få den tilpasset ! Så kan det godt være at man ikke får det 100% som man lige vil, men der er måske fornuft i at ændrer nogle få procedure og spare mange hundrede millioner som det system har kostet over budget ! Danmark med 5 millioner skulle måske kikke ud i verdenen og se hvad andrer gør og ikke mindst lære af det ! Men nej !! vi er så forbandet gode at vi skal have noget helst specielt ! Som de IC4 tog, hvem ellers i verdenen har købt så specielle tog ?? Og nu står man med tog som næsten er forældede inden de kommer i brug ! Det er DANSK i en nøddeskal ! Jeg kan så grine af når nogle regeringer laver nøjagtigt de samme fejl herude !!

Det booking system til Rambøl kunne man få 5 Kinesiske studerende til at lave på 2-3 md. baseret på en billig touch baseret "computer" med brugerflade Outlook !!! det ville have kostet 10.000 USD. eller mindrer.

  • 0
  • 0
#18 Henrik Høyer

Tak for et konkret eksempek på dit bud på en billigere løsning.

Den du linker til er nemlig et rigtig godt eksempel på hvorfor "alle de andre tablets" ikke er billigere.

Haleron koster 650$ + Win7 licens. iPad koster 500€

Om den er bedre end en iPad må man jo vente at se når den engang rammer forhandlerne

Jeg er bange for at du netop var bevist, at du ikke har sat dig ind i sagerne, men blot er en af de mange der automatisk forbinder apple med "dyrt og dumt".

  • 0
  • 0
#22 Allan Rostik

bedst til prisen. Så må man vel gerne kommentere at man kan få det billigere, uden at alle apple elskerne flipper ud. Det kan man

og Henrik Høyer: Er det ikke lidt manupulerende at skrive win 7 padden i $ og IPad'en i øvro så det virker som om den er billigere? Omregner du øvro til doller står IPad'en til ca. 676$. Så kan vi diskutere det med licensen. Det er ikke min pointe.

Og at kalde Karsten en trold fordi han ikke har samme mening som dig, er nok lidt langt ude. Det er sådan noget en Trold gør.

  • 0
  • 0
#23 Henrik Høyer

Hej Allan. Jeg er ikke en apple elsker, men jeg kender ikke til nogen tablets som er billigere end iPad og som kan bruges til sådanne løsninger.

Det kan man

Links please? Hvilke produkter kender du som rent faktisk kan købes, har fået bare rimelige anmeldelser, og som er billigere end en iPad?

Er det ikke lidt manupulerende at skrive win 7 padden i $ og IPad'en i øvro

Dette er V2, jeg regner med at læserne kender forskel på € og $. Jeg nuppede bare den første den bedste google pris på en iPad. Faktisk er jeg ret ligeglad om de koster "næsten det samme", pointen var at der ikke findes "Masser af billigere alternativer".

Så kan vi diskutere det med licensen

Ja det kan man diskutere i østen, her er licenser nemlig gratis, men igen regner jeg med at V2 læsere er professionelle som aldrig kunne drømme om at købe "sorte licenser".

  • 0
  • 0
#25 Martin Jakobsen

Argh, først så tåger han om at det ikke er så underligt at al udvikling flytter til østen fordi det bliver så dyrt i Danmark. Derefter mener han at man skal købe nogle billige tables i østen fordi og så kan de jo lige udvikles billigt i Kina. Naturligvis kan man udvikle det meget billigt i kina. Det er ikke så svært at gøre det billigt når man er totalt ligeglade med menneskerettigheder(og så er det udtrykt mildt).

  • 0
  • 0
#26 Henrik Høyer

Nu er den spritny

Præsist, hvordan skulle Rambøl eller andre lave løsninger med produkter der endnu ikke kan købes.

Der er ingen tvivl om at der kommer masser af forskellige tables (android + win7) i Q1. De pads vi har set indtil videre har været af absolut tvivlsom kvalitet eller også har de været dyre :-(

Om Archos 101 holder hvad den lover må tiden vise, da der tilsyneladende ikke er nogle anmeldere der har set den endelige version.

Priser er 1000 kr under iPad om det gør den billig vil jeg ikke vurdere.

  • 0
  • 0
#32 Michael Balle-Pedersen

Rambøl har bygget nyt hovedkvarter til over 1 milliard kroner, og her sidder vi så og diskutterer hvordan de måske havde kunnet spare 50.000 kr?

Tror ikke engang det var blevet til en halv stol ekstra til hvert mødelokale.

Skulle vi ikke få flyttet den her tråd over på Ekstra Bladets nationen, hvor den retteligt hører hjemme.

  • 0
  • 0
#35 Jakob Damkjær

Prøv at regne rigtigt... 8000 * 54 = 432.000 og det er ikke lige basser hos bageren søndag morgen i to uger for de fleste.

De skal kun opdatere dem manuelt indtil de får fingeren ud af bageriet og får en af enterprise løsningerne der kan opdatere dem over wifi. En af mange features der er kommet med iOS 4.2...

Prøv at se på det her lille gratisprogram fra Apple.

iPhone Configuration Utility 3.1 (til både mac og windows)

http://www.apple.com/support/iphone/enterprise/

iPhone Configuration Utility (IPCU) lets you easily create, maintain, encrypt, and install configuration profiles, track and install provisioning profiles and authorized applications, and capture device information including console logs. Recommended for those managing devices running iOS 4.0 or later.

Configuration profiles are XML files that contain device security policies, VPN configuration information, Wi-Fi settings, APN settings, Exchange account settings, mail settings, and certificates that permit iPhone and iPod touch to work with your enterprise systems.

iPCU version 3.1 adds support for new Mobile Device Management (MDM) features introduced in iOS 4 and enables wireless delivery of configuration profiles. It also includes support for Cisco AnyConnect and Juniper Networks SSL VPN clients, CardDAV, multiple Exchange accounts and SAN support using Simple Certificate Enrollment Protocol (SCEP).

Så hvis man ikke har et af de store mobile device management pakker er der her en til husbehov fra Apple.

Hvorfor denne lille perle af en app ikke får mere opmærksomhed synes jeg er mystisk, men fred nu være med det.

  • 0
  • 0
#36 Michael Balle-Pedersen

Jacob, jeg talte nu blot om en omtrent prisforskel mellem det som Rambøl HAR købt, og det de kunne have fået en billig kinesisk kopi til. Det er muligt at forskellen kan komme helt op på 100K hvis du er meget ligeglad med kvaliteten. Men sammenlignet med at byggeriet har kostet over en milliard, så er det flueknepperi vi har gang i her.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere