53 millioner amerikaneres data lækket efter cyberangreb

Illustration: T-Mobile
Cyberangreb på teleudbyder rammer 53 millioner amerikaneres personlige data.

Hackere har fået adgang til 53 millioner amerikaneres personlige data efter et cyberangreb har ramt T-Mobile.

Det skriver Reuters.

Det drejer sig ifølge nyhedsbureauet om både tidligere, nuværende og potentielle kunder hos teleudbyderen.

Dataene inkluderer adresser, fødselsdatoer og telefonnumre på kunder. Der er ifølge T-Mobile ingen indikationer på, at de tilgængelige data indeholder oplysninger om kreditkort eller andre betalingsdata.

»T-mobile har haft seks andre databrud i de sidste fire år,« siger Doug Schmidt, der professor i datalogi ved Vanderbilt University, til Reuters.

»Det ser ud til, at deres it-system er særligt sårbart, siden de ikke har været i stand til at rette op på deres allerede kendte sikkerhedsproblemer i løbet af denne periode, hvilket burde være bekymrende for kunderne.«

Hackernes adgang til data skulle ifølge T-Mobile være lukket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere