5 minutters internetpanik: Google-nedbrud fik internettrafik til at droppe 40 procent

16 Google-tjenester var nede i fem minutter fredag eftermiddag. Forklaringen lader stadig vente på sig.

Fem minutters nedetid er som regel ikke nok til, at Version2 behandler sagen journalistisk.

Men når der er tale om en lang perlerække af Googles cloud-baserede tjenester, er konsekvenserne alligevel store nok til, at det er en artikel værd.

Natten til lørdag mellem klokken 00.52 og 00.57 dansk tid røg mindst 16 Google-tjenester af nettet, hvilket øjeblikkeligt fik den samlede mængde trafik til at falde med 40 procent.

Blandt de ramte tjenester var Gmail, Google Kalender, Google Talk, Google Drev, Google Dokumenter, Google-regneark, Google Præsentationer, Google Tegninger, Google Sites, Google Grupper, Administrationskonsol, Postini Services, Google Analytics, Google Maps, Google Voice og Blogger.

Dertil kommer Youtube, der også var nede - og som formentlig kan forklare en stor del af dykket i den samlede internettrafik.

Google har endnu ikke offentligt meldt ud om årsagen til nedbruddet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bo Thomsen

Mange andre medier som The Register, The Verge m.m nævner også at Google Search også var nede og prøvede også selv at bruge Google.com i det omtalte tidsrum og det er vel også hovedgrunden til faldet i internet trafik. For det er vel værd at nævne at Google.com som ikke har haft nedetid siden 2009 gik ned, fordi det som standard er meget normalt for mange normale at genstarte routeren hvis Google.com ikke er tilgængelig xD

  • 4
  • 0
Claus Jacobsen

hvis man tænker lidt over det - Blogger, Maps, Youtube, gmail nede på en gang. Umiddelbart ville jeg sige at de første 3 virkelig ville kunne mærkes dramatisk alene. Men 40% er nu alligevel lidt af en bedrift :D

  • 1
  • 0
Michael Jensen

Hvis folk ikke kan søge efter en side/info kan de som regel heller ikke tilgå siden/infoen. Så der kan sagtens være rigtig meget Google afledt trafik som er for svundet i en periode, og ikke at Google står for 40% af trafikken.

  • 1
  • 0
Henning Hansen

Mange sites har også den uvane at loade en masse trediepartssider, som sløver nettet gevaldigt - herunder google analytics - eller at erstatte direkte links (som kan være "ulovlige", måske) med google-søgninger...

  • 1
  • 0
Martin Nielsen

Jet har ikke set om Google Public DNS også har været nede. Men hvis den har, vil det også kunne forklare en del af faldet. Når jeg opsætter routere for andre (privatpersoner), indstiller jeg dem altid til Google Public DNS.

Hvis mange benytter Google Public DNS, vil det også betyde mindre trafik.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere