5 kommuner starter open source-klub for hjemmesider

København, Syddjurs og Ballerup Kommuner er blandt medlemmerne i et nyt fællesskab, der skal dele viden om hjemmesider på Drupal-platformen.

Et nyt, offentligt hjemmeside-fælleskab så dagens lys tirsdag i denne uge med deltagelse af fem kommuner. Tanken er dog, at flere skal med i fremtiden.

Fællesskabet kaldes OS2, og målet er ifølge en pressemeddelelse af sætte gang i udvikling og deling af hjemmesider baseret på open source content management-systemet Drupal.

Læs også: Drupal-bølgen ruller videre: Ti kommuner samlet til stormøde

De fem deltagende kommuner er København, Ballerup, Sønderborg, Syddjurs og Ishøj Kommune.

»Alt for ofte har vi oplevet, at bruge mange udviklingsressourcer sammen med eksterne leverandører, uden at kunne dele frugterne af arbejdet med andre kommuner. Fremover skal det være sådan, at en ny mobil app eller en ny selvbetjeningsløsning som udvikles i fællesskabet kvit og frit kan anvendes af andre kommuner,« udtaler it-chef i Syddjurs Kommune, Henrik Friis, i pressemeddelelsen.

Det nye fællesskab er inspireret af et lignende open source-samarbejde om Drupal på biblioteksområdet med navnet Ting.

Andre CMS-platforme end Drupal kan blive en del af samarbejdet på sigt.

5 kommuner starter offentligt hjemmesidefællesskab i open source

Hjemmesidefællesskabet er åbent for andre kommuner og offentlige myndigheder som ønsker at samarbejde om webløsninger på open source platformen Drupal. De første kommuner i fællesskabet er København, Ballerup, Sønderborg, Syddjurs og Ishøj Kommune.

Det nye hjemmesidefællesskab OS2 blev stiftet tirsdag den 24. april med deltagelse af de fem kommuner. Målet er sætte skub i udvikling og deling af webløsninger på open source platforme.

OS2 bliver et praktisk fællesskab som skal ændre på at webløsninger udviklet i fællesskab mellem kommune og leverandør ofte ender med at blive ejet af leverandøren. Samtidig skal fællesskabet sikre, at webløsninger som møjsommeligt er udviklet i en kommune, kan komme gratis til nytte i andre kommuner.

For at sikre udvikling og deling er fællesskabet blevet enige om at arbejde på en af de store open source platforme, nemlig Drupal. Andre open source systemer og funktionaliteter kan inddrages på sigt i samarbejdet. Filosofien bag samarbejdet er:

  • At skabe og dele relevante digitale løsninger og resultater i open source i det offentlige til gavn for borgerne.
  • At skabe og dele udviklingskraft og blive en del af relevant udvikling i andre fællesskaber.
  • At agere åbent og fremme Open Source og Open Content
  • At frigøre informationer og systemer og synliggøre viden og placere dem i en kontekst, der giver mening for medarbejdere og borgere.
  • Billigere web-løsninger og digitale service funktionaliteter

Syddjurs Kommune har været bannerfører for oprettelsen af det nye fællesskab og IT og Digitaliseringschef Henrik Friis udtaler i den forbindelse:

"Alt for ofte har vi oplevet, at bruge mange udviklingsressourcer sammen med eksterne leverandører, uden at kunne dele frugterne af arbejdet med andre kommuner. Fremover skal det være sådan, at en ny mobil app eller en ny selvbetjeningsløsning som udvikles i
fællesskabet kvit og frit kan anvendes af andre kommuner."

Det nye hjemmesidefællesskab er inspireret af et lignende open source samarbejde om Drupal på biblioteksområdet kaldet Ting. På samme måde som i Ting, skal leverandører som vil levere webløsninger til fællesskabet, forpligte sig til at arbejde under principperne for open source.

Ballerup Kommunes hjemmeside er allerede udviklet på Drupal, og Syddjurs Kommune er på vej med en ny i Drupal til juni, delvis baseret på Ballerup Kommunes. De øvrige kommuner i fællesskabet har valgt Drupal som platform og er på vej med nye løsninger de kommende år. De vil frit kunne anvende de tekniske tilpasninger udviklet til Ballerup og Syddjurs Kommunes hjemmesider.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (6)

Lasse Kristiansen

Hvor er jeg traet af Version2's evige reklamering for Drupal.

Version 2 er uden tvivl Danmarks mest biased medie, og det er super frustrerende konstant laese om dette ene CMS, og altid uden nogen form for journalistisk vinkel, men blot positive historier.

Proev at lave en soegning paa de diverse CMS og bemaerk forskellen, baade i antal artikler og i titlerne. Sammenlaeg det med den generelle adoption af dette CMS i Danmark paa store viskomheder og offentlige institutioner sammenlignet med eksempelvis Umbraco, Sitecore, Adobe CQ5.

Jeg selv leverer (ogsaa) loesninger i Drupal, og det er et fint system, men kun til visse loesninger og derfor vil det vaere passende at faa bragt nogle andre historier end blot disse gengivelser af pressemeddelelser.

Tilsyneladnede er Version2's skribenter blottet for journalistisk stolthed.

Jørgen Elgaard Larsen

Hvor er jeg traet af Version2's evige reklamering for Drupal.


Ja, der er mange historier om Drupal på Version 2. Men det kunne jo skyldes, at der er meget at skrive om.

I dette tilfælde handler historien ikke om Drupal, men om at nogle kommuner helt utraditionelt prøver at arbejde sammen i stedte for at opfinde hver deres dybe tallerken til overpris.

Version 2 kan næppe gøres ansvarlig for, at de pågældende kommuner har valgt Drupal. Og mon ikke de havde bragt historien alligevel, hvis kommunerne havde valgt f.x. Plone eller Joomla?

Sagen er vel mere, at de øvrige CMS'er bare ikke har den samme udbredelse i den slags projekter, som Version 2 skriver om.

Iøvrigt synes jeg, at Version 2 har irriterende mange artikler om Sitecore ;-)

Rasmus Luckow-Nielsen

Man kan desuden læse lidt mere omkring TING på community-sitet her: http://ting.dk/content/filosofien-faellesskabet-og-fordelene

Og her er en 3 minutters video der forklarer på pædagogisk hvis hvad det går ud på: http://www.youtube.com/watch?v=z2lTazqi3Xg&feature=youtu.be

Og da rigtig dejligt at kommunerne støtter op omkring nogle af de samme grundtanker.

(og ja, jeg er stærkt involveret i TING communitiet)

mvh
Rasmus

Kræn Hansen Blogger

Det er jo rigtig fedt at se at kommunerne kan samarbejde om deres tekniske udfordringer ... Jeg ønsker dem al mulig held og lykke med deres nye fællesskab - idet jeg samtidig ønsker for dem at de også forsøger at inddrage fx biblioteker og museer i deres områder der også kan have værdifulde erfaringer med Drupal.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017