41 procent af danske virksomheder kæmper med at finde it-specialister

Der er mangel på specialiseret arbejdskraft inden for it-branchen, og især virksomheder inden for handel og kommunikation har haft svært ved at finde de rette talenter, viser tal fra Danmarks Statistik.

Er du it-specialist med kompetencer i systemarkitektur? Så burde der være mere end gode muligheder for at finde et job.

41 pct. af de danske virksomheder, der har forsøgt at rekruttere it-specialister, har haft vanskeligheder ved at finde de rette medarbejdere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Især inden for brancherne handel og transport samt information og kommunikation har det været ekstra svært at rekruttere it-specialister. Og det er især de mindre virksomheder med omkring 20 medarbejdere, der oplever de fleste vanskeligheder, selvom også større virksomheder står med samme problemstilling, når der skal hyres.

58 pct. af virksomhederne oplevede, at det især var vanskeligt at få fat på medarbejdere med kompetencer i it-systemarkitektur, men også kombinationen af it- og forretningsudvikling var svær at opdrive.

Også kompetencer som it-projektledelse, embedded softwareudvikling og dataspecialisering var meget efterspurgte, viser opgørelsen.

»Sidder man som udvikler på en specifik platform, får man flere henvendelser og kan derfor oftere skifte job,« siger leder forretningsenheden Capax Staffing i rekrutteringsfirmaet Capax,
Mette Laudal, og peger på .net udviklere, der er blandt de grupper af udviklere, der er mest mangel på i øjeblikket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Rudolph

På forsiden af Børsen (Weekend) kunne man læse at "Ingeniørmangel udløser farlig lønfest". Ovenstående artikel er vel godt i tråd med denne opfattelse, omend set med V2's positive briller fra den modsatte side af debatten.

Men mit spørgsmål er: Findes der overhovedet en mangel på ingeniører/IT-specialister? Kæmper firmaer virkelig med at finde arbejdskraft? Eller er spørgsmålet måske bare en helt bagvendt måde at forstå basal økonomi på?

Hvis overskriten på Børsen var: "Virksomheder mangler iPhones til under 500 kr", så ville folk jo ikke løfte et øjenbryn af sympati for disse firmaer, og Apple ville hellere ikke blive gladere for overskriften end at det underbyggede deres opfattelse om at deres produkt er efterspurgt. Hvilke da altid er rart at høre.

Men hvorfor ser vi på et urimeligt krav om ultra-billige iPhones, som et andet krav end det utopiske ønske om slave-IT ingeniører, der ville arbejde ukritisk til mindsteløn og lade deres arbejdsgiver beholde al profitten?

Er faktum ikke at der i virkeligheden slet ikke findes nogen mangel på IT-specialister, men blot mangel på naive udviklere som ikke kender værdien af det arbejde de bidrager med? Det eneste et firma siger, når de siger de simpelthen ikke kan finde ingeniører, er "Vi gider ikke betale mere end 500 kr for en iPhone - hvorfor kan vi ikke finde nogle iPhones?!". Svaret til dette er jo ikke at der ikke findes nok iPhones, blot at virkeligheden ikke retter sig ind, blot fordi man ikke vil betale prisen på et produkt.

Denne kommentar kommer måske til at bide mig selv i halen, hvis jeg selv skal ud og hyre udviklere engang. Men jeg håber jeg kan se mig selv i spejlet til den tid med et endnu skarpere sæt briller, der både gennemskuer at udviklere vil have en rimelig løn og at firmaer må matche deres målsætninger/teams til deres resourcer.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere