40 millioner kroner dyrt fejlskud udhuler it-firmas egenkapital
20.000 mandetimer var sat af til opgaven hos Hjemmeværnet, til en pris på 22 millioner kroner. Men i stedet er leverandøren Proactive endt med at måtte bruge 85.000 mandetimer, uden at få en krone mere for opgaven. Og det gør ondt.
»Det er ikke sjovt for en forretning som vores at gå så meget galt i byen, som vi gjorde her. Vi ender med et tab på 30 til 40 millioner kroner på det her projekt, når det hele er gjort op. Men vi står ved vores fejl og leverer det, som er aftalt,« siger Max Sejbæk, direktør for Proactive, til Version2.
Projektet, der er døbt ’HJV.DK version 2’ skal give Hjemmeværnets 48.000 frivillige et nyt værktøj til alt ’papirarbejdet’, der følger med for eksempel en øvelse. Den nuværende it-løsning er forældet og kilde til mange frustrationer.
Men da Proactive så opgaven og bød på den, var det uden at opdage, hvor meget arbejde det ville kræve at integrere til resten af Forsvarets it-systemer.
»Vi undervurderede fuldstændigt kompleksiteten i den infrastruktur, som Hjemmeværnet havde i forvejen. Vi kunne ikke læse ud af prospektet i udbuddet, at backend’en var så kompleks. Men vi er bundet af fastpris og skal levere løsningen, uanset om vi tog fejl eller ej,« siger direktøren.
Det er især Forsvarets SAP-systemer, der har givet problemer, men også mange andre afhængigheder til andre systemer, som det nyt it-system skal kobles på har drillet. Resultatet er blevet to års forsinkelse - nogle af månederne dog på grund af en ekstra buffer, Hjemmeværnet har lagt ind - og altså mere end fire gange så mange timer til projektet som planlagt.
I 2012 førte det til Proactives første underskud i mange år, på 6,2 millioner kroner. En stor del af firmaets egenkapital blev ædt op, og den eksterne revisor udtrykte bekymring for, om firmaet kunne fortsætte. Det ville i hvert fald kræve, at de andre projekter hos Proactive kørte som smurt, og at nye kom ind. Men sådan gik det også, og der er ingen fare for Proactives liv, fortæller Max Sejbæk.
»Den gode nyhed er, at vi er godt booket med opgaver, og at år til dato giver overskud. Vi forventer også et overskud samlet set i 2013. Men vi er også i 2013 påvirket af opgaven for Hjemmeværnet, så vi ville have fået et meget bedre resultat i år, hvis ikke vi havde haft det projekt,« siger han.
Ingen bekymrede kunder
Selvom revisoren i regnskabet for 2012 satte spørgsmålstegn ved Proactives forretning, har det ikke givet anledning til mistillid i markedet.
»Selvfølgeligt er det ærgerligt med så stort et tab, og det har ramt vores egenkapital hårdt. Men vi har ikke mistet nogen kunder, ingen har udtrykt bekymring, og vores medarbejdertilfredshed er i top. Så det har været dyre lærepenge, men det er ikke noget, der truer vores eksistens,« siger Max Sejbæk.
Udover at få landet opgaven, der nu har planlagt levering i juni 2014, handler det nu hos Proactive om at lære af fejlene og bruge det fremover.
»Skal man tage noget positivt med herfra er det, at vi som virksomhed er blevet modnet og har fået styrket vores tilgang til at byde på offentlige projekter. Vi har lært rigtig meget om, hvordan man skal organisere sådan et projekt, og hvilke forbehold man skal tage, når man byder på et offentligt udbud,« siger Max Sejbæk.
Der har således ikke været tab på opgaver, som Proactive har fået ind siden det store projekt for Hjemmeværnet kom i hus, og der har heller ikke været en stor konflikt med kunden.
»Der skal to til tango, og vi skulle lige slibe hinanden lidt til. Men i dag har vi et fantastisk samarbejde med Hjemmeværnet, og vi glæder os til at kunne levere. Vi har også fået en kontrakt om en serviceaftale efter lancering. Så vi vil ikke pege fingre af Hjemmeværnet. De vil gerne have så meget, de kan for deres penge, og det kan man ikke klandre dem for,« siger Max Sejbæk.
Proactive er de senere år vokset og har knap 120 fastansatte og 40 tilknyttede konsulenter. Firmaet omsatte i 2012 for 95 millioner kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.