4 ud af 10 nye firma-pc'er er en Lenovo

Lenovo dominerer nu det danske pc-marked. Hver 4. solgte pc stammer fra den kinesiske producent.

Når spritnye pc'er langes over disken herhjemme, bærer de oftere et logo fra kinesiske Lenovo end fra konkurrenter som HP, Dell eller Acer.

Det viser nye tal fra analysefirmaet IDC, oplyser Lenovo i en pressemeddelelse.

Læs også: Lenovo lancerer Ideatab S2: Android-tavle med clips-på-tastatur

Lenovo står for 25 procent af det samlede pc-salg i Danmark, hvilket sætter Lenovo øverst på listen over pc-producenter herhjemme.

Ser man udelukkende på salget af bærbare pc'er til virksomheder, havde Lenovo ifølge IDC en andel af det danske marked på 43,4 procent i fjerde kvartal af 2011.

Læs også: SKI klar med nye aftaler på pc'er, servere og netværk

Lenovo er den næststørste pc-producent på verdensmarkedet, som er domineret af HP.

Lenovo købte i 2004 IBM's pc-forretning og har siden da videreført IBM-pc'ernes klassiske, sorte look og Thinkpad-brandet.

Lenovo nummer 1 i Danmark

København, den 13. februar, 2012 - Lenovo vokser på verdensplan, og i Danmark solgte Lenovo i 4. kvartal flere pc’er end nogen anden pc-producent og har dermed overtaget markedspositionen som nummer 1, ifølge de seneste markedstal fra IDC1, der blev offentliggjort i sidste uge.

På trods af et faldende pc-marked har Lenovo Danmark øget salget og har dermed opnået en markedsandel på det totale pc-marked på 25%. Samtidig har Lenovo udbygget sin ledende position på det kommercielle marked og sin meget stærke position som den største leverandør af bærbare computere til det kommercielle marked med en markedsandel på hele 43,4%. Den flotte danske indsats er en vigtig del af Lenovo’s samlede resultat på verdensplan, hvor Lenovo’s 2. plads blev yderligere cementeret i det forgangne kvartal.

”Udover en utrolig stærk produktportefølje, der dækker pc-behov hos alle typer af kunder, så må jeg fremhæve eksekveringen af vores velformulerede globale strategi og det kontinuerlige og gode samarbejde med kanalen, hvor vi sammen sikrer at kunderne får de helt rigtige pc’er, som en meget vigtig del af vores succes”, udtaler Peter Juul Jørgensen, landechef i Lenovo Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ove Andersen

Jeg er ellers for nyligt gået væk fra Lenovo, efter at have haft ThinkPad i mange år. Men da jeg købte en ny T420s i december, blev jeg noget så skuffet og endte med at få refunderet pengene. Det er trods alt en bekostelig affære.

Skærmen: Betragtningsvinkelen var meget lille, og der blev sorte farver hvis ikke man sad direkte foran skærmen. Ligeledes var billedet sløret og gnidret og stod ikke klart. F.eks. stod baggrundsfarven i siderne her på v2.dk og blinkede synligt, og efter en halv times arbejden ved computeren måtte øjene give op, med kløen og hovedpine til følge.

Tastaturet: Tastaturet klaprede frygteligt, og jeg endte med selv at pille tastaturet af, lægge sammenfoldet A4 papir under tastaturet i hver side og sætte tastaturet på igen. Dette tog det meste af larmen fra tastaturet.

"Skærm åbne knap": "Knappen" man klikker til siden for at åbne skærmen satte sig igen og igen fast og jeg måtte bruge en kuglepen for at få den på plads igen, så skærmen kunne "låses" når den var lukket.

Så jeg er desværre færdig med at have ThinkPad, efter før at have haft en IBM ThinkPad R51 og en Lenovo ThinkPad T61p.

  • 0
  • 0
#3 Ove Andersen

Det blev en Asus UX31 i stedet - dejlig let at have med, nydeligt display panel og den jeg godt tilfreds med, selvom tastaturet kræver lidt tilvænning.

Men langt færre irritationsmomenter en T420s. Måske det blot var en mandagsmodel jeg havde, men der var for mange fejl til jeg gad prøve en anden.

  • 0
  • 0
#6 Jon Linde

Den oplevelse er et godt stykke fra mie egne observasioner og erfaringer. lad os bare slå fast med det samme, at IBM Thinkpads VAR bedre end Lenovo's udgave. Men viser jeg din beskrivelse af T420'eren, for min kone, vil hun nok se lidt sjov ud - Hos os er det normalt at jeg skal fjerne den fra hendes favn om aftenen når hun er faldet i søvn. (Jeg har fra flere steder hørt at T410 var Lenovos svar på Windows Vista). Selv har jeg netop erstattet min nedslidte T500 med en topline T520 og er endnu en gang blevet bekræftet i at de er på et langt højere niveau end de fleste andre. De spiller simpelthen begge to som om at de var lavet til det - hvilket de vel også er..

I mit daglige virke kommer jeg forbi en del forskelligt. Stod jeg for at skulle købe en ny maskine - uden hensyntagen til eksisterende grej, ville valget stå mellem: Apple Macbook Air, Asus UX31 eller Lenovo T4/520, Sony De øvrige mærker har jeg slet ikke tillid til (Samsung, Acer, HP, Dell) efter at have arbejdet med dem.

Skal og og finde en SofaPC - men her bliver det nok til en Asus Transformer Prime...

  • 0
  • 0
#7 Michael Degn

Jeg er også enig i at IBM ThinkPad var en bedre kvalitet end Lenovo ThinkPad, men jeg foretrækker stadig Lenovo fremfor alternativerne.

Min gamle ThinkPad R500 er lige blevet udskiftet med en ThinkPad W520, og jeg har kun godt at sige om begge modeller. Byggekvaliteten er i orden. Der er ikke den slags problemer, som Ove har med T420. En af mine kammerater har en T500 som ligeledes lever op til forventningerne.

Så T420 må være en undtagelse.

  • 0
  • 0
#8 Nikolaj Brinch Jørgensen

Byggekvaliteten er i orden.

Jo men DELL Latitude er ved at være på omgangshøjde. Om det er DELL der har oppet sig, eller Lenovo der har skåret ned, det ved jeg ikke. Men min T410 er ikke specielt meget bedre end noget andet. Faktisk synes jeg min MacBook Pros og min MacBook Airs byggekvalitet er bedre end Lenovoens.

Lenovo vil sikkert konkurrere på pris, og derfor har de skåret i kvaliteten.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere