Amazons enorme web-sky, AWS, lægger lige nu webserverplads til fagforbundet 3F's hjemmeside, som siden onsdag i sidste uge har været udsat for et DDoS-angreb i forsøg på at gøre hjemmesiden utilgængelig.
Samtidig er den normale hjemmeside blevet erstattet af en midlertidig side, som primært skal give brugerne adgang til at udfylde deres dagpengekort.
»Det foregår midt i sommerferien og i weekenden, så vi valgte at lave en simpel løsning,« siger Henrik Lilholt, ansvarlig for 3F's hjemmeside, til Version2.
Flytningen til Amazon blev foreslået af 3F's hostingudbyder som en nem måde at imødegå angrebet.
Et DDoS-angreb foregår typisk ved, at flere pc'er på samme tid sender et stort antal forespørgsler til webserveren, som kræver mere kraft af webserveren, end den har til rådighed. Det betyder, at serveren heller ikke kan svare på almindelig legitime forespørgsler.
Version2-blogger Henrik Kramshøj har skrevet [et blogindlæg] om, hvordan man kan håndtere et DDoS-angreb.
Udover 3F har også HK og LO været ramt af DDoS-angreb, og HK har valgt at politianmelde angrebet.
Angrebene er angiveligt sket i sympati med Restaurant Vejlegården, som ligger i konflikt med 3F.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.