
Det myldrer frem om feltforsøg, nye devices og mål om udbredelse til kunderne inden for 5G. Her er et par overskrifter fra Mobile World Congres i Barcelona:
Japanske DOCOMO og Ericsson har gennemført et 5G-forsøg, hvor det er lykkedes at opnå en 20Gbps-dataforbindelse mellem to mobil devices i et udendørs miljø på 15GHz frekvensbåndet. Det opnåede download niveau var over 10 Gbps.
ZTE Corporation og China Mobile har offentliggjort en ny 5G / 15 GHz smartphone-prototype og har samtidig demonstreret en 10 gbps bitrate, såkaldt beam-tracking og andre 5G teknologier.
Samsung har i fællesskab med Verizon fremvist tidlige prototyper af 5G smartphones, som mestrer 3,77 Gbps. Det er over 300 procent hurtigere end Google Fibers 1G networks, og væsentlig hurtigere end dagens 4G opkoblinger, hvor download loftet er på 5 eller 12 Mbps.
Verizon er i gang med feltforsøg i fem byer i USA: Euless, Texas, Hillsboro og Oregon samt Piscataway, Bridgewater og Basking Ridge, som alle ligger i New Jersey. Allerede næste år får et udvalg af kunder mulighed for at forsøge sig med 5G på kommercielt udstyr (altså ikke laboratorieudstyr).
Til oktober vil den japanske mobiloperatør, NTT DoCoMo, implementere netværksudstyr fra arkerivalen Huawei, som også har demonstreret hastighed på 3,6 Gbps, i verdens første large-scale netværk i Kina.
TeliaSonera og Ericsson fortalte i januar, at man i 2018 vil give første kunder i Stockholm og Tallinn adgang til 5G-tjenester. Ifølge Ericsson kan 5G-netværk forbinde 100 gange så mange enheder og håndtere 100 gange meget data som nuværende netværk. Med en latency på 5 millisekunder. Ericsson har demonstreret 5G-teknologier, som giver en kapacitet på over 25 Gbps.