35.000 danskere har købt NemID-nøgleviseren

31. januar 2012 kl. 08:007
Der er blevet shoppet elektroniske nøglevisere for 3,5 millioner kroner, siden DanID lancerede alternativet til papkortet i oktober måned.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

35.000 danskere har valgt at punge ud for en elektronisk nøgleviser til NemID, i stedet for at bruge papkortet, der er gratis.

Det skriver Nets DanID, som står bag NemID, på firmaets hjemmeside, ud fra salgstallene indtil nytår.

Med en pris på 99 kroner pr. styk, giver det Nets DanID en omsætning på knap 3,5 millioner kroner på nøgleviseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DanID har også kørt lidt statistik på salget og har fundet frem til, at den elektroniske nøgleviser er mest populær hos mænd, der er forbi deres første ungdom.

72 procent af køberne er mænd, og den typiske alder er 58 år. Generelt har der været mest gang i salget til de 44-66 årige, skriver DanID.

Den elektroniske nøgleviser blev lanceret i oktober måned og kan erstatte papkortet med engangskoder. I stedet bruger man engangskoder, der bliver vist på displayet på nøgleviseren, i stil med SecurID-systemet fra RSA.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
31. januar 2012 kl. 12:38

Fungerer perfelt til det jeg skal bruge NEMID til. PCbank og diverse offentlige tjenester. Jeg har kun gode erfaringer med dimsen, meget bedre en papkortet.

7
1. februar 2012 kl. 11:49

Jamen det gjorde min da også - lige indtil den kun viste besynderlige fejlkoder! Jeg skal spare læserne for den lange "dialog" jeg havde med dem. bare sige, at de godt nok ikke lige har forstået hvad ordet "service" dækker.

4
31. januar 2012 kl. 11:34

...kan erstatte papkortet...

Det er ikke helt korrekt - den kan ikke erstatte papkortet men er udelukkende et supplement.

5
31. januar 2012 kl. 12:10

ja, det er helt korrekt - nøgleviseren kan f.eks ikke bruges til f.eks sikre Outlook emails - virkelig smart!

1
31. januar 2012 kl. 08:59

Min nøgleviser levede kun 3 måneder før den den gik i baglås. Den har nu været fejlmeldt i en måned uden at der er sket noget.

3
Indsendt af Thomas Hansen (ikke efterprøvet) den tir, 01/31/2012 - 11:05

LOL :D Ikke engang en USB-haløj-dims kan de finde ud af :D Kan de NOGET SOM HELST hos DanID. :D Hvor mange penge fik de for at udvikle den USB-haløj-dims ? Oven i det de fik for Papkortet, oven i det de oprindeligt fik, for at udvikle et sikkert identifikationssystem. Man skal åbenbart bare kende de rigtige, så får man ubegrænsede midler til, IKKE at levere noget der virker......

2
31. januar 2012 kl. 09:16

Du skal ikke fejlmelde den, men returnere den og kræve pengene retur! Ikke at det er hurtigere, nemmere eller noget...... Gad vist hvor mange der har fejlet.... Det hører man intet om.