34-årig frifundet for fildeling: Kan få betydning for hundredvis af retssager

Illustration: mkabakov/Bigstock
Landsretten har frifundet en 34-årig i en sag om fildeling. Et netværk var delt med lejere.

Østre Landsret har frifundet en 34-årig i en sag om fildeling. Afgørelsen kan få betydning for andre sager, mener den 34-åriges advokat. Det skriver DR udfra et Ritzau-telegram.

»Der er hundredvis af sager, hvis ikke tusindvis af retssager, der venter på resultatet af denne her sag. Så det er helt sikkert noget, der får stor betydning,« udtaler advokat Mads Krøger Pramming til Ritzau.

Den 34-årige tabte i første omgang sagen ved Retten på Frederiksberg og blev dømt en erstatning på 7500 kroner til et britisk selskab. Personen og flere andre har anket til landsretten.

Personen har ifølge advokat Mads Krøger Pramming haft udlejet sin bolig flere gange, hvor lejerne havde adgang til nettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kristian Klausen

Sagen blev blev afvist da de (Copyright Management Services Ltd.) ikke havde søgsmålskompetence:

Under ankesagerne gjorde de pågældende gældende, at selskabet, der hverken var producent eller distributør af de omhandlede film, ikke havde dokumenteret at være berettiget til at påtale krænkelser af de omhandlede film, og at det således ikke var berettiget til at anlægge sagerne. Subsidiært gjorde de gældende, at de ikke havde foretaget de påståede krænkelser. Det engelske selskab påstod stadfæstelse af byretternes domme og gjorde i relation til spørgsmålet om påtaleret gældende, at selskabet ved aftaler havde erhvervet den fornødne påtaleret til at anlægge sagerne.

I alle tre sager kom landsretten frem til, at selskabet ikke havde bevist, at det havde søgsmålskompetence til at føre sagerne i eget navn. Landsretten ophævede derfor byretternes domme og afviste sagerne fra domstolene.

Kilde: http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Dom...

Problematikken er ret godt beskreven i Retten på Frederiksberg: Vejledning til parterne i sager, hvor CMS eller MIRCOM har anlagt sag om ulovlig download og deling af film

Retten har desuden i konkrete tilfælde i relation til netop dette spørgsmål konstateret, at den aftale med filmproducenten (ophavsretsindehaveren), som sagsøger har påberåbt sig til støtte for at være berettiget til at anlægge sagen, er indgået efter, at sagen er anlagt af sagsøger, ligesom sagsøger angiveligt har overvåget det pågældende fildelingsnetværk og konstateret ophavsretskrænkelser inden aftalens indgåelse, og herefter – ligeledes inden aftalens indgåelse – har anmodet Retten på Frederiksberg om en kendelse om edition og isoleret bevisoptagelse med henblik på at få udleveret navn og adresse på den angivelige krænker af en ophavsret, som man altså ikke (på det tidspunkt) havde nogen aftale om at være beføjet til at retsforfølge.

Retten har yderligere i retsbøgerne henledt opmærksomheden på, at det er en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – betingelse for, at CMS/MIRCOM kan have et krav mod sagsøgte, at CMS/MIRCOM kan bevise, at sagsøgte er ansvarlig for download af den i den konkrete sag omhandlede film(sekvens).

Det er jo mildest talt problematisk.

Hvis man læser videre i vejledningne, finder man også andre problematiker som endnu ikke er blevet belyst, da dommene endnu ikke er nået til en højere retsinstans. Ifølge K-News, kan der være tale om en bevidst strategi:

Kritikerne af NJORD Law siger, at de dygtigt har modarbejdet en klarere retspraksis, som jo kalder på involvering af de højere retsinstanser. Det har de, ifølge selvsamme kritikere, gjort ved at gøre alt i deres juridiske begavelse for at presse lægmand, at fastholde de anklagede som selvmødere, at trække tiden så meget som muligt og være villige til at forhandle beløbsstørrelser helt til hovedforhandlingerne for så at aflyse i sidste øjeblik.

Der er ved forskellige byretter faldet afgørelser, som er gået til NJORDs fordel, og der er afgørelser, der er gået dem i mod. Fire domme, der gik de anklagede imod, er blevet anket efter en tur forbi Procesbevillingsnævnet. De skulle ifølge planen behandles i Østre Landsret her i 2020, men den ene er dog blevet forligt, så der nu kun er tre ankesager på vej.

Kritikere af hele metoden og fremgangsmåden fra NJORD Law noterer sig, at ingen af de sager, der er NJORD Laws klient imod, er blevet anket til højere retsinstans.

Et par uafklarede spørgsmål fra vejledningen (der er flere relevante pointer, så læs gerne vejledningen, her i blandt en versende EU-dom):

Det bemærkes i forhold til bevisspørgsmålet, at der i andre sager er stillet spørgsmålstegn ved validiteten af det program, som CMS/MIRCOM angiveligt har benyttet sig af i forbindelse med overvågningen af datatrafikken i de netværk, hvori fildelingen påstås at have fundet sted.

[...]

Retten har i retsbøgerne endvidere bemærket, at det ikke nødvendigvis vil forholde sig således, at CMS/MIRCOM har et grundlag for deres krav, selv om det måtte forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et ansvarsgrundlag vil tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også kan lægges til grund, mod sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et sådant download handlede uagtsomt i forhold til en eventuel ophavsretskrænkelse.

I de sager, der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i brudstykker, igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende – gratis og lovligt til rådighed for almenheden på forskellige internetsider. Retten har herefter bemærket, at det på den baggrund ikke uden videre er givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis handlinger han måtte hæfte for) har handlet uagtsomt ved et eventuelt download af en given pornofilm(sekvens), uanset om dette måtte være sket via et fildelingsnetværk.

Det kan i den forbindelse muligvis også være af betydning, at visse af disse internetsider har så store besøgstal, at der tilsyneladende skabes en forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser, fremfor afkrævning af betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at sådanne sider kan hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender, når bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et folketingsvalg.

I de pågældende retsbøger har retten også bemærket, at der muligvis i alle sagerne i sagskomplekset er grundlag for at rejse spørgsmål om, hvordan de pågældende film overhovedet er havnet i de pågældende fildelingsnetværk, og hvilken karakter disse netværk i øvrigt har haft, og om hvorvidt de nærmere omstændigheder i disse henseender kan være af betydning for, om sagsøger kan gøre et krav gældende.

I konkrete tilfælde har retten bemærket, at disse spørgsmål muligvis kan være særligt relevante, når aftalegrundlaget mellem sagsøger og den oplyste filmproducent efter sin ordlyd giver sagsøger retten til at lægge filmproducentens film ud i sådanne fildelingsnetværk, og endnu mere relevante hvis omstændighederne tillige måtte være således, at film(sekvensen) efter sagsøgers påstand er blevet delt på et tidspunkt, hvor film(sekvensen) endnu ikke var blevet gjort offentligt tilgængelig af ophavsretsindehaveren.

Retten har endvidere i retsbøgerne anført, at der – hvis det viser sig, at CMS/MIRCOM kan gøre et krav gældende overfor sagsøgte – opstår et spørgsmål om, hvorvidt en erstatning eller et vederlag i givet fald kan opgøres til så stort et beløb som 7.500 kr.

[...]

Det synes endvidere at fremgå, at de pågældende sekvenser, scener eller kapitler er, eller har været, gjort tilgængelige af ophavsretsindehaveren som pay-pr-view til en (langt) lavere pris end den samlede dvd, hvori den pågældende sekvens, scene eller kapitel indgår som én ud af flere.

Retten har desuden i relation til spørgsmålet om vederlagsstørrelse bemærket, at der i én tidligere sag i sagskomplekset blev indgået et forlig om betaling af 56 kr., og at sagsøger i den forbindelse gjorde gældende, at sagsøger med forliget havde opnået sine hensigter med at anlægge sagen, herunder at få et ”rimeligt vederlag” for den påståede krænkelse (som sagsøgte i øvrigt ikke med forliget erkendte havde fundet sted). Retten skal herved i øvrigt henvise til rettens hjemmeside, hvor der kan læses mere herom (afgørelse af 9. juli 2019 i sag BS-25462/2018-FRB).

Retten har endelig i retsbøgerne bemærket, at der i den konkrete sag kan opstå spørgsmål om, hvorvidt sagsøger har fortabt muligheden for at få dom for et eventuelt krav som følge af passivitet. Retten har i disse tilfælde bl.a. fremhævet, at der er gået (væsentligt) mere end 1 år – og i hvert fald i ét tilfælde eksempelvis mere end 2 år og 4 måneder – fra sagsøger sendte et brev til borgeren om kravet og til en stævning blev indleveret. Hertil kommer, at den påståede krænkelse i disse tilfælde i øvrigt havde fundet sted for (væsentligt) mere end to år siden.

  • 11
  • 0
René Nielsen

Retten på Frederiksberg har derfor i en række retsbøger i de for retten verserende sager påpeget, at det ikke er korrekt, når CMS og MIRCOM i stævninger og øvrige proceskrifter i disse sager har anført, at der er ”fastlagt en retspraksis på området”, ligesom det heller ikke på tidspunktet for disse processkrifters indlevering har været dækkende, når CMS og MIRCOM samtidig har betegnet den foreliggende byretspraksis som ”ensartet”.

Dommeren skriver jo rent ud at Copyright Manangement Services Ltd. (CMS) eller M.I.C.M – MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) - lyver i deres trusselsbreve når de påstår at der en fast og ensartet retspraksis (for at man skal betale dummebøder til dem).

  • 11
  • 0
Michel Sommer

Retten i Frederiksberg glemmet tilsyndelandene ofte det faktum, når de bliver bedt om at tage stilling til, om der skal udleveres oplysninger vedr. en ip addresse ved et påstået brud på oprethavsrettigheder. Så skal der forelægge begrundet mistanke om en alvorlig forbrydelse som kan give mindst 1,5 eller 2 års fængsel (Så vidt jeg husker) for der kan gives adgang til de loggede data, iht datalognings bekentgørelsen, som også er kendt ulovlig af EU

  • 4
  • 0
Knud Larsen

I mit lange liv har jeg kun to erfaringer med byretter (Køge og København). men det samme billede går igen. Retsplejeloven gælder ikke for for borgeren "siger de" - dommen afgives uden bilag og bevis - i det ene tilfælde blåstemples polities påstand helt uden dokumentation - i det andet tilfælde optræder kammeradvokaten med plat og fup og falske anbringender (som også udelades i domsudskriften) - Jesper Bernings kritik er så rigtig: - http://skat-uret.dk/nyheder/domstolene-giver-skat-ret.aspx

  • 0
  • 0
René Nielsen

og læste dommen fra Østre Landsret som forbyder udlevering af teleoplysninger til selskaber som CMS - http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/domsresumeer/Documents/B245...

På side 3 i dommen falder min opmærksomhed på punkt (d) i evalueringen/beskrivelse af programmet MaverikMonitor som blev benyttet til indsamling af IP-adresser;

”d) The System establishes connections with remote computers and receives and stores pieces of data from those computers which make content available across the BitTorrent network.”.

Det er efter min opfattelse klart ulovligt – uanset formålet!

Årsagen er at i dansk ret drejer det sig om at have fået lov - og ikke om at forcer en hindring.

Ligesom det ikke er nødvendigt for en frugtavler at skulle opsætte hegn om sin mark med æbletræer.

Går du uden ejerens tilladelse ind på marken for at for f.eks. at kontrollerer frugten – så er det en kriminel handling, selvom du mistænker frugtavleren for at benytte ulovlige sprøjtegifte.

Der står jo direkte i beskrivelsen at programmet MaverikMonitor opretter forbindelse (uden forudgående tilladelse) og henter data og lagrer data som så kontrolleres imod beskyttede film.

Bundlinjen er jo, at MaverikMonitor krænker mange brugere af BitTorrent i sin søgen efter en andel som måske krænker immaterielle rettigheder. Rettigheder som Højesteret har værdisat til DKK 8-10 pr. musikstykke og hvor selvsamme CMS har indgået forlig med en bruger til DKK 56,00 om en film, hvorefter hver part betalte egne omkostninger.

Det er muligvis surt, men det program, kan jeg ikke se er lovligt at anvende (i Danmark) og selvom det ikke fremgår direkte, så kan jeg ikke se at dommerne kunne komme til andet resultat når de afvejer sagens modsatrettede hensyn, i relation til hvem der er mest krænket.

Den uskyldige bruger som begge parter er enige i - ikke har gjort noget forkert, eller rettighedshaveren som jo må være tilfreds med DKK 56,00 for en film - ellers indgår rettighedshaveren vel ikke forlig?

  • 1
  • 0
Simon Rigét

Går du uden ejerens tilladelse ind på marken for at for f.eks. at kontrollerer frugten – så er det en kriminel handling, selvom du mistænker frugtavleren for at benytte ulovlige sprøjtegifte.

Er ikke sikker på at den analogi holder; I en torrent, tillader man jo netop deling, uanset formål. Så det svarer vel til at avleren har givet alle tilladelse til at gå ind og smage på æblerne.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Er ikke sikker på at den analogi holder; I en torrent, tillader man jo netop deling, uanset formål. Så det svarer vel til at avleren har givet alle tilladelse til at gå ind og smage på æblerne.

Det bliver vi så nok ikke helt enige i.

Butikken Danmark har altså nogle regler som går forud BitTorrent licensbetingelser såsom Straffeloven.

Formålet med Straffeloven er at forhindre visse handlinger uanset at det sker via software.

Hvis en part mener at det er særligt aftalt i Licensbetingelse at Straffeloven ikke skal gælde – ønsker jeg den part ”Held og lykke”.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Det er efter min opfattelse klart ulovligt – uanset formålet!

Jeg synes der er nogle andre aspekter i det som også må anses for direkte culpøse.

For at finde en IP adresse på en man hævder laver ulovlig download er der vel dybest set tre muligheder:

  1. Man opretter en honeypot af en art, og lader folk hoppe i fælden - det svarer i min optik lidt som at lade politiet knalde narkokøbere ved selv at faldbyde narko.
  2. Man deler en fil via torrent, og på den måde høster IP adressen - det er stort set sammenligneligt med punkt 1. omkring man aktivt selv påtager sig pusherrollen.
  3. Man lader et teleselskab laver DPI på al traffik - og det håber jeg ved gud ikke der er tale om, for det er dybt ulovligt.

Så uagtet hvilken metode der er blevet brugt til at indhøste en IP adresse som "bevis", så burde det være afvist ved døren som direkte ulovligt.

  • 1
  • 0
Kristian Klausen

Det bliver vi så nok ikke helt enige i.

Butikken Danmark har altså nogle regler som går forud BitTorrent licensbetingelser såsom Straffeloven.

Det er forhåbentlig noget vi bliver klogere på når C-597/19 bliver afgjrot ved EU-domstolen.

En af spørgsmålene lyder:

Spørgsmål 4: IP-adresser som personoplysninger

  1. Dem måde, som Mircom erhverver de omhandlede IP-adresser på, rejser ifølge den forelæggende ret flere spørgsmål.
  2. Mircom gør gældende, at det har erhvervet adresserne via det tyske foretagende Media Protector GmbH, der foretager søgninger på internettet efter spredningen af værkerne. Det registrerer systematisk IP-adresser og leder dem videre til Mircom, hvilket ifølge den forelæggende ret klart falder under begrebet »behandling« i artikel 4, nr.2), i den generelle forordning om databeskyttelse. Der kan imidlertid rejses alvorlige spørgsmål med hensyn til gennemsigtigheden og lovligheden af denne behandling.
  3. Den forelæggende ret ønsker da også af Domstolen oplyst, om der er tale om en lovlig behandling af personoplysninger.
  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Det er muligvis surt, men det program, kan jeg ikke se er lovligt at anvende (i Danmark) og selvom det ikke fremgår direkte, så kan jeg ikke se at dommerne kunne komme til andet resultat når de afvejer sagens modsatrettede hensyn, i relation til hvem der er mest krænket.

Hvordan vil du stoppe dem i at anvende et ulovligt program (hvis det er ulovligt)? Selvom de måtte have gjort noget forkert, så er de nu i besiddelse af et bevis og det kan du blive dømt på.

Ligesom frugtavleren vil blive dømt for ulovlige sprøjtemidler selvom du krænkede hans ejendomsret da du skaffede beviset.

I begge tilfælde kan det meldes til politiet som så sandsynligvis vælger at gøre ingenting. Og så er den død der.

Hvor din side af sagen er afhængig af at politiet gider gøre noget, så er deres således at de selv kan anlægge sag. Det er forskellen på offentlig og privat påtale.

GPDR er ikke til megen hjælp idet de må behandle dine data hvis de har en retslig interesse.

  • 0
  • 0
Kristian Klausen

Selvom de måtte have gjort noget forkert, så er de nu i besiddelse af et bevis og det kan du blive dømt på.

Vi har en anden tilgang til ulovlige beviser end f.eks. USA, men et ulovligt bevis kan godt afvises. Retssikkerhedskommissionen har forholdt sig til det i betækning 1428:

6.8. Ulovligt tilvejebragte beviser [...]

Hvis der er tale om anvendelse af beviser mv., der er tilvejebragt i strid med enten dansk ret eller konventionen, kan man tale om ulovligt tilvejebragte beviser. Artikel 6 er ikke generelt til hinder for anvendelse i straffesager af beviser, der er tilvejebragt i strid med national ret eller konventionen. Det afgørende er, om straffesagen – uanset brugen af det ulovlige bevis – ud fra en helhedsbedømmelse har været retfærdig. Der skal foretages en bedømmelse af den pågældende »ulovlighed« og – når der er tale om krænkelser af konventionen – karakteren af den pågældende krænkelse. Det tillægges betydning, om forsvarets rettigheder er blevet respekteret, herunder navnlig om klager har haft mulighed for at anfægte bevisets ægthed og anvendelse. Det tillægges endvidere betydning, om det ulovlige bevis er det eneste eller det afgørende bevis.

[...]

Også i dansk ret er det lagt til grund, at det må bero på en konkret vurdering, om et ulovligt tilvejebragt bevis kananvendes. Der vil være tale om en konkret afvejning, hvori indgår: (1) retsbruddets karakter og grovhed, (2) denpåsigtede kriminalitets grovhed, (3) bevisets betydning i sagen og (4) hvilken interesse der er blevet krænket veddet ulovlige indgreb [...]

Artikel 6 omhandler "Ret til retfærdig rettegang" og man kan da i hvert fald diskutere om en retsag er retfærdig hvis hovedbeviset er indsamlet på ulovlig vis. Hvordan det forholder sig i det konkrete tilfælde og om det fungere anderledes for civile sager, ved jeg ikke. Det har dog været belyst, jeg har dog ikke adgang til den artikel.

I det hele taget er det et område med en del principielle spørgsmål som endnu ikke er afklaret.

  • 0
  • 0
Kristian Klausen

I følge K-News er de sidste 39 piratsager blevet afvist af byretten på Frederiksberg. I den ombæring har Retten på Frederiksberg offentliggjort flere retsbøger.

I den ombæring skriver de:

De 39 retsbøger om CMS-sagerne indeholder – ud over afvisningen – en række betragtninger fra retten med hensyn til de omfattende juridiske og bevismæssige spørgsmål, som sagerne efter rettens opfattelse ville have givet anledning til, hvis sagerne skulle have været fremmet til dom.

Nogle udpluk fra den ene af retsbøgerne:

Generelle bemærkninger [...] Der er derfor en formodning for, at som minimum en vis -ukendt- procentdel af de borgere, derer blevet kontaktet af Njord Law Firm, og herunder de borgere, der siden er blevet sagsøgt, rent faktisk ikke har haft noget med ulovlig download og fildeling at gøre.

Der kan allerede på den baggrund siges at være en risiko for, at i hvert fald en del af forklaringen herpå er, at der er en fejlkilde i CMS/MIRCOM’s bevisindsamling og håndtering af beviserne, eller eventuelt hos de teleselskaber, der har udleveret oplysningerne om de pågældende ip-adresser og borgere.

Det forhold, at der således er en forhåndsformodning for, at i hvert fald en vis -ukendt -procentdel af de sagsøgte borgere ikke selv har foretaget ulovlig download eller fildeling, indebærer, at det bliver et potentielt betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem i den enkelte sag, hvis retstilstanden skulle være den, som hævdet af CMS og MIRCOM, at domstolene –blot som følge af nogle tekniske beviser, som er tilvejebragt af CMS/MIRCOM selv –ved en eventuel realitetsprøvelse af det rejste krav i den enkelte sag skulle tage udgangspunkt i en formodning om, at sagsøgte er ansvarlig for de påståede krænkelser, hvis ikke sagsøgte selv kan bevise det modsatte, herunder manglende ansvar for andres, f.eks. en bofælles, handlinger.

Dette retssikkerhedsmæssige problem bliver så meget desto større som følge af den passivitet, som CMS/MIRCOM har udvist i forbindelse med deres håndtering af samtlige sager, og som har bevirket, at de påståede krænkelser alle ligger meget lang tid forud for tidspunktet for stævningens indlevering. I nærværende sag er der tale om, at den påståede krænkelse skal have fundet sted den 25. juni 2016, og stævningen er indleveret den 14. januar2019. CMS skrev angiveligt til sagsøgte om det påståede krav første gang den 15. juni2017.

[...]

Da alle sagerne endvidere vedrører ét -og kun ét -konkret tidspunkt flere år tilbage i tiden vil det i sagens natur også i mange tilfælde kunne være vanskeligt for borgeren præcist at redegøre for, hvem der ellers måtte have kunnet benytte borgerens netværk på det pågældende tidspunkt.

Den af CMS/MIRCOM udviste passivitet kan således i sig selv udgøre et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem i sagerne.

[...]

Hvorledes kan et eventuelt krav herefter gøres op? [...] Det kan herefter samlet set konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset potentielt (ud over, at de i øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor overkompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser, og at det i hvert fald ikke har været med rette, at den enkelte bruger er blevet afkrævet et beløb, der i givet fald også har dækket fuldt ud for andre brugeres selvstændige og egenhændige ophavsretskrænkelser.

[...]

Andre bevisproblemer [...] Bevisproblemer i forhold til dynamiske ip-adresser og logoplysninger over længere tid [...] Bevisproblemer i forhold til spørgsmålet om uagtsomhed [...] MaverikMonitors bevisværdi i øvrigt [...] Hvordan er filerne havnet i et BitTorrent-netværk? [...] Det påhviler CMS/MIRCOM at sandsynliggøre, at der ligger en ophavsretskrænkelse bag, såfremt den omhandlede fil er delt i det omhandlede netværk, og herunder at det ikke er nogen med tilknytning til ophavsretsindehaveren, der har placeret værket i netværket og dermed delt det i netværket.

Retten har i den forbindelse noteret sig, at det i NTNU-rapport 2 to steder på s. 13, som citeret ovenfor, bemærkes, at CMS vender tingene på hovedet, når CMS i deres processkrifter fremkommer med synspunkter, der synes at være baseret på en forudsætning om, at brugerne i netværket kobler sig op til MaverikMonitor. Rapporten fastslår, at det forholder sig omvendt, da det er MaverikMonitor, der tager initiativ til opkoblingen med henblik på at finde brugere, der tilbyder filen.

[...] Kontrol af data I nærværende sagskompleks er det kun CMS/MIRCOM, der har haft mulighed for –ved gennemsyn –at undersøge om f.eks. to filer, navngivet f.eks. ”London has Fallen” og ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa”, som hentes i et BitTorrent-netværk, også reelt indeholder netop filmen ”London has Fallen” henholdsvis scenen ” ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa” fra pornofilmen ”Girls that Like Girls”.

[...]

Hverken retten eller de sagsøgte har nogen reel mulighed for at efterprøve beviserne i disse henseender.

[...] Spørgsmålet om hacking eller lignende [...]

Sammenfattende om selskabernes forhold Retten bemærker, at ingen af de ovennævnte forhold i sig selv bevirker, at det kan udelukkes, at CMS og MIRCOM er reelle foretagender, der har forsøgt at forfølge reelle ophavsretskrænkelser.

Hvis CMS/MIRCOM havde været rette sagsøger i sagerne i sagskomplekset kunne retten imidlertid efter en samlet vurdering af forholdene ogbevisets stilling i øvrigt –efter omstændighederne –have været nødsaget til at søge bl.a. de pågældende forhold nærmere belyst under anvendelse af retsplejelovens § 339, stk. 2, henholdsvis § 406, stk. 3, med henblik på at sikre, at der var det fornødnegrundlag for nærmere at kunne vurdere ikke blot den sagsøgte borgers pålidelighed og troværdighed, men også sagsøgers pålidelighed og troværdighed.

[...] Betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø) og databeskyttelsesforordningen [...]

Det har i øvrigt formodningen for sig, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil komme frem til et resultat, der understøtter rigtigheden af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, og at EU-Domstolen også vil fastslå, at MIRCOM’s (og dermed også CMS’s) dataindsamling er sket i strid med databeskyttelsesforordningen.

[...]

Hvis der herefter skal rådes bod på de skete krænkelser af borgernes rettigheder, og hvis det skal sikres, at domstolene ikke opretholder krænkelserne ved at afsige domme, der hviler på krænkelserne, ses domstolene ikke at have anden mulighed end at afskære CMS og MIRCOM fra at benytte de indsamlede data og udleverede personoplysninger.

[...]

Konklusion

Af samtlige de ovenfor nævnte grunde ville fortsat behandling af denne sag, og de øvrige for retten verserende sager i sagskomplekset –selv hvis Copyright Management Services Ltd. havde godtgjort retten til at føre sagen i eget navn –stride mod væsentlige hensyn til retsordenen og borgernes retssikkerhed og adgang til en retfærdig rettergang. [...]

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere