3.000 programmeringsfejl i rejsekort

Den var helt gal med økonomistyringen og kvaliteten af programmørernes arbejde i de tidligere versioner af systemet bag de elektroniske bus- og togbilletter, viser Rigsrevisionens rapport.

Hele 3.000 programmeringsfejl har plaget den software, som skal styre danskerne elektroniske bus- og togbilletter.

I en ny rapport konstaterer Rigsrevisionen, at den frem til 2009 var helt gal med kvaliteten af programmørernes arbejde hos leverandøren af rejsekortet.

»Rejsekort A/S har oplyst, at der i alt har været ca. 3.000 fejl i det leverede software, hvoraf de 2.500 var simple programmeringsfejl, som kunne være undgået eller rettet tidligt, hvis leverandøren havde haft et bedre udviklingsforløb og havde gennemført ordentlige test af sin software,« skriver Rigsrevisionen.

Ifølge revisorerne fejler softwaren i de kortlæsere, som passagerne møder i busser og på stationer, intet som helst. Derimod sejlede det bagvedliggende system, som rejsekortets medarbejdere skulle betjene sig af. Det »understøttede ikke selskabernes arbejdsgange,« som det hedder på revisorsprog.

Frygtede at bryde bogføringsloven

Ifølge Rigsrevisionen skyldes problemerne, at både bus- og togselskabernes rejsekort-organisation og leverandørerne, franske Thales og danske Accenture, forventede at kunne genbruge systemer fra Holland og Storbritannien.

Det gik fint med kortlæserne, mens den bagvedliggende software skulle udvikles til specifikke behov hos danske bus- og togselskaber, viste det sig. Den opgave dumpede leverandørerne så eftertrykkeligt i, at DSB og rejsekortselskabet frygtede, om de kunne overholde dansk lovgivning.

»Fra oktober 2008 anførte DSB og Rejsekort A/S, at de forskellige økonomirapporter var mangelfulde, og at der var en væsentlig risiko for, at bogføringsloven ikke kunne overholdes. Dette indebar, at man ikke i tilstrækkelig grad kunne spore sammenhængen mellem rejsekort-systemets økonomiske registreringer og de økonomiske transaktioner, der var foretaget af kunder og personale,« skriver Rigsrevisionen.

»Leverandøren har efterfølgende arbejdet videre med at udvikle systemet for at sikre, at loven kan overholdes,« lyder det i rapporten.

Leverandør manglede forståelse for bogføring, afstemning og sporbarhed

Problemerne med softwaren var så store, at Thales for to år siden stadig var i tvivl, om systemet overhovedet kunne bruges til danskerne elektroniske billetter. Et 'memorandum of understanding' underskrevet i oktober 2009 hjalp kun kort. Sidste år stoppede Thales al udvikling, da franskmændene ikke kunne blive enige med bus- og togselskaberne om, hvad de manglede at levere.

Det fik Rejsekort A/S til at hyre et konsulentfirma til at vurdere, om det var nødvendigt at starte helt forfra. Rigsrevisionen nævner ikke navnet på konsulentfirmaet, men Gartner udarbejdede sidste år tre rapporter for Transportministeriet om rejsekortet.

Konsulenten nåede frem til, at det eksisterende system godt kan bruges i hele landet, men ikke med alle funktioner. Derfor må blandt andre pendlerne vente med at få rejsekort til 2014.

Leverandørerne fik dog en svada med på vejen fra konsulentfirmaet:

»Senere vurderede konsulentfirmaet i en anden rapport, at leverandørens uhensigtsmæssige opbygning af økonomisystemet måske kunne tilskrives leverandørens manglende erfaring med back office-løsninger og specielt manglende forståelse for bogføring, afstemning og sporbarhed,« skriver Rigsrevisionen.

Tæt samarbejde vil øger chancen for succes for rejsekortet

Den foreløbige ende på balladen blev, at bus- og togselskaberne under pres fra transportminister Hans Christian Schmidt (V) underskrev en tillægsaftale med leverandørerne i december sidste år. Tillægsaftalen er den femte, siden kontrakten om rejsekortet blev underskrevet i 2005.

Tillægsaftalen indeholder »et bilag på ca. 225 sider, der beskrev, hvad der manglede at blive leveret fra den oprindelige kontrakt. Tillægsaftale V beskrev også, hvordan Rejsekort A/S og leverandøren skulle arbejde tættere sammen fremover for at sikre, at man kom i mål med slutleverancen,« skriver Rigsrevisionen.

Det erklærer revisorerne sig tilfredse med:

»Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det tætte samarbejde om udarbejdelse af en detaljeret beskrivelse af de resterende systemleverancer og udviklingen af brugergrænseflader øger sandsynligheden for, at leverandøren kan levere et velfungerende system,« skriver de.

Rigsrevisionen har fået hjælp til udarbejde rapporten fra professor Søren Lauesen, IT-Universitetet.

Også KMPG er bekymret for nuværende software-version

Direktøren for Thales' udvikling af rejsekortet, Torben Dyrvig Nielsen, ønsker ikke at udtale sig om den elendige software, det franske firma har leveret.

»Vi ser fremad og arbejder i henhold til den nye aftale,« siger han.

For nylig kom det frem, at revisionsfirmaet KPMG, der arbejder for rejsekort-selskabet og busselskabet Movia, har taget forbehold over for, hvor mange passagerer den nuværende version af softwaren kan håndtere »»uden at sporbarheden af økonomidata bliver problematisk.«

Ifølge direktøren for rejsekort-selskabet, Bjørn Wahlsten, forsvinder det problem med den version af softwaren, som skal tages i brug i begyndelsen af næste år.

Regningen for at indføre rejsekortet løber ifølge Rigsrevisionen op i 1,3 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Johan Bruun

Thales der leverer programmerne, er bredt kendt som stor aftager af off-shore udvikling.

Måske vi her kan se prisen for udvikling foretaget langt fra kravstiller ?

Efter min mening er det tilfældet, og "3000 programmeringsfejl" taler vist sit tydelige sprog.

En af konklusionerne hos Rigsrevisionen i deres rapport om Rejsekortet A/S er:

""Rejsekort A/S udarbejdede en kravspecifikation på en måde, som var gængs på daværende tidspunkt. Det har været et centralt problem i projektet, fordi leveran-døren ikke til fulde forstod selskabets ønsker til systemets funktioner, da kravene kunne tolkes i forskellige retninger, og kravspecifikationen ikke beskrev, hvilke konkrete arbejdsopgaver der skulle understøttes."

Jeg vil vove den påstand at krav aldrig kan specificeres helt ned til kildeniveau, den endelige udformning af et system baseret på krav, er resultatet af et tæt sammenspil mellem udviklere og kravstillere.

Derfor vil off-shore udvikling aldrig helt slå igennem.

QED ?

  • 8
  • 2
Torben Frandsen

På baggrund af viden jeg har opnået ved at læse version2 har jeg beregnet, at der med 3.000 fejl er grund til jubel såfremt systemet er på 3 MLOC eller derover.

But seriously ...

Det eneste interessante ved tallet er, at det lyder stort og dermed er overskriftsegnet. Der er masser af systemer derude med femcifrede defect-id'er. Dramaet hviler udelukkende på påstanden om at

(...) 2.500 var simple programmeringsfejl, som kunne være undgået eller rettet tidligt, hvis leverandøren havde haft et bedre udviklingsforløb og havde gennemført ordentlige test af sin software

Det kan vi af gode grunde ikke efterprøve, men vi må håbe, at rigsrevisionen også har interesseret sig for kundens rolle ifm. definitionen af fejl, aftestningen af dem og leverandørens chance for at erkende dem tidligt. Tinglysningen rinder mig i hu.

Det kan også sagtens være at leverandøren er ene om skylden. Men kritikken af spec'en taget i betragtning kunne noget tyde på, at de ikke nødvendigvis har haft let ved at undgå alle fejlene.

  • 5
  • 0
David Walland

When I was living in Denmark, I was struck by how poor the translations were. For Ingenioeren the one closest to home was the "English" translation of the IS handbook, kindly sent to me by IS when I joined. It was so bad that, even though my Danish was still far from perfect, I had to get a copy of the Danish original to actually understand it! The biggest blooper of the lot was that the "autoriseret" translator had translated "spectret" to "the spectre" instead of "the spectrum". I had just read "Bestemor gaar igen" and my wife and I nearly died laughing!
There were nearly 200 mistakes in the English in this "translation".

Now if this standard of translation had gone into the specifications of this job, whether into the local language or into an English version, then it becomes less surprising that so many mistakes might be made in the programming, especially if it was translated into poor English and read by people whose English was very "second language". What someone for whom English is a first language can work out from a bad translation, is very different to what someone with limited English will be able to work out.
I do find the "Danish superiority", which comes up on the letters to Ingenioeren all too often, very disgusting and I know, personally, that it is untrue.

  • 16
  • 0
Lars Christensen

Det er lidt sjovt og ret sørgeligt at følge Rejsekortet og andre politiske prestigeprojekter (f.eks. NemId)

Der tales tit om ude i den store verden, at Danmark er et rigtig godt sted at afprøve nye ideer, fordi landet er så lille, vi er så åbne overfor nye ideer og infrastrukturen er perfekt.

Af besynderlige årsager virker det dog som om at især de offentlige opdragsgivere har virkelig mange problemer med at forstå, at selvom Danmark er et godt sted (sikkert det bedste i verden) at teste nyt udstyr - så skal der foretages mange forskellige tests inden frigivelse til reallife test.

Det fremgår tydeligt at der slet ikke frigives nok midler til betaling af uvildige eksperter, der skal følge projektet fra skitseniveau og indtil projektet er gennemprøvet og godkendt af brugerne.

Mvh Lars plbrake.dk

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Rejsekort A/S har oplyst, at der i alt har været ca. 3.000 fejl i det leverede software ...

Lur mig om ikke uoverensstemmelser mellem implementeret og forventet funktionalitet er klassificeret som fejl. 3.000 fejl kan ligesåvel dække over udtilsvarende kommunikation. Måske de 2.500 fejl dækker over runtime fejl. Selv hvis de gør, tvivler jeg på alle runtime fejl består af "simple programmeringsfejl".

Og hvor har kunden ikke undervejs testet systemet i delleverancer ? Hvordan kan 3.000 pludselig blive opdage ? Har kunden ikke et ansvar for teste at softwaren lever op til forventningerne ?

Direktøren for Thales' udvikling af rejsekortet, Torben Dyrvig Nielsen, ønsker ikke at udtale sig om den elendige software, det franske firma har leveret.

Jaja, placer bare ansvaret hos Thales. Som er alt som det plejer - leverandøren kan ikke levere det lovede. Det er nu spøjs at observere hvordan den ene leverandør efter den anden, ikke formår at leve op til statslige kunders forventninger.

Det er beskæmmende at se hvordan ansvar systematisk unddrages. Såfremt kunde kunde og leverandør kunne løfte ansvar og opgave sammen, så blev resultatet nok også derefter.

  • 1
  • 0
Carsten Sonne

Rejsekort A/S har oplyst, at der i alt har været ca. 3.000 fejl i det leverede software ...

Lur mig om ikke uoverensstemmelser mellem implementeret og forventet funktionalitet er klassificeret som fejl. 3.000 fejl kan ligesåvel dække over udtilsvarende kommunikation. Måske de 2.500 fejl dækker over runtime fejl. Selv hvis de gør, tvivler jeg på alle runtime fejl består af "simple programmeringsfejl".

Og hvorfor har kunden ikke undervejs testet systemet i delleverancer ? Hvordan kan 3.000 fejl pludselig blive opdage ? Har kunden ikke et ansvar for teste at softwaren lever op til forventningerne ?

Direktøren for Thales' udvikling af rejsekortet, Torben Dyrvig Nielsen, ønsker ikke at udtale sig om den elendige software, det franske firma har leveret.

Jaja, placer bare ansvaret hos Thales. Som er alt som det plejer - leverandøren kan ikke levere det lovede. Det er nu spøjs at observere hvordan den ene leverandør efter den anden, ikke formår at leve op til statslige kunders forventninger.

Det er beskæmmende at se hvordan ansvar systematisk unddrages. Såfremt kunde og leverandør kunne løfte ansvar og opgave sammen, så blev resultatet nok også derefter.

  • 0
  • 0
Asbjørn Næhr

Ærgerligt, at rejsekortet ikek bliver skrottet - nu laver man stasli organiseret chikane af flere hundrede tusinde mennesker hver dag året rundt i cirkus ind og udstempling.
Hvis noget går galt, kan du godt vinke farvel til dit job næste morgen 2. gang det sker: du kan ikke længere komme med og du kan ikke løse billet - men tage et taxa ti l"specialkontoret for dyre billetter".
Desuden: hvad skal man med en total bevægelseskontrol af alle borgere?? Gøbbels ville have elsket et sådant system - og en kommende facistisk leder!

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere