Da attentatet mod Krudttønden og Synagogen i København stod på den 14. og 15. februar sidste år, havde politiet travlt med at løbe rundt på gaderne for at lokalisere private videokameraer, som kunne have optaget gerningsmanden Omar Abdel Hamid el-Hussein.
Efter at have fået udleveret videomaterialet, viste flere af kameraerne at have fanget optagelser af Omar, som politiet brugte i efterforskningen.
Nu viser det sig, at intet mindre end 75 pct. af de flere hundrede kameraer var ulovlige, idet de filmede steder, som ikke er tilladt efter loven. Det fremgår af en rapport, som Rambøll har lavet for politiet, skriver DR Nyheder.
Normalt er det politiet, som skal reagere på ulovligt opstillede kameraer, men lige netop i denne situation, har de åbenbart valgt at gøre en undtagelse. Politiet vil ifølge DR Nyheder ikke gøre noget ved de ulovlige kameraer.
»Vi synes ikke, at det er fair, at man den ene dag siger: "Goddag, vi kommer fra politiet. Må vi se din video, for vi leder efter en terrorist." Og den næste dag siger: "Nu har vi set din video igennem, og vi kan se, at dit kamera optager ulovligt. Nu får du en bøde." Så det har vi ikke gjort noget ved,« siger chefpolitiinspektør hos Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, til DR Nyheder.
Politiet måtte bruge lang tid på at opdrive de pågældende kameraer under terrorsagen, fordi der ikke findes noget centralt register over de private kameraers placering.
Det har efterfølgende fået politiet til at anmode om, at et sådant register bliver oprettet. Derfor har Rigspolitiet indtil videre taget initiativ til at oprette et register, hvor private frivilligt kan anmelde deres kameraer.
»Formålet er at få folk til at melde sig til registret. Men vi vil da generelt opfordre til, at det, man sætter op, er lovligt,« siger Jørgen Bergen Skov til DR Nyheder.
