3 ud af 4 Version2-læsersvar: tjekditnet.dk er fyldt med fejl

15. september 2015 kl. 06:2910
Tre ud af fire læsere, der har svaret på redaktionens opfordring, oplever, at tjekditnet.dk viser forkerte mulig- og hastigheder for internet på deres private adresse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

40 Version2-læsere har kommenteret, hvorvidt Erhvervsstyrelsens nettjeneste tjekditnet.dk giver korrekte oplysninger om den tilgængelige internethastighed i deres husstande. Det er sket på baggrund af redaktionens opfordring,

Resultatet er, at 30 læsere oplyser, at informationerne om internetmulighederne på deres adresse er forkerte.

De 40 kommentarer har vi taget fra begge Version2's artikler om emnet.

'Fuck nej,' skriver Thomas Gulmark, og skriver, at der på siden er angivet, at han skulle kunne få 500/500 Mbit/s på sin adresse via fibernet. Men det ville kræve en investering på 60.000 kroner for at skyde fiber på den sidste strækning, og er derfor ikke tilgængeligt i skrivende stund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det billede kan Jeppe Jønch Andersen og Thomas Andersen godt genkende. De oplever begge, at deres xDSL-forbindelser kun kan trække lidt under halvdelen af det, som er opgivet på tjekditnet.dk. 'Helt hen i vejret,' supplerer Nicky Mogensen.

De forkerte xDSL-værdier skyldes sandsynligvis, at tjekditnet.dk går ud fra internethastigheder i tilfælde af pair-bonding. Pair-bonding er en teknisk løsning, som så vidt redaktionen er bekendt kun udbydes af TDC og Kviknet, og som koster ekstra for forbrugeren - og som ikke er teknisk mulig alle steder.

Data på tjekditnet.dk stammer fra operatører af bredbåndsnet. Men det er dog ikke alle udbydere, der opgiver for meget, i forhold til hvad man kan få. Dan Johansen oplever en dobbelt så høj upload end det ifølge tjekditnet.dk skulle være muligt at opnå på adressen.

Nogle udbydere kan ikke indberette

Blandt alle læserkommentarerne er der flere kommentarer fra udbyderne selv. En af udbyderne, der byder ind er Kviknets direktør, Yoel Caspersen. Han ærgrer sig over, at de udbydere, der kun udbyder Bredbånd Basic gennem wholesale, på nuværende tidspunkt ikke er i stand til indrapportere udbudte hastigheder til sitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Før den løsning kommer (at Bedbånd Basic-udbydere kan indrapportere, red.), bliver siden ikke retvisende,« skriver Yoel Caspersen.

Derudover foreslår Yoel Caspersen, at Erhvervsstyrelsen tilbyder en API. En Application Programming Interface ville give mulighed for, at udbyderne selv ville kunne opdatere og udbygge databasen.

Jens Jönsson, der efter eget udsagn forsyner det meste af Langeland med trådløst internet med en mast, påpeger, at der er en lang række problemstillinger, der ikke tages hensyn til i forbindelse med denne type internet. Det er ifølge ham dybt individuelt, hvilke husstande der kan få hvilke hastigheder alt efter mastens placering, og den manglende mulighed for selv at kunne indrapportere til databasen gør det besværligt at give et retvisende billede.

Også almindelige slutbrugere pointerer, at det er ved at være længe siden, at informationerne på tjekditnet.dk er blevet opdateret. Både Kenneth Rasmussen, Thomas Willer Sandberg, Pia Pehrsson og flere andre påpeger, at en opdatering er tiltrængt, så indrapporterede fejl og forbedringer kan medtages.

Erhvervsstyrelsen har tidligere udtalt, at man arbejder på at øge opdateringskadencen til en hovedopdatering og tre små om året. Den næste planlagte opdatering af databasen kommer i løbet af efteråret 2015.

Fra Version2's redaktion skal lyde en tak til alle læsere, der har taget sig tid til at skrive en kommentar.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
10. oktober 2015 kl. 23:16

Tast en adresse der er dækket af det tidligere DONG fibernet, f.eks. Tvillingevej 18, 2765 Smørum. Vælg fiber og du får at vide at det er muligt at få 1000/1000 af følgende udbydere:

Bolig:net ComX Networks Perspektiv Bredband TDC Telenor Waoo!

ComX og Telenor sælger ikke på DONG fiber og kan derfor ikke levere fiber på adressen. Perspektiv Bredband er lukket Bolig:net, TDC og Waoo! sælger højst 100 Mbit/s. Og vores ISP, Gigabit.dk, er der slet ikke, selvom vi er dem der rent faktisk kan levere 1000/1000 på adressen (som de eneste). JayNet mangler også, selvom de faktisk sælger på DONG fiber.

Hvis en offentlig myndighed skal lave sådan noget, så bør man kunne kræve at de er bare en lille smule nøjagtige med datagrundlaget. Det der er jo 100% vildledning af borgerne og konkurrenceforvridning.

9
17. september 2015 kl. 10:07

Jeg har godt nok fiber, men det Stofa/SE kabel og de tilbyder så 1Gbit til erhverv og 300Mbit til private og så vidt jeg ved, har de ikke åbnet op for at andre udbydere kan bruge deres fiber netværk.

Der ud over, så tjekditnet smarte "vis udbyder" funktion til at køjs over, da den lister samtlige udbydere uanset hvilken forbindelse type der vælges...

8
16. september 2015 kl. 17:17

Det fik så forretningsplanen til at byde sammen.

Det hører altså også med til historien at Dong var eksorbitant dårlige til at sælge varen - de kunne ikke fortælle hvad status var og hvornår der ville ske noget, men forventede på det nærmeste at folk forlods ville committe sig til at lægge 5.000 for en tilslutning.

Det svarede til at en slagter først ville sælge bøffer når der var 10 kunder der havde underskrevet en aftale om at lægge 100 kr i udbetaling - hans forretning kan næppe forventes at blive den helt store succes.

Og så deres totale mangel på smidighed omkring tilslutningsgebyret, etc, etc.

Så jeg vil stadig fastholde at Dong virkelig var nogle kæmpe amatører, og det var kraftigt medvirkende til at der intet skete.

Så det er nærmere lovgivningen du skal skyde på.

Det gør jeg så sandelig også, da jeg mener at det var en katastrofe at politikerne ikke greb ind, og satte krav til TDC i forbindelse med foræringen.

7
16. september 2015 kl. 16:58

I Høng kan den heller ikke bruges til meget..

Siger jeg kan få 100/100mbit fiber men den kan ikke vise udbydere for fiber.

Der er mulighed for 500/500mbit på min adresse igennem Fibia (1000/1000mbit til næste år)

DSL siger 40/10 der kan kun trækkes 30/5 ved jeg, men who cares når der er fiber, det er bare ikke særlig retvisende.

6
16. september 2015 kl. 15:25

Dongs' amatøragtige farce

Det skal lige nævnes, at det var efter at der faldt en afgørelse om at fiberselskabet agerede konkurrenceforvridende. Dvs. at i stedet for dække marginalomkostningerne ved nedlægning af tomrør/fiber, i en rende, der allerede var gravet op, for at lægge stærkstrømskabler ned. Så krævedes det at fiberselskabet skulle dække halvdelen af de totale graveomkostninger. Det fik så forretningsplanen til at byde sammen. Så det er nærmere lovgivningen du skal skyde på.

5
15. september 2015 kl. 23:32

Michael hvad har du lavet dine målinger med, WIFI eller kabel? Du kan kun regne med hastigheden hvis du bruger et kabel direkte fra din computer til udstyret fra din internetudbyder. Der er alt for mange som benytter wifi og undrer sig over, hvorfor de ikke får den lovede hastighed.

4
15. september 2015 kl. 19:29

Jeg har 10/1 abonnement, hvilket er det maksimale der kan trækkes på adressen. og tjekditnet.dk måler hastigheden til 8.72/0.92, og det er som forventet. For et par år siden var det knapt 6/0.5 den kunne trække. Ifølge tjekditnet.dk kan jeg på adressen (og de finder den selv) få 50/10.... jeg tvivler!

På adressen har vi lige i 2 omgange fået ommøbleret fortovet. Først for at nedlægge luftkablerne og opsætte ny LED gadebelysning, og dernæst for udskiftning af fortovet. Det er sket indenfor det seneste års tid. TDC blev spurgt i rigtig god tid om de ville være klar til lægge fiber ned, når der alligevel skulle graves. Men nej ingen interesse.

Udkantsdanmark? Nej! Udkantskøbenhavn, kun ca. 7km fra rådhuspladsen.

3
15. september 2015 kl. 15:16

Hvad værre er, at efter at Dongs' amatøragtige farce (vi har ingen kunder til et hemmeligt produkt, så vi er dybt overrasket over vi ikke har overskud efter et par år - kald det lige langsigtet tankegang!) med at forære fibernettet til TDC, så er udviklingen gået totalt i stå.

Der er nu gået 6 år, men der er stort set ikke anlagt ny fiber til private kunder, kun dem der er så heldige at have Dongs fiber har en chance.

Og selv om elselskaberne fornyer elkabler, så benytter TDC ikke chancen for at lave en aftale med dem, der lægges ikke engang (hvilket et en skandale!) tomrør ned - så private aktører må godt maltraktere vores fortove, men der stilles ingen krav til dem.

Hvis Niels Zibrandtsens fiberfond var blevet etableret dengang fadæsen med Dongs fiber var en realitet, så havde vi været meget længere nu - uden det havde kostet samfundet penge, og samtidig havde givet mulighed for langt højere konkurrence.

Desværre trives idiotien fantastisk her i landet - lige ved siden af hvor jeg bor er man i færd med at bygge 14 rækkehuse, ligesom der inden for de seneste år ved siden af dem er blevet opført fire etageejendomme, i alt over 50 boliger.

TDC's central er 6-700 meter væk, og der ligger fiber i en vej der er under 200 meter væk, men alligevel sker der intet fsva. at lave datainfrastruktur der hører hjemme i dette århundrede.

Bevares, det er ikke kun TDC's skyld, det kan også tilskrives at byggebranchen her i landet mentalt stadig befinder sig i midten af forrige århundrede, men så meget desto mere er det vigtigt at der etableres nogle politiske krav til aktørerne, eksempelvis en fiberfond.

2
15. september 2015 kl. 14:42

Hvad er der underligt i det?

1
15. september 2015 kl. 10:06

Det er da lidt underligt at det altid koster mellem 50 og 60.000 kroner at få en fiber ind, når man spørger TDC.