3 klar med 24-timers test af adblocking på netværksplan

Mobilselskabet vil i Storbritannien afprøve en teknologi, som blokerer reklamer i mobile browsere. Målet er bedre privacy og brugeroplevelse, lyder begrundelsen.

Mobilselskabet 3 vil i midten af juni afholde en 24-timer lang test af software, der blokerer for web-reklamer for dets kunder.

Det skriver The Guardian.

Læs også: 3 vil blokere samtlige reklamer på telefonen

Ifølge selskabet har tiltaget til formål at forbedre brugernes oplevelse og privacy og samtidig skåne dataforbruget på telefonerne.

Adblocking er på smartphones stadig mindre udbredt end på almindelige computere. Men en effektiv blokering af reklamer på netværksplan kan hurtigt ændre det billede. 3 ønsker dog ikke at fjerne reklamer fuldstændigt, lyder det fra selskabet britisk marketingschef Tom Malleschitz:

»Den nuværende reklamemodel er i stykker. Det frustrerer kunder, æder deres dataforbrug og kan bringe deres privatliv i fare. Noget er nødt til at blive ændret«, siger han til den engelske avis.

Læs også: Anti-ad-blocker kan være i strid med EU-lovgivning

»Vi kan kun opnå forandring ved at samarbejde med at interessenter i reklameindustrien - kunder reklame-netværk og udgivere - om at skabe en ny for reklame, der er bedre for alle parter,« siger Tom Malleschitz.

Testen vil ikke involvere alle 10 millioner britiske 3-kunder - i stedet invitere selskabet sine kunder til at skrive sig op til testen.

Netop fordi ordningen er opt-in, mener 3 også, at funktionen ikke går imod princippet om net-neutralitet. Den holdning deles ikke af Access Now - en non-profit-organisation, der kæmper for at beskytte netneutralitet.

Læs også: Websites i USA siger de sandsynligvis vil til at hive adblocker firmaer i retten

Reklamer er indhold og teleudbydere burde ikke blokere nogen former for indhold. Punktum. Det er sandt, hvad end der er tale om en reklame, en blog, en Facebook-artikel eller noget som helst andet, har talsmand Josh Levy tidligere sagt til Wired.

3 bruger teknologi fra det israelske firma Shine, som også arbejder med mobilselskabet om lignende tiltag i Italien. I forvejen bruger det jamaicanske mobilselskab Digicel teknologien til at blokere reklamer.

Det er endnu uklart præcis, hvordan blokeringen fungere - Shine ønsker ikke at dele informationen.

Forskellige bud lyder enten på at filtrere i trafik baseret på DNS eller IP-adresser knyttet til kendte reklamenetværk eller anvende såkaldt Deep Packet Inspection, der også bruges i nogle lande til at censurere internetindhold.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

»Vi kan kun opnå forandring ved at samarbejde med at interessenter i reklameindustrien - kunder reklame-netværk og udgivere - om at skabe en ny for reklame, der er bedre for alle parter,« siger Tom Malleschitz.

Kan det blive mere tydeligt at dette handler om netneutralitet? Skal "3" være gatekeeper for hvilke reklamer, der må blive sendt gennem netværket frem mod brugerne?

I forhold til netneutralitetsforordningen, så er blokering af indhold i teleudbyderens netværk efter ønske fra slutbrugeren ikke en af de gyldige grunde for blokering i artikel 3, stk. 3.

Netneutralitet handler desuden om retten til frit at modtage og distribuere information (se bl.a. betragtning 6 i forordningens præambel).

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 7
  • 2
Henrik Biering Blogger

I forhold til netneutralitetsforordningen, så er blokering af indhold i teleudbyderens netværk efter ønske fra slutbrugeren ikke en af de gyldige grunde for blokering i artikel 3, stk. 3.

Men det er det efter artikel 3, stk 1:
"Slutbrugerne har ret til at have adgang til ... oplysninger og indhold ... efter eget valg."

Om jeg som slutbruger vælger at foretage min filtrering i browseren, eller hos en ekstern tjenesteudbyder er helt ligegyldigt. Tjenesteudbyderen må derimod selvfølgelig ikke begrænse mine valgmuligheder ved at handle på egen hånd.

  • 4
  • 0
Bent Jensen

»Vi kan kun opnå forandring ved at samarbejde med at interessenter i reklameindustrien - kunder reklame-netværk og udgivere - om at skabe en ny for reklame, der er bedre for alle parter,«

Så dummebørder hvis reklammen skal frem ?
Det er vel heller ikke udbyder som skal tage sig af at bestemme hvad der skal frem og ikke. De bør og skulle i det hele tages slet ikke bekymmer sig, eller rode i noget data overhovedet.
Endnu en grund til kun at bruge VPN også til ens mobil.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

"I og med at det er en tjeneste som kunderne tilmelder sig, kan jeg ikke se hvordan man kan sige at det handler om netneutralitet."

Som du som kunde, spare data (penge) hvis du vælger den her pakke, hvor vi har et filter.
Det filter fjerne alle de reklamer, hvor vi ikke får kompenceret vores udgifter til båndbrede ?

Fri net, og netralitet er meget svært at gradbøje

Men hvis det var et gratis filter, som man selv aktiv skulle vælge at aktivere. Og dette filter fjernet alt, uden hensyn tagen til hvem hvad og hvor.

PS. Der findes også mennesker der kan lide reklame, og gerne vil have deres postkasser fyldt.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere